Sandsynligvis grundet den ofte fortrængte evne som nysgerrig bogorm udviklede jeg behovet for scoringer af kvinder og opmærksomhed. Derfor måtte hjernen udvikles til beskeden brug af fremmedord og viden om filosofiske betragtninger og menneskets spændende psyke. Kun kortvarigt har jeg evnet ophold på videregående uddannelser, hvor den slags samtaleemner er accepterede i mere end få minutter, og det er så mange år siden, at jeg ikke erindrer om min viden var seksuelt tiltrækkende. Men livserfaringen konstaterer, at mennesker med iøjnefaldende indsigt i alverdens besværlige emner sjældent er de mest fantastiske charmører. Det er mere maskulint med indsigt i biler, motorcykler og fysisk nedslidende jobs. Humoristisk sans kan dog også medføre interesse fra kvinder samt overdimensionerede muskler. Der findes sikkert også andre værdier, som kvinder værdsætter, for de er heldigvis ikke fuldstændig ensartede.
Den hemmelige bogorm husker naturfilosoffen Desmond Morris konkluderede, at nedlægninger af kvinder er en nødvendighed for mandens overlevelse, da hjernen stadig indeholder jægergener, og den ikke maskuline jagt efter varer i supermarkedet er ikke nok.
Det er måske kynisk, men blandt mange mænd er den bedste kvindejæger højt respekteret, så filosoffen rammer ikke med spredehagl. Jeg har desværre aldrig fået et fantastisk selvværd af den jagt, men det kan naturligvis skyldes, at Angela Jolie stadig mangler på hitlisten.
Jeg gider slet ingen jagt mere. Det er simpelthen for bøvlet, når de ikke dør af det, og det ender med, at man skal bo sammen med byttet og indgå kompromisser i et omfang, at man til slut slet ikke kan finde sig selv. En angstslidende jæger har så forbandet meget at forklare og alligevel fremkommer, der et utal af bebrejdelser grundet begrænsningerne i udfoldelsesmuligheder. Og det gælder både kvinder og mænd. Kvinder er ikke dæmoner, men sikkert også stadig påvirket af rester fra tidligere tider, hvor de var de dominerende i landsbyen, hvis landsbyen skulle fungere. Der er også stor sandsynlighed for, at jeg bare ikke forstår kvinder, når der er så meget andet, som jeg heller ikke forstår.
Jeg lovede eksempler på drukture og sex som flugt fra angst og resignation, foretrækker en overfladisk berøring med emnerne, da en forælders druk- og sexliv er pinlig læsning. Indtil videre nøjes jeg med konklusionen at begge dele kan være glimrende måder at glemme angst og bekymringer. Men alkohol er unægtelig en elendig løsning, selvom indtaget midlertidigt forvandler sindet. Derfor har jeg for hundredeogtyvende gang besluttet kassering af overdrevne langvarige drukture i håb om fjernelse af et muligt dårligt eller i hvert fald alternativt ry. Men jeg ved ikke med sikkerhed, hvordan jeg opfattes som menneske. Hvor mange gør egentlig det? Til gengæld ved jeg med sikkerhed, at jeg ofte ikke kan fordrage, når personligheden skifter, og jeg går på kompromis om egne holdninger om respektabel opførsel.
Og så afrunder jeg lige det med drukture og sex med konstateringen, at i de sidste 10 år har jeg næsten været impotent, og selv indtagelse af Viagra har ikke hjulpet. Om det skyldes de ufattelige mængder af forskellig medicin kombineret med alkohol, aner jeg ikke. Men det er heldigvis uden betydning, for kvinderne har egentlig kun været tåbelige forsøg på styrkelse af selvværdet. Og så sandheden at det er spændende at være jæger og jagte et bytte, der ikke ligger som dødt kød i et supermarked.
Drukturene skal ikke ende som katastrofer mere, hvilket jeg besluttede, inden jeg i fredags aftalte et møde med ekskæresten, der så igen endte ulykkeligt og med kaos. Dog ikke i samme omfang, som for et par år siden, da jeg legede privatdetektiv i et forsøg på at finde ud af, om det var en bestemt mistænkelig person, der havde stjålet en god stak penge og en del euforiserende piller fra en bekendts jakke. Efterforskningen med den mistænkte sluttede, da han ringede for at låne flere penge, mens jeg i langsomt tempo forsøgte at motionscykle de sidste tømmermænd ud af kroppen.
Da jeg nægtede, anklagede han mig for at have voldtaget en kvinde i den jyske by, hvor han kom fra, og hvor vi havde drukket efter et forsøg på at stikke af fra en taxaregning. I den situation var jeg så absolut en forvirret medløber, for han havde forklaret, at penge ikke var noget problem, når vi først var kommet til hans hjemby. Det var det så åbenbart alligevel, og jeg aner ikke den dag i dag, om han egentlig havde den kæreste, som aldrig kom med de penge, han ofte fortalte om. Naivt finansierede jeg derfor drukturen. Bortset lige fra et enkelt sted, hvor han var et kendt angsigt og efter mange undskyldninger fik lov til kreditværdighed.
Han truede med at sende et tæskehold, så jeg sov i gangen med en jernstang og en hammer, hvilket virkede ret mistænkeligt, da det ringede på døren klokken 5.45 mandag morgen, hvor tæskeholdet var udskiftet med 4 hærdebrede betjente, der beordrede mig til at iføre mig nøjagtig samme påklædning som dagen før. Autoritetstro for ordensmagten har jeg altid haft, så køreturen med de tavse betjente foregik i træningsbukser, strømper og T-shirt. Jeg frøs ikke, for de havde iført mig en slags rumdragt. Men da jeg på politistationen overraskende blev tjekket for krudtslam og derefter sat i detentionen, fortrød jeg inderligt, at jeg ikke havde snydt og taget lidt mere tøj på. Varmeregningen påvirkedes ikke af forbruget i den lille celle, der dog i det mindste ikke lugtede af gammel urin.
Efterforskerne var forsinkede grundet snevejr, forklarede en kvinde gennem den lille luge i døren efter cirka 3 timer, hvor jeg gik rundet med små skridt, hoppede lidt og tog nogle armhævninger for at holde varmen.
Da efterforskerne kom, oplevede jeg, hvor meget kaffe og et par rundstykker kan værdsættes. Men så serveredes chokket. Jeg var sigtet for forsøg på manddrab, og afhøringen begyndte. Undervejs rundede vi også emner som den elendige sæson for Manchester United, og jeg følte efterhånden, at det hele måtte være en gevaldig misforståelse. De flinke efterforskere forklarede slutteligt, at de nødvendigvis skulle ransage min lejlighed for at tjekke, om jeg lå inde med en 9 mm pistol. Det havde jeg ingen indvendinger mod, så vi kørte til min adresse, og de præsterede en ret overfladisk undersøgelse og forlod mig med ordene, at jeg stadig var sigtet for drabsforsøg, men de betragtede mig som uskyldig.
Efter den oplevelse burde jeg være stoppet med druk langvarige drukture, men som tidligere nævnt er jeg simpelthen elendig til at lære af fejl, hvilket jeg så sandelig beviste fredag og lørdag.
Jeg transformeredes kontinuerligt til det ligegyldige dumme provokerende svin, og druktempoet eskalerede. Og jeg gad ikke gå med ekskæresten hjem, så jeg drak hele natten. Igen igen.
Jeg har stort set sovet konstant, siden jeg kom hjem sidst på eftermiddagen om lørdagen, så allerede nu overholdte jeg ikke den personlige aftale med et nyt offentliggjort kapitel hver lørdag. Jeg sidder med total skuffelse over min opførsel, hvorfor jeg igen isolerer mig i en lang periode fra omverdenen. De indre værdier og normsæt udsættes for omfattende ændringer, når jeg drikker heftigt, og jeg vil være den hjælpsomme, fornuftige og følsomme mand, så hvis jeg endelig vil lære noget at mine fejl, så er det kassering af druk på værtshuse for evigt. Samt en accept af at jeg simpelthen ikke egner mig til kærlighedsforhold.
Jeg får rigelig med kontakt med omverdenen via telefonsamtaler, når jeg rådgiver for Angstforeningen og skriver med mennesker på Facebook, og hvis jeg slipper for dårlig samvittighed og bebrejdelser kan jeg måske udvide det sociale liv med engagement i politik. Det ser rigtig fornuftigt ud på tryk, så hvis jeg har lært af mine fejl denne gang, så gennemfører jeg beslutningen og bruger resten af livet på at være ansvarlig og fornuftig.
I næste kapitel beskriver jeg narkomaner, heroin, retten til børn og misbrugscentre.