Hvis du har psykiatriske problemstillinger, så har du sikkert også været udsat for “alle-syndromet” .

Alle Syndromet støder du på når du henvender dig til nogen, med en tanke eller tilstand fordi den plager dig.  Meget ofte vil du blive mødt med sætninger som, “sådan kan vi alle have det” , “sådan har  alle engang imellem” osv. Hvis du fx har haft ubehagelige, virkelige voldelige og destruktive tvangstanker, som du er bange for, om du kunne finde på at handle på dem, selvom de kan være direkte livstruende for dig selv og andre. Sådan som jeg selv har haft det. Så er det eddermame en skræmmende påstand, at få at vide at sådan har ALLE det !

Det er tit graden af intensiteten i sindstemninger, der baner vejen til psykiatrien. Og der ér jo netop forskellige grader af intensitet, der ikke er forbeholdt alle, alle tanker og alting. Heldigvis! Jeg kan simpelthen ikke tro at alle går rundt og er dødsens angst for at smadre en 5 kilo tung håndvægt ned i ansigtet på min tætte ven, når vi træner.

Nu om dage kan jeg da stadig havde lignende uhyggelige tanker. Men de er der slet ikke så ofte, og jeg har ikke den der invaliderende angst for om jeg nu vil handle på dem. Der er sgu en verden og et niveau til forskel, for mig og min tilværelse.  Man undres- Da de flestes møde med psykitrien, handler om hvem der har patent på virkeligheden, og alt det der frem og tilbage med om, og så fald hvilken medicin du skal have. Og når du så rent faktisk selv formulerer en problemstilling, så bliver du mødt med det udvandende “alle syndrom”. Jeg går ellers ind for tesen om at det kunne være os alle sammen der blev syge, og minder jævnligt de psykiatripersoner der sidder på den anden side af skranken, om dét. Men brug ikke alle syndromet imod os medmindre du har belæg for det i form af en bestemt relation eller situation.  Når alle-syndromet bliver kørt i stilling, så er det at man kan føle sig total forbigået og overhørt. Der er ikke andet at sige til det end at det er tankeløst og mangel på respekt overfor den person, hvis behov du faktisk overhovedet ikke imødekommer!

2 Kommentarer

  1. Anette

    det var et godt ord for det… alle-syndromet
    og ja det er ofte virkelig respektløst når det bliver brugt… så har jeg da sidet med tanken “nå så alle ønsker de ikke levede og holder sig fra køknet for ikke at gøre noget dumt?” på den anden side så er det rart når man bliver bekræftet i at noget er normalt… eller bare normalt/forståeligt ud fra ens vilkår… men det er noget andet og kan kun blive sagt hvis den der siger det samtidig kan udvise empati… en ting samfundet desværre mangler i mange sammenhæng.

    Svar

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.