Jeg rækker lige så forsigt hånden frem efter relationen, forsøger at turde stole på det menneske, der står overfor mig. Forventer at hånden bliver slået væk. Men den bliver taget for siden, når relationen er opstået at blive skåret af. De professionelle man turde læne sig op ad, er der pludselig ikke mere. Man forstår aldrig helt hvad der sker, men pludselig er verden vendt på hovedet og tilliden er væk
Hvad er relationer og hvordan påvirker det mennesker? Det er det store spørgsmål. Der opstår vel altid en eller anden relation når mennesker mødes også selvom man måske ikke ønsker det. Man bliver nødt til på en eller anden måde at forholde sig til det menneske man står over for. Relationer kan være gode, dårlige eller neutrale.
I psykiatrien forventes det som udgangspunkt at man som patient eller beboer kan komme ud af det med de kontaktpersoner man nu en gang bliver tildelt. Hvis man ikke kommer over ens må man bare finde ud af det er ofte svaret.
Det kan være rigtig svært hvis det lille magiske ord kemi ikke er til stede. Hvis man som patient eller beboer ikke føler sig hørt eller forstået, hvis der er så lidt kemi at man ikke rigtig tør/kan/vil sige hvad der egentlig er galt kan det blive rigtig vanskeligt for alle parter. Jeg kan tydeligt mærke på mig selv om der er kemi eller ej. Jeg prøver så vidt muligt at holde mig neutral i forhold til dem, jeg ikke er så vild med. Men det kan være supersvært, hvis man bliver påduttet dem som kontaktperson og dermed forventes at ville dele de rigtig svære ting.
Derimod kan det ske at der er rigtig god kemi og at man føler sig både hørt, forstået og imødekommet. At man tør diskutere det, der gør rigtig ondt. At man tør åbne op for posen og lade vedkommende se bare et lille stykke af den store smerte man gemmer indeni. At se alt det beskidte og betændte. Dette er unikt og sker meget sjældent. Man kan have kemi med flere personner, men alligevel passe så meget på sig selv at de ikke ser det hele.
Som borderlinepatient bliver du ofte anklaget for at dele personalet op i gode og onde, at have favoritter, hvilket igen bringer mig tilbage til det jeg skrev ovenfor. Den unikke relation.
Jeg har været heldig at møde mange mennesker jeg har haft kemi med, men kun 3 ud af de mange 100 jeg har mødt har jeg virkelig turdet åbne mig for. Relationer jeg har turdet knytte, turdet teste og som i to af tilfældene er blevet taget ganske brat væk. Begge gange har svigtet ramt mig lige hårdt. Det ryster min tillid til systemet og til folk omkring mig. Jeg føler mig svigtet og forladt. Her har jeg virkelig gjort mit bedste for at dele mit inderste jeg og forsøgt at samarbejde. Virkelig åbnet posen og lade uhyret slippe ud for derefter at blive svigtet og forladt. Måske er det en borderlinereaktion, jeg ved det ikke. Men jeg tror at svigtet ville gøre lige ondt på alle.
Alle relationer inden for systemet er selvfølgelig professionelle og alle gør helt sikkert deres bedste for at hjælpe den patient eller beboer, de står over for. Men kun enkelte gør en virkelig forskel.
Den unikke relation