Research er alt det vi laver, før vi skriver. Er det svært at skrive artiklen, er det ofte fordi researchen ikke er i orden. Går du i stå igen og igen, er det et typisk tegn på, at der er huller i din viden.
Hvorfor lave research i forbindelse med journalistisk arbejde?
Fordi:
Alle har interesser at forsvare i det offentlige rum.
Alle fortæller det de har interesse i at fortælle
Og det betyder: De lyver alle sammen
Research er derfor et undværligt arbejdsredskab
1. Hvad er research?
Research er et meget bredt begreb og derfor en del af skriveprocessen man nemt kan gå i stå i.
Research er alt det vi laver, før vi skriver. Er det svært at skrive artiklen, er det ofte fordi researchen ikke er i orden. Går du i stå igen og igen, er det et typisk tegn på, at der er huller i din viden.
En tommelfingerregel er at 9/10-dele af et journalistisk produkt afgøres af hvor grundig research der er lavet.
Når man researcher vokser ens materiale meget hurtigt, og derfor er det lige så vigtigt at skære fra. Vil du gøre det nemt for dig selv, begynd med at stille dig selv spørgsmålet: Hvad er det jeg vil vide. Vær bevidst om, at jo mere præcist du ved det, jo nemmere (og overskuelig) bliver processen.
2. Grundresearch
Startpunktet i den egentlige research er de skriftlige kilder. Gå på biblioteket. Læs bøger og fagblade. Brug Google. Notér navnene ned på dem der udtaler sig. Dem kan du selv bruge som kilder, fx ved at ringe og interviewe dem.
Brug dine kontakter. Ring til en person du finder troværdig. Sig det er til baggrund og ikke til citat. Tal med dem du kender, der kan vide noget relevant. Saml din viden på et uformelt niveau. Fortæl hvor du ringer fra og hvad du gerne vil vide mere om.
Formålet med research er, at du er hjemme i dit stof, før du begynder at interviewe. Ellers kan dem du taler med, sige hvad som helst.
Når du først har folks fortrolighed, vil de gerne hjælpe dig. Fx med talmateriale, eller hvem man skal ellers skal interviewe.
Når du føler du har et overblik over dit stof, kan du gå videre i din research og ringe til fx en fagperson. På dette tidspunkt er det vigtigt at du gør opmærksom på at det er til citat. Det er typisk sådan, at når fagpersoner opdager, at du har brugt tid på at sætte sig ind i sagerne, får du også et ordentligt svar.
Du ved at du er hjemme i dit stof, når du kender de synspunkter din interviewperson taler om. Og kan stille uddybende spørgsmål.
Præmien for god research kommer i form af en god artikel med høj relevans for det emne man skriver om.
Altså: Få styr på sagerne. Læs. Tal sammen. Drøft din forståelse. Husk at journalistik aldrig er personlig. Vi på redaktionen har en fælles interesse i at få det bedst mulige produkt. I din artikel og i bladet. Hvis der er bemærkninger til dit arbejde, handler det om dit arbejde. Ikke om dig.
3. En fornuftig arbejdsproces
A. Find et emne
Lad ikke researchen vokse dig over hovedet. Derfor er det bedste er at specialisere sig. Find et overordnet emne du vil beskæftige dig med over længere tid, og begynd at sætte dig ind i det. Med tiden bliver du hjemme i dit stof/får en god indsigt
Sig til dig selv: Det er det her jeg gerne vil arbejde med. Indenfor ethvert emne, er der mange temaer. Hvis du vælger at arbejde med fx angst, er der til det en række undertemaer, fx generel angst, psykotisk angst, den biologiske angst etc.
B. Lav research.
Eksempel på research: Der er lavet en ny psykiatrilov
Læs loven. Det er vigtigt at have ordlyden
Læs bemærkningerne til loven. De er oftest mere interessante end selve de juridiske formuleringer. I lovens bemærkninger står der hvad intentionen var med loven.
Hvad skriver aviserne
Hvordan bliver loven kommenteret i fagblade
Hvad mener fx psykiatrifonden, brugerorganisationerne
Når det er gjort har du et overblik over psykiatriloven og omstændighederne omkring den. Du ved hvad loven går ud på og hvad de relevante parter mener om den.
C. Du er klar til at skrive
Du vil på det her tidspunkt højst sandsynlig vide, at der kan skrives mange historier om emnet. Der er for det meste mange emner i selv den mindste ting. Hvad er konsekvensen af fx en ny psykiatrilov?
Derfor er det vigtige: Fortæl én historie ad gangen. Keep it simple!
Med eksemplet den ny psykiatrilov skal der vælges en vinkel. Fx: Hvad er konsekvensen for de mennesker der køber antipsykotisk medicin. Bliver den dyrere? Andre vinkler er: Hvad betyder loven for de pårørende. Nye muligheder for tvang. Er der økonomiske konsekvenser pga. loven. Hvad siger behandlerne. Hvem stod bag aftalen.
Det handler om at skrive overskueligt og forståeligt. Og derfor skal det også være overskueligt og forståeligt for dig selv at skrive artiklen. Det gør man ved at fortælle én historie ad gangen (én vinkel ad gangen). Fx “ny lov gør medicin dyrere for deprimerede”
Det er meget normalt at man skriver artikel-serier når man først er godt inde i sit stof. Altså hvor man bliver ved med at beskæftige sig med det samme emne, men tager én vinkel ad gangen.
D. Typiske udfordringer i det journalistiske arbejde
- Ofte vil man ringe til én kilde, der siger det man ønsker at høre. Eller måske ønsker man kun at tale med én kilde til den artikel man skriver på.
Det afgørende er om kilden er troværdig. Hvem er personen. Hvad er personens interesse i at udtale sig.
Hvis én kilde skal være nok, skal vedkommende udtrykke et synspunkt/kommentar, altså ikke være en part i sagen. Det er for det meste fagfolk der kan slippe af sted med det.For at skabe balance i artiklen er det vigtigt at du stiller kvalificerede spørgsmål. Du skaber ikke troværdighed ved at være enig i det interviewpersonen siger. Jo mere du snakker interviewpersonen efter munden, jo mere utroværdig bliver artiklen.Troværdighed skabes ved, at stille de vanskellige spørgsmål. Dem der udfordrer interviewpersonens synspunkter. - Hvis man er enig med den person man interviewerDet er nemt at fatte sympati for den person man interviewer. Det folk siger, giver næsten altid mening i deres egen verden. Problemet er at man taber interviewet på gulvet, ved at løbe med på det interviewpersonen siger. Dit interview bliver utroværdigt fordi du ikke får belyst dit emne/konflikten/problemstillingen.Derfor skal journalister som metode huske:
Det er aldrig de gode mod de onde. Det er altid de onde mod de ondeAlle har altid en interesse i at sige det de siger. Og det er lige meget om det er børnehavepædagoger eller folketingspolitikere. Man har sin interesse og den forsvarer man. Du skal have din indre kritiker med!Du kan kun stille de kritiske spørgsmål når din research er i orden (ellers har du kun dine personlige erfaringer, og så bliver du højst sandsynligt sat til vægs)
Fordi alle har en interesse og taler ud fra den, vil du ikke få et ordentligt svar på dine spørgsmål, hvis du ikke har styr på researchen. Derfor er research så vigtigt i det journalistiske arbejde.
4. Opsummering
Når du skal skrive en artikel, begynd med din research, og lav først interviews, når du har sat dig ind i sagerne.
Bogmærk de sider på nettet du har fundet relevant information på. Besøg dem jævnligt. Lær om dit emne. Tænk. Tal med andre om det.
På alle biblioteker i Københavns Kommune er der adgang til “Infomedia” – der er en artikeldatabase over samtlige avisartikler/webartikler der er udgivet i Danmark. Det er en hurtig måde at sætte sig ind i, hvad der er skrevet om et emne Du kan bestille plads ved bibliotekets computere over nettet (du skal være oprettet som låner)
Vi skriver ikke om os selv. Vi skriver ud fra os selv, og det vi skriver om er ikke personligt. Research og journalistik er en metode til at sikre, at man på troværdig vis kan formidle et emne til andre mennesker. Derfor :
Don’t tell it. Show it!
Fx: Hvad kan jeg beskrive, for at min læser tænker, at det her er godt nok uretfærdigt!
Det vigtige er at lade læseren selv konkludere på det man skriver om. Hvad skal man beskrive for at give læseren mulighed for at konkludere selv? Hvordan giver uretfærdigheden sig til kende. Hvad er konsekvenserne af det, der er sket (fx. Psykiatriloven). Hvis du prøver at fortælle læseren, hvad læseren skal konkludere, fungerer det ikke.
Vær ærlig omkring dine kilder. Lad være med at skrive noget, du er usikker på om er sandt.
Sidder du med en statistik eller en procent eller et tal, du er usikker på, kan du kontakte dem der har offentliggjort tallet og spørge. Hvor har de tallet fra? Kan tallet bekræftes? Er det troværdigt?
Hvordan kan du vide om du har en klar idé om hvad du vil skrive? Kan du selv fortælle hvad historien handler om enkelt og klart? Kan du beskrive den i to hovedsætninger? En god artikel er klar og forståelig. Derfor skal artiklen indeholde en konflikt (som betyder modsætning), da vi forstår og oplever verden gennem modsætninger. Hovedsætningerne skal rumme konflikten.
En god artikel er en overskuelig måde at beskrive verden på (man tager ikke stilling, man beskriver) og indeholder en formuleret præmis:
Fx:
Selvom
På trods af
En god præmis indfanger og beskriver den konflikt/det forhold/det spændingsfelt hvor det vigtige for artiklen udspiller sig.
Hvis du ikke kan opstille en præmis for artiklen, er du ikke klar til at skrive den. Det kan godt være at du har fat i noget vigtigt, men du er ikke klar til at tegne et retvisende billede af emnet. I journalistik vil man sige, at du ikke er klar over hvor konflikten er i emnet.
Research-teknik – undervisning v. journalist Bo Barnewitz / februar 2009