Den 4.9.2023
Af Susanne Bang, skribent for Outsideren
Det var tredje gang at SIND afholdte arrangementet ”FRI I SINDET”. Et event, der udfordrer sygdomsbegrebet. På denne dag var temaet ”Alternativ fri”, der havde til sigte at belyse forskellige alternative behandlingsformer. Ikke mindst i lyset af, at krop og sind udgør et hele.
I programmet stod: ”Hvordan heler psykisk sårbare og vores pårørende i et forældet system, der producerer psykisk sygdom og livsvarige ar på krop og sind?”
FRI I SINDET: ” lægger op til at nedbryde tabuer, og opfordrer til håb og bedre selvværd hos psykisk sårbare og deres pårørende. Mulighederne i livet og ens selvbillede bør ikke begrænses af en diagnose.”
”Vi håber, I vil begive jer ud på endnu en rejse i sindet og udforske andre måder, for hvordan vi kan hele holistisk set efter diagnoser, traumer, stress og psykiatriens mén. ”
Johannes Bertelsen, formand for SIND København, kickstartede denne eftermiddag kl. 14, hvor vi deltagere havde fundet plads på de klassiske grønne bænke, hvor malingen var tilpas slidt for at man følte sig velkommen og afslappet på en hyggelig måde. Johannes gav dog hurtigt ordet til Josephine Kirchhoff, arrangør med levede erfaringer, der indledte med en velkomsttale. Mange af os er traumatiserede, fortalte Josephine. Ikke kun på grund af egen sårbarhed, men også i forbindelse med behandlinger og indlæggelser. Vi har brug for at komme os. Mit hjerte sank helt ned i maven, for hendes ord og stemme resonerede dybt med mit eget indre.
Det var som om, at vejrguderne var med os denne sensommerdag. Dagen før havde det pisket løs med regn fra oven. Men denne smukke søndag d. 13. august var det ganske lunt og behageligt. Solen tittede frem med sin blide varme, og svalende skyer bugtede roligt forbi os ovenfor. Der stod bænke under træerne i denne eventyrlige have, så man selv kunne vælge enten sol eller skygge. Der var te, kaffe og alkoholfrie drinks som vi kunne nyde, imens vi lod os flyde med i dagens program.
Først var der lydheling til alle. Så et foredrag ved psykolog Anders Sørensen, og herefter en paneldebat med forskellige alternative behandlere. Desuden en lækker middag og en afsluttende koncert.
Efter denne højt belyste dag stod det klart for mig, at vi er kommet til et sted, et historisk sted i rejsen henimod en bedre psykiatri og mod generelt bedre forhold og muligheder for psykisk sårbare og deres pårørende. Der er brug for en pallette af tilbud for at komme os, ikke kun en ensporet behandling med medicin.
Lydhealing på græsset
Alle os, der havde lyst, kunne lægge os på et tæppe på græsset i en rundkreds rundt om Tina-Marie, der stod for sessionen med lydheling. Tina-Marie fortalte, at det var okay, hvis man faldt i søvn. Og hvis naboen snorkede, var det okay at lægge en forsigtig hånd på armen. Det kunne krible og krable i kroppen undervejs, men det var ikke noget, vi skulle være nervøse for. Trygt lukkede jeg mine øjne og gong gongen lød. Tibetanske syngeskåle og forskellige rasleinstrumenter fyldte rummet i haven og overdøvede andre lyde. Vibrationerne forplantede sig rundt i min krop, og jeg faldt helt til ro. Kroppen blev helt tung, og jeg mærkede jorden under mig som en stærk støtte. Det var som en blød og blid trance, med en dyb og rar jordforbindelse.
Bagefter var jeg mere samlet og klar i hovedet, og frisk til at lytte til oplæggene.
MEDICIN PÅ GODT OG ONDT
Dagens hovedtaler, Anders Sørensen, psykolog og forsker i nedtrapning af psykofarmaka, var trækplasteret for mig, da jeg havde set hans navn på programmet.
Anders talte med smil og optimisme, der var lige så opløftende som hans budskaber. ”Medicin er ikke en langtidsløsning”. Psykoterapi kan hjælpe til at forstå de tilgrundliggende mekanismer, der skaber vores lidelse.
Vi kan bruge medicinen til at dæmpe symptomer, og på den måde kan det være et godt redskab, en virksom strategi. Omvendt siger Anders, at ”medicin kan komme til at stå i vejen for psykoterapi”. For medicinen kan dæmpe de følelser, som vi så gerne vil ind og arbejde med.
Mange af os har løbet panden mod muren i forbindelse med medicinen og forsøg på nedtrapning. Anders har forsket i, hvordan man på forsvarlig vis trapper ned og eventuelt helt ud af medicinen. Det er banebrydende ny viden. Nedtrapning af psykofarmaka kommer oftest med kropslige reaktioner, som man kan kalde abstinenser, ophørssymptomer, eller seponeringssymptomer. Det er forskellige ord for det samme.
”Abstinenser kan ligne fuldstændig de symptomer, man oprindeligt fik medicinen for”.
Vi er rigtig mange, der er blevet fortalt, at når du får symptomer ved nedtrapning, så er det ”sygdommen”, der kommer tilbage. Men ifølge Anders er det mere sandsynligt, at symptomerne kommer, fordi man trapper for hurtigt ud. Det er altså måden, hvorpå man trapper ned, der er det afgørende. For at undgå abstinenser skal der et helt særligt forsigtighedsprincip til.
Hvis man vælger at trappe ned, så er det vigtigt, at man lærer at leve med sine følelser, fordi man kan vågne op til tanker og følelser på en ny måde, når medicinens tunge låg letter. Det kan være ganske overvældende. Jeg kender det på egen krop. Når jeg har reduceret i dosis, så føler jeg følelser stærkere, og jeg føler mere nuancerede følelser. Via samtale, kognitiv psykoterapi og andre strategier har jeg trænet de følelsesmæssige færdigheder. Og jo mere, jeg lærer at håndtere følelser og blive mere psykisk robust, jo mindre behov for antipsykotika.
Derfor er det betryggende at lytte til Anders fortælle, at det faktisk er muligt at lære at håndtere det nye liv med mindre medicin i blodet. Evnen til at regulere mine følelser er en ny rejse udi min recovery.
SYMPTOMER KOMMER IKKE AF DEN BLÅ LUFT
Symptomerne opstår i virkeligheden som strategier, vi benytter for at takle livet, fortæller Anders.
”Alle strategier har, eller har haft en funktion”.
Vi bruger strategier til overlevelse. Som individer er vi kodet til at overleve i forhold til evolutionens krav. Det sociale tilhørsforhold er her meget vigtigt. At føle sig som en del af gruppen er vigtigt for artens overlevelse. Omvendt er det også her, at vi kan komme til at føle os truet på overlevelsen.
Følelsen af ikke at blive accepteret, og ikke at føle sig som en del af gruppen. Personligt har jeg erfaringer med ikke at føle mig ønsket, ikke at føle mig elsket, og ikke at føle mig nyttig. Det er uhensigtsmæssige overbevisninger, der kan skabe megen angst og lidelse. Men det er også træk, der er tilgængelig for heling via psykoterapi.
Mange af os har oplevet svære svigt og/eller overgreb tidligt i livet, der fortsat sidder i kroppen og kan blive reaktiveret. Anders siger, at vi ikke skal tænke på lidelsen som en sygdom med symptomer. Vi skal tænke det som reaktiveringer af en traumeproces. Så kan vi gå tilbage og finde roden af problemet. Det er kausalbehandling, altså årsagsbehandling. Vi søger tilbage og finder udspringet af problemerne. Ifølge Anders Sørensen er det muligt for alle diagnoser. Vi vil få en bedre behandling, når der benyttes en traumebaseret tilgang, og man spørger patienten ”hvad er der sket med dig”, for at tune ind på årsagsmekanismer, der sidder kodet som mønstre. Når der arbejdes med de tilgrundliggende mønstre, kan der komme en opblødning, og gode muligheder for at forebygge endnu en krise.
Med lettelse og en rolig nerve af håb og positiv forventning gik jeg til pause. De bitre erfaringer, jeg selv har gjort på egen krop med forkert udtrapning af medicin, var blevet belyst. De dage er slut. Og min indsats for at forstå, hvorfra mine problemer stammer, var blevet bekræftet som gode veje til recovery.
DEBATPANEL MED ALTERNATIVE VEJE
Debatpanelet bestod af Anders Sørensen, Alexandra Ward, Maja Frommelt, Mads Hansen Boss og Josephine Kirchhoff.
Som kinesiolog arbejder Alexandra både med zoneterapi og akupunktur, og benytter homøopatisk medicin efter Rudolf Steiners principper. Som Alexandra nævnede, så er for eksempel NADA-recovery-behandlinger et eksempel på en type af behandling, der allerede er etableret indenfor det gængse system.
Maja Frommelt er uddannet musikterapeut ved Ålborg Universitet, og arbejder til dagligt med relationel traumeterapi og kropsterapi. Hun er ansat på Stjernevang, hvor hun arbejder med mennesker, der er dobbeltdiagnosticerede, det vil sige, at foruden psykisk lidelse findes der misbrugsproblemer. Ifølge Maja findes der masser af evidens for at musikterapi virker. Hendes ønske er, at musikterapi indskrives i sundhedsstyrelsens retningslinjer, så det kan anbefales som strategi i klinikken. Musik er lyd, vibration og frekvens med fysiologiske indvirkninger på kroppen. På den måde kan musikterapi være med til at regulere følelserne, fordi følelser mærkes i kroppen.
Mads Hansen Boss er psykiatrisk sygeplejerske og er ved at tage en kandidat i klinisk sygepleje. Han underviser blandt andet kommende SOSU-assistenter i psykiatrisk sygepleje, hvor Recovery-begrebet kommer på bordet. Desuden har han et frugtbart samarbejde med ”Frirum i psykiatrien”, hvor tovholder og iværksætter Søren Magnussen har været den bærende kraft. De søsætter projekter, hvor der faktisk sker noget på psykiatriske afdelinger. Med en imødekommende og ligeværdig kontakt med de indlagte borgere skabes der aktiviteter, hvor hovedet kan afledes fra de svære tanker. Så skabes der frirum i både krop og psyke, og der åbnes for helingsprocesser.
Josephine, arrangør og initiativtager til ”Fri i Sindet” med egen brugererfaring, fortalte, at hun har været stabil nu i flere år. Jeg blev glad på Josephines vegne, og jeg fornemmede, at hendes arbejde med at stable ”Fri i Sindet” på benene har medvirket til hendes recoveryproces.
SUBLIM SERVERING OG KULINARISK FRYD
Klokken var blevet spisetid, og min mave begyndte at glæde sig. Hjemmefra havde jeg nemlig smug-googlet Foodoir, der stod for catering på dagen. Vi sad ved de klassiske grønne bænkeborde og middagen blev serveret på fade, så vi hver især kunne plukke og dele. Det sociale nærvær fik frit spil.
Der var blomkål prydet i lilla farver. Grillet squash i store bidder, med asparges og klædt i grøn dressing. Akkurat med det rette bid i. Smørstegte nye kartofler med krydderurter. Blandet sprød salat med ingredienser, jeg ikke havde set før. Saftigt hvedebrød med frisk krumme, og smør i separate skåle, rundrørt med chili.
Vi hilste på hinanden ved bordet over et glas italiensk rødvin. Så gik vi ombord i dette farveorgie af en mad-pallette, der smagte lige så godt som det fremstod for øjet. Sjældent havde en vegetarisk middag været så indbydende, lokkende og tilfredsstillende. Uhm.
Personligt var jeg blevet mæt i både krop og sind, så jeg valgte at sige tak for i dag efter middagen. Energien rækker kun til så meget, og klokken var blevet 19. Derfor fik jeg ikke selv hørt det sidste element på dagen – en koncert med Birgit Løkke på trommer blandt andet.
I min egen recovery er jeg meget opmærksom på mit energiniveau. Det er mit eget ansvar at holde øje med mit energiregnskab. Derfor er det blevet lettere for mig at mærke, når min grænse er nået. Det er udtryk for egenomsorg, hvis jeg for eksempel går tidligere hjem fra et arrangement. At sige fra er samtidigt at sige ja tak til min egen recovery.
KOM IGEN EN ANDEN GANG
Vi er nu et sted, hvor vi godt ved, at psykofarmaka ikke løser de grundlæggende problemer. Vi ved godt, at lidelsen har rod i komplekse psykosociale forhold, foruden det enkelte menneskes biologi. Med en nyere holistisk forståelse kommer også flere holistiske bud på bedre behandling.
Vi står i et historisk lavpunkt i psykiatriens udvikling. Alt for mange går forgæves efter hjælp, alt for mange lades i stikken, og får slet ikke noget nær den behandling vi som borgere har ret til. Behandlere skriger efter flere resurser. Er det nu at vi i fællesskab, og med tiårsplanen i hånden, kan håbe på bedre vind i sejlene?
Indsatsen med at kaste lys på og flere stemmer ind i paradigmedebatten fortjener masser af medvind. Kombinationen af det psykiatrifaglige og det sociale, det kulturelle, det musiske, og det kulinariske – alt sammen i rare og uhøjtidelige rammer – kan noget helt særligt. Jeg glæder mig til næste gang, at SIND inviterer til ”Fri i Sindet”, og håber at projektet med tiden vil vokse i omfang.
Event: FRI I SINDET
Arrangør: Sind København
Følg SIND KBH på Facebook: https://www.facebook.com/sindKBH