hej alle jer der ude.
jeg har lige haft 16 års dag, med min dejlige kæreste. vi har haft vores op og ned ture, har slået op, og fundet sammen igen. Han er det vigtigste i mit liv. vi er begge psykisk sårbare, men vi støtter hinanden i tykt og tyndt. Det vi har sammen er helt unikt, og fylder mig med glæde.
de svære stunder, har styrket mig, og har bidraget til stor selv udvikling . for bare et år siden, ville jeg ikke have kunnet klare ” afvisninger” fra ham. I dag tror jeg på hans kærlighed og behøves ikke hans anderkendelse helle tiden. det er det der har redet vores forhold. jeg har sat mig selv fri, og der med også ham.
det er friheden inde i mig, der føles lyksaligt, og gør at de ydre ting føles lettere.
min kæreste bidrager til en tryg og god hverdag for mig, men uden min egen indsats, kunne han hoppe på tungen, og jeg ville stadigvæk i tro at han elsker mig.
her er et kærligheds digt, med et håb om at alle i denne verden må føle den kærlighed jeg føler.
en varme breder sig i helle min krop
af dig kan jeg aldrig få nok
din hånd i min
kysset på min mund
åh gud hvor jeg nyder denne stille stund
dit blik siger alt
også det der aldrig er blevet fortalt
der findes ingen ord
der kan slette dine spor
som en engel synger du i kor
min kære lille skat
jeg glæder mig til i nat
der vil du lette på din hat
og hviske mig stille god nat
jeg glæder mig til du vågner igen
så skal vi atter være sammen min ven.
jeg elsker dig højere end jeg kan sige med ord
du skal vide at du i mit hjerte bor
intet kan skille os ad
ikke engang vrede sorg og had
jeg elsker dig så inderligt
derfor kan jeg endelig trække vejeret frit