”De mennesker, der pisser os mest af, er også dem vi elsker mest”

Hver anden dansk familie kommer i kontakt med psykiatrien, og antallet stiger år for år. Selvom der er forskelle i de livsbaner, der fører til tur forbi en psykiatrien, er der også mange fællestræk.

Det starter med at et problem bliver opdaget. Det går psykiaterne i gang med at løse. Kort efter begynder den psykiatriske patients netværk at smuldre. Først forsvinder kollegaerne eller studiekammeraterne. Fordi det er for svært at tale om hvad der sker. Dernæst ryger mange af vennerne, og indenfor familien kommer en periode med anklager, skyldfølelser og rådvildhed.

Det er standard. Ikke kun for de alvorlige psykotiske lidelser. Egentlig er det nok blot at være alvorligt forvirret og have søgt hjælp i psykiatrien.

I kommunerne, hvor man modtager borgerne efter psykiatrisk behandling, taler man om følgeskaderne af at have været i psykiatrien. Disse skader er oftest et ødelagt netværk, manglende selvtillid, dumme bivirkninger og bunker af dårlige vaner. Det er oftest langt vanskeligere at gøre noget ved følgeskaderne, de sociale skader, end det oprindelige psykiske problem.

Men selvom psykiatrien ofte kommer til at fylde meget, skal den egentlig bare hjælpe mennesker i akut krise. På et tidspunkt kommer den indlagte tilbage fra hospitalet, og når man er alene med hinanden igen, begynder det for de fleste at blive rigtigt svært. Familien har næsten helt sikkert en følelse af at have svigtet, og den der var indlagt kæmper med nederlag, uvished og er stadig rimelig medtaget.

Næsten alle familier ender med at overlade det til tavsheden at få hverdagen til at fungere igen. De lader den splint sidde, der kun skaber afstand som tiden går. Derfor er det bedre at sige noget. Bare et eller andet. En lille bommert er bedre end at lade afmagten styre showet i årevis.

Selvfølgelig er det hårdt at tale om psykiske kriser, for de er umulige at afgrænse. Barndom, venskab, kærlighed, alt er forbundet, når man leder efter svar på hændelser i sindet. Og det kan føre en masse ballade med sig, tomhed, måske opstår der endda en følelse af aldrig at have kendt hinanden. Eller der er en uenighed, som er svær at komme forbi.

Heldigvis behøver man ikke lede efter svar hele tiden. Led efter hinanden. Det er den bedste måde at vise, at man stadig tror på det bedste. De mennesker der pisser os mest af, er også dem vi elsker mest.

I det nye nummer af Outsideren vi sat os for at gøre som vi siger, og punkterer tavsheden sammen med de mennesker, der var tættest dengang. Før. Læs de tre intense samtaler om livet efter sammenbruddet i det nye nummer.