R.M.P.

Sindets hotel

Mit hoved er fuldt booket. Der bor mange jeg ikke har lukket ind. De banker på min dør når de vil brokke sig, skræmme mig og nedgøre de stykker af realitet jeg prøver at stable. De tramper over det lille værelse jeg har fået tildelt. Og når jeg møder nye mennesker, taler de med dem bag min ryk, men ind i min øregang. Der er en der besøger mig når lyset slukkes, og han støjer og gemmer sig så jeg får søvnløse nætter. Når jeg skal trække luft sender de en der følger mig, og skaber 100 farer som egentlig ikke er andet end frygt. Nogle gange får jeg hjælp til at smide dem ud, men de ved hvor jeg bor og jeg kan ikke skifte adresse. Jeg skal trækkes i og flænses i stykker så deres trofæ med tårer igen kan blive fyldt. Og selv om jeg starter på en ny dag, slæber de min fortid med sig.