Hvordan bevarer vi nuancer og fællesskab i en tid, hvor tempo og polarisering belønnes med synlighed og forveksles med handlekraft? Den offentlige debat har stadig plads i vores fælles samtale – men hvis den skal underholde for at fastholde, risikerer vi at miste det, der holder samfundet sammen og demokratiet i live.
Skrevet af Boris Lauritzen, redaktør og daglig leder i Foreningen Outsideren
Den offentlige debat lever. Den lever i nyhederne, i avisspalterne og i kommentarsporene på vores sociale medier. Og den lever i Debatten på DR, der startede i 1999 og nu flyttes til bedre sendetid. Et lille tegn på, hvor central den offentlige samtale trods alt stadig er.
Jeg skriver trods alt, fordi debatten på tværs af skærme, spalter og kommentarspor gennem årene er blevet mere et skuespil, der skal fastholde læsere og seere, snarere end en samtale, der skal nuancere og bevæge positioner. Det gælder i debatterne om psykiatri, sundhed og trivsel, og på tværs af politiske temaer.
Når polarisering bliver strategi
Nu blæser det også op til valgkamp, og mange politikeres greb går med hurtigst muligt at skabe størst mulig afstand til deres modstandere. Det er fladpandet. For når vi debatterer fra skyttegrave, mister vi udsynet. Demokratiet dør i skyttegrave.
Vi behøver ikke kigge langt væk for at se, hvor galt det kan gå, når polarisering dominerer debatten, hvor hurtigt tillid kan smadres, når modstandere gøres til fjender og deres værdier udskammes.
Vores respekt for politikere og andre debattører skal vi basere på deres evne til at tale med de andre – ikke kun om de andre. Og vi skal måle journalister og debatredaktører på deres evne til at understøtte det. Det vil vi også gerne stå på mål for her på Outsideren.
Demokrati kræver mere end debat
Polarisering lever af tempo, forenkling, frygt og vrede. Demokrati lever af nuancer, relationer og tålmodighed. Det første flytter måske stemmer hurtigt. Det andet holder vores samfund sammen.
Vi må ikke reducere erfaringer og synspunkter til slogans, for så mister vi blikket for det fælles. Og uden et fælles blik er der ikke noget demokrati tilbage – kun positioner.
Hvis den offentlige debat skal styrkes, kræver det mere end bedre sendetider. Det kræver bedre samtaler. Ikke mindre konflikt, men mindre foragt. Ikke mindre uenighed, men mere vilje til at forstå, hvorfor den anden mener noget andet.
Artikelserie: Velfærd i bevægelse
Denne artikel er en del af serien Velfærd i bevægelse, hvor Outsideren over flere artikler undersøger og debatterer velfærd, psykisk lidelse og trivsel. Serien bevæger sig gennem forskellige forståelser – og uenigheder – om psykiatri, sprog, diversitet, fællesskab og ansvar i krydsfeltet mellem levet erfaring, faglig viden og politik.
Vil du bidrage med indlæg til serien, er du velkommen til at skrive til redaktion@outsideren.dk.
Og husk, at du for kun 50 kr. om året kan blive medlem og støtte det frivillige arbejde og Magasinet Outsideren: Bliv medlem.