Breivik sagen har udviklet sig til at være et landkort over samtidens måder at forstå – og forklare – mennesket på.
Den norske phd. i psykologi, Johannes Lang, der underviser og forsker i Danmark, har opsummeret de forskellige faser i fortolkningerne af, hvad der fik Anders Behring Breivik til at bombe Oslo og skyde 66 mennesker på Utøya den 22. juli 2011.
“De første, der kom på banen, var politikerne,” siger Johannes Lang til Information. Den første forklaring, var politisk. Breivik var drevet af en ideologi.
Den næste reaktion var, ifølge Johannes Lang, en almen udstødelse. Breivik var et nul, en forfængelig og usikker taber.
Derefter fulgte de videnskabelige og intellektuelle analyser.
Undervejs er flere debattører kommet på glatis, når de har forsøgt at sandsynliggøre en almen rationalitet i Anders Behring Breiviks handlinger. Samtidig er de to psykiatere, der erklærede Anders Behring Breivik psykisk syg, og dermed utilregnelig, blevet kritiseret endnu voldsommere.
Som tiden er gået er det især psykiatrien der har vundet monopol på forklaringerne. Og dermed er den psykiatriske debat blevet udadskillelig fra den juridiske. For hele Norge er det et spørgsmål om, hvordan retfærdigheden kan ske fyldest. Er man utilregnelig, gælder et sæt love. Er man tilregnelig gælder et andet. Og hvad har psykiatrien at byde på, der modsvarer lovens strengeste straf og det sorteste fangehul i Norge?
Debatten afspejler offentlighedens generelle lave kendskab til, at mennesker sagtens kan forsvinde på en ikke særlig rar måde i psykiatrien. Men samtidig har diskussionen også tydeliggjort psykiatriens rolle som andet end videnskab og behandlingstilbud. Er menneskers handlinger tilpas uforståelige, kan psykiatrien få dem.
Efterhånden som debatten har udelukket flere og flere forklaringsmodeller – og dermed udlægninger af virkeligheden – er det nu kun psykiatere, der gyldigt kan diskutere, hvem Anders Behring Breivik er og hvorfor han handler som han gør. I den evige kamp mellem forskellige videnskaber, om hvem der er bedst til at fortolke og forklare verden, synes psykiatrien at have taget føringen.
Problemet er bare, at samtidig med at psykiatrien har vundet monopol på sandheden, har offentligheden fået mere og mere at vide om Anders Behring Breivik og hans planlægning af sine terrorhandlinger den 22. juli 2011. Og han forekommer kort og godt ikke sindssyg. Han er meget andet, men psykisk syg, næppe. En konklusion, som overraskende mange psykiatere er enig i.
Det er selvfølgelig et problem, for hvad er det så at psykiatrien egner sig til at forstå og forklare?
Det der kunne have været en relativt ung videnskabs (ca. 70 år) største triumf – et rationales uigendrivelige argumentation for sin berettigelse – er pt ikke meget andet end forvirring og hidtil uset intern splittelse iblandt psykiatere.
Der er dermed en høj sandsynlighed for, at den fortsatte debat ikke blot kommer til at handle om sandheden om Breivik. De fleste af psykiatriens flanker er blottede, og derfor vil de fortrængte forklaringer (psykologerne, politikerne, befolkningen, forfatterne m.m.) direkte kunne angribe psykiatrien. Der vil højst sandsynligt følge en kritik af psykiatriens videnskabelighed, praksis og værdi for samfundet.
Psykiatrien har altid haft et godt forhold til psykofarmaka og et mere afslappet forhold til bivirkninger. Paradoksalt nok, vil psykiatriens indblanding i Breivik sagen, sandsynligvis have den bivirkning, at psykiatere går en hård tid i møde.
Det bliver spændende at se, hvordan psykiatrien vil forsvare sig selv.
——
Det har aldrig været helt klart, hvorfor psykiatrien skulle blandes ind i den tragiske begivenhed den 22. juni 2011, hvor en norsk kristen fundamentalist gik amok og var årsag til, at 77 mennesker ikke længere er i live.
Men om noget er psykiatrien sidenhen blevet omdrejningspunkt i alt, der har med Anders Behring Breivik at gøre.
Det et vanskeligt emne at arbejde med. Diskussionen om psykiatriens rolle må på ingen måde overskygge, at de efterlades sorg og tomrum forbliver, længe efter en tanke er tænkt til ende og en diskussion er afsluttet.
Det er imidlertid nødvendigt at forholde sig til psykiatriens rolle i Breivik-sagen, hvilket Outsideren vil gøre i en række indlæg her på Outsideren.dk samt i næste nummer af Tidsskriftet Outsideren.