Dette er henvendt til både nuværende og kommende journalister på redaktionen – og til andre der ønsker at skrive journalistisk.
Den helt korte version:
Journalistik er aldrig de gode mod de onde. Det er altid de onde mod de onde, så vær ikke naiv
Hvis du gerne vil vide lidt mere, så kommer det her:
1. Sprog
Lys – Mørke
Varm – Kold
Mæt – Sulten
I journalistik kaldes disse modsætninger “konflikter”, og i denne sammenhæng er konflikt en god ting, da det er gennem konflikter at vi får muligheden for at beskrive verden. Derfor taler journalister altid om konflikter. Det har ikke noget at gøre med at man er uvenner med nogen, men at der er en uenighed, altså forskellige synspunkter omkring et emne.
Det er vigtigt at have øje for hvor konflikten befinder sig i den artikel du skriver, da det oftest er der, at du finder ind til sagens kerne. Det er også sådan, at der hvor konflikten befinder sig, er der en udvikling i tingenes tilstand.
Man kan godt skrive artikler uden konflikter, men de fungerer oftest meget dårligt, og sproget bliver hurtigt uinteressant.
Så som en tommelfingerregel, skal der være en konflikt i en artikel.
Husk at konflikter genkendes på, at der er uenighed om noget. Er du kun ved at gå i gang med din artikel, stil dig selv spørgsmålet om hvad der kan være uenighed om/er der forskellige interesser, i det du skal skrive om.
2. Blad/Den redaktionelle proces
Hvorfor laver vi et blad? Det kræver et klart svar.
Og hvem skal læse bladet?
Vi har defineret at Outsideren henvender sig til: Brugere, pårørende og behandlere. Det rejser spørgsmålet: Hvilken type artikler har brugere gavn af? Pårørende? Behandlere?
Man må aldrig være i tvivl om hvem man skriver til, både bladet som helhed, men også når du skriver din artikel.
Eksempel:
Artiklen om personalet på Sikringen – Hvem er den henvendt til? Er det klart?
Der skal helst være svaret på disse spørgsmål før artiklen skrives. Som hjælp kan man formulere to hovedsætninger om indholdet af artiklen. Hvad vil du skrive om. Hvad er konflikten/vinklen. Og så skal du altid spørge dig selv: Hvem er artiklen henvendt til. Det bliver hurtigt rutine.
3. Fra idé til artikel
Det er vigtigt at skelne mellem forslag og idé når man går i gang med at lave en artikel. Forslag er noget man kunne forestille sig at skrive om på en eller anden måde. En idé er mere specifik. Et spørgsmål man vil stille. Er der hold i historien? Er det noget man vil rykke på? Hvem kan man tale med, hvor ligger konflikterne, hvad kan være en vinkel.
På de fleste redaktionsmøder bruger man kun meget kort tid, for eksempel 15 minutter, til forslag – og der vil altid være meget relevante forslag – og går så videre til at udforske hvordan man ud fra forslagene kan få en idé til en artikel. Du må helst ikke forlade et redaktionsmøde, uden at vide temmelig præcist hvad du vil skrive om.
4. Forbedredelse
Når du har fundet fremt til dine to hovedsætninger og er ved at spore dig ind på den vinkel du vil skrive ud fra, vil du næsten altid skulle interviewe de personer der er part i historien og som repræsenterer konflikten. Det er vigtigt at forberede sig godt før man interviewer. En dygtig journalist ved altid hvad artiklen skal handle om, før man går ud og laver interviews/skriver artiklen. Derfor er det vigtigt at have styr på din arbejdsproces.
Arbejdsproces før du går ud og interviewer:
– Lav den første research hjemme/på kontoret/biblioteket
– Kend din historie hjemmefra. Hvad vil du have svar på
– Kend synspunkterne i konflikten
Research-rækkefølge:
– Find det på skrift først. Brug nettet. Gå på biblioteket
– Læs om eller tal med folk omkring personen/emnet for historien
– Dine personlige erfaringer kan bruges, men vær kritisk
– Find cases. Altså virkelige mennesker der er involveret i historien. Det anskueliggør, men husk at de skal være repræsentative
Du vil typisk nå frem til at skulle lave et afgørende interview. Det der afgør om din artikel kommer ind til sagens kerne og gerne får noget interessant med sig ud. Så her skal du vide hvad det er du vil have svar på.
Arbejdsrækkefølgen kan íllustreres sådan her:
Når du interviewer kan du begynde med at spørge udenfor referat. Det er oftest her man får den bedste indsigt i sagen. Du kan for eksempel ringe rundt og sige at du spørger kun til baggrund. Så vil folk ofte sige mere, end hvis de skal citeres.
Tænk altid på interviewpersonens egeninteresse. De fleste ved godt hvad sagen handler om, og deres egen plads i den. Lad dig ikke reducere til mikrofonholder. Brug i stedet at personen har et motiv til at udtale sig, det er en part i konflikten.
Som vi begyndte med at skrive, er det aldrig de gode mod de onde, men de onde mod de onde.
Ting til citat:
– Et citat betragtes som sandt, hvis det bekræftes af to uafhængige kilder
– Er som grundregel værdiladede
– Brug citater hvis de er værdiladede, hvis der er en holdning i citatet
Spørgsmål til dig selv når du forbereder dig:
– Hvor er du selv i din artikel?
Du er altid selv med, og derfor er det bedst at være opmærksom det, når de to hovedsætninger for artiklen formuleres. Der kan du bedst afgøre hvad du selv mener/føler når du arbejder med artiklen. Det giver dig en mulighed for at se, hvordan du selv påvirker indholdet.
– Du kan ikke fortælle alt, og derfor skal der lægges en vinkel på historien.
Der er ikke noget forkert i at vælge en vinkel. Den eneste måde man kan beskrive hele virkeligheden på, er ved at gengive hele virkeligheden. Da dette er umuligt, er der altid vinklet når vi fortæller historier og skriver. Også når vi ikke tænker over det.
En vinkel kan beskrives som et udsnit af hele historien. Andre kan vælge andre udsnit, du vælger dit, altså hvad du vil fortælle om dit emne. En vinkel tager typisk udgangspunkt i en konflikt og underbygges ved anvendelse af fakta.
Alle disse ting hører til i den redaktionelle proces, før du går ud og interviewer. Se det som forberedelse. Er du godt forberedt ved du helt klart, hvad du gerne vil have at den du interviewer fortæller.
5. At skrive artiklen
Idéen er formuleret. Researchen er færdig. Interviewet er lavet. Du skal i gang med at skrive. For din egen skyld, prøv at lave et system hvor du har styr på dine notater.
Og så skal du i gang. Her er en tegning af den klassiske måde at bygge artikler op på:
Du behøver ikke følge denne model, men omvendt behøver du heller ikke gøre livet vanskelligere for dig selv. Keep it simple.
Hvad handler din historie om? For at du selv kan forstå hvilket univers artiklen beskriver, skal der svar på hv-ordene:
Hvad, Hvorfor, Hvordan, Hvornår, Hvem etc… (se: introduktion til det journalistike håndværk)
En god artikel er ikke opbygget meget anderledes end en Hollywood-film. Den skal være spændende at læse og du skal prøve at holde fast på læserens opmærksomhed længst muligt.
Forløbet af en artikel er derfor ofte som på illustrationen. Dette kaldes spændingskurven og begynder til venstre med anslaget.
Som tidligere nævnt, indholder anslaget ofte konklusionen. Altså hvad er det artiklen har fundet ud af. En konklusion kan drages på baggrund af de fakta artiklen indeholder, for eksempel: der en voldsom stigning på 20%. Men den skrivende må også godt konkludere selv, og dermed samle de ting der siges i artiklen.
Jo strammere en konklusion er, jo bedre bliver artiklen. Hvis der er uklarhed i din konklusion, fx “måske” “muligvis” etc. får du ikke fortalt din læser, hvad artiklen handler om.
6. Teori / Hvad er et subjekt
Ønsker du at beskæftige dig mere indgående med journalstik, vil du finde ud af, at der ligger meget erfaring og viden bag de artikler vi læser hver dag i medierne eller de indslag du ser i fjernsynet.
I journalistik bruger man forskellige teoretiske redskaber til at sikre sig, at man ikke “glemmer” et eller andet når man laver sin historie… eller hvis man er i tvivl om hvordan artiklen skal gribes an. Redskaberne skal hjælpe dig med at identificere hvad der er den egentlige konflikt i en historie – og hvem der er relevante at interviewe
Et subjekt er den der handler/bevæger sig/ændrer sig. Altså den der gør noget. Der er altid et subjekt i en artikel. Hvis du holder dig for øje hvem der er subjekt, kan du også hurtigt danne dig et billede af hvor konflikten er.
Hvis vi tager udgangspunkt i artiklen om Sikringen, er subjektet her Sikringen i Nykøbing Sjælland (læs artiklen). Det er Sikringen der ønsker at bruge vagtfolk til at fylde mangelen på faguddannet mandligt personale ud.
Subjektet vil altid noget. Det handler derudfra. Konflikten opstår når noget modarbejder subjektet. Når noget forhindrer subjektet i at gøre som det vil. Ovenstående er en forsimplet version af aktantmodellen
Alle historier kan deles op som på illustrationen.
7. Keep it simple / gode råd
Det kan være mere eller mindre arbejdskrævende at skrive en artikel. Her er et par råd:
– Når du interviewer. Uanset om du optager interviewet, tag noter i hånden!
Og skriv dem ind samme dag som du interviewer. Når du tager noter skriver du det ned, du bider mærke i, og kan derfor koncentrere dig om det. Når du lytter et bånd af, bliver alt vigtigt og det bliver svært at sortere i materialet. Skriver du noterne ind samme dag, kan du huske hvorfor du skrev hvad du gjorde.
– Få styr på din arbejdsproces
Der er mange artikler der ender med at blive et surt slid, fordi du har tilrettelagt processen forkert.
Prøv at gøre som følger:
kort sagt, jo bedre forarbejde, jo nemmere bliver det.
Der er mange andre gode tricks at lære, men den vigtigste regel for at blive god til at skrive, er at skrive. Så skriv løs. Vi ses på redaktionen
Disse er noter er fra en undervisningsdag på Tidsskriftet Outsideren
2. halvår 2007
underviser: Journalist Bo Barnewitz