Forsøg med placebo-medicin har vist, at tro kan aktivere selvhelbredende kræfter. Det har fået mig til at tænke på, om ikke det samme kunne gøre sig gældende, hvis vi fra autoriteters side fik plantet nogle opmuntrende ord om vores fremtid? Kunne en placebo-tanke mon vise sig at have en positiv effekt?
Af Terkel Winther
Når man skal prøve om et lægemiddel virker, opretter man to patientgrupper. Den ene gruppe får den virksomme medicin og den anden gruppe får placebo – dvs en tablet uden aktivt indhold. En kalktablet. Man siger, at kalktabletten faktisk virker i 25 procent af tilfældene. Patienten kommer sig, alene fordi han tror på medicinen. Troen aktiverer kroppens selvhelbredende kræfter. Lægevidenskaben har vidst det i mange år, men man er begyndt på at tage fænomenet omkring placebo alvorligt i dag og overvejer at bruge det aktivt.
Jeg har mange gange siddet overfor en læge og få udmalet min fremtid. Fået den beskrevet som et liv i et indre fængsel. Jeg har siddet over for læger, som har holdt lange taler om mine besværligheder. Med institutionen og med hele den samlede lægelige autoritet i ryggen, har lægen forelagt mit liv op for mig. Nuancerne har været få og alle i grålige toner. Dengang havde jeg ikke kræfterne til at protestere og slå i bordet. Jeg husker bare, at modet forsvandt og at jeg sank længere og længere ned. Besøget hos lægen blev en pinsel, noget jeg frygtede.
Men lægen skal fortælle, hvordan prognosen er, og det ville være uetisk at forholde patienten andet end sandheden. Den lægelige usminkede sandhed. ’Du skal dø, kammerat, og der er ikke noget at gøre ved det’, siger lægen og læner sig tilbage i stolen.
Autoriteter har stor magt
Men jeg tænker på placebo-medicin og overvejer, om lægen bare ind imellem kunne have givet mig en placebo-tanke. En tanke, som ville have vibreret af håb og tro i mit sind og måske endda ville have initieret en selvhelbredende proces. Måske ville der ikke være meget kød på tanken, men den ville være udtalt med institutionens magt og autoritetens vægt: ’Vi tror på dig. Du kan få et godt liv. Selvfølgelig kan du det.’
Autoriteter har en helt speciel funktion. De kan få folk til det mest utrolige. Der var engang et forsøg, hvor en autoritet sagde, at man skulle give en forsøgsperson stød. Alle gjorde, hvad autoriteten sagde, og til sidst fik forsøgspersonen så stærke stød, at de fleste troede, han var død af det. Alligevel: Man gjorde som autoriteten sagde.
Det er blot ét forsøg ud af mange, som belyser, hvilken magt en autoritet har. Men kan en autoritet bryde ned, kan autoriteten selvfølgelig også gøre det modsatte, nemlig bygge op.
Psykiateren sidder foran en patient og i sin skuffe har han en række placebosætninger.
Det er sætninger, som psykologer har fundet ud af, har den største kraft, når et menneske skal bygge sig selv op indefra. Patienten er ulykkelig, og selvfølgelig skal han have lidt medicin, der kan dulme den indre smerte. Men inden han går, skal han have den ’psykologiske medicin’. Placebo-sætningerne. Sætninger, der vibrerer i sindet og forhåbentlig sætter en selvhelbredende proces i gang. ’Vi tror på dig’, siger lægen. ’Vi kan se, at du indeholder nogle stærke potentialer. Der er ingen tvivl om at det vil gå dig godt.’
Hvem ved, om placebo-tanken virker? Men der er plantet et frø og måske vil det spire, og give plads til, at nye tanker breder sig, som frugter på et træ. Når de tror på mig, så kan jeg måske?