Jobcentrets Ofre: ”Kommunen skal ikke spare på svage borgere”

Borgerne i Rødovre Kommune mener, de bliver behandlet inhumant, og derfor mødte demonstranter op foran deres rådhus. De var der for at vække politikerne, sagsbehandlerne og medierne

 

Tekst af Klaudiusz Wisnievski. Foto af Klaudiusz Wisnievski

 

Foreningen for ”Jobcentrets Ofre” var mødt op foran Rødovre rådhus. De ville have, at ledelsen på rådhuset skulle ændre visse ting: Lange ressourceforløb, som strækker sig over flere år, skiftende sagsbehandler, alt for mange arbejdsprøvninger og negligering af lægeudtalelser er nogle af de ting, som de kæmper for, skal gøres bedre. Mange borgere venter alt for længe med at få deres sag igennem, når de søger førtidspensioner og fleksjobs.

Oprørte og klar til kamp
Kim Madsen, som er sygdomsramt aktivist og formand for foreningen ” Jobcentrets Ofre”, og Ulla Curdt, som er medlem af foreningen og også sygdomsramt aktivist, var mødt op sammen for at demonstrere. Ulla Curdt havde arrangeret demonstrationen. De havde både taget mikrofon og lydanlæg med. Kim Madsen er selv hårdt ramt af fysisk samt psykisk sygdom og søger førtidspension. De 40-50 fremmødte var klædt på i varmt tøj og trodsede regn og kulde. De stillede sig alle foran døren til Rødovre rådhus med bannere: ” Behandl syge ordentligt og med respekt – NU”, og ” Stop hetz mod syge og arbejdsløse – NU”. De var tydeligvis oprørte og klar til en kamp for lempelser af lange og hårde sagsbehandlinger.

Mens jeg indstillede mit kamera og kiggede efter billeder af de medvirkende, så jeg, at Kim Madsen var trængt op af en journalist med et kamera og en diktafon. Jeg tog chancen, gik derover, tændte selv min diktafon i min telefon og lyttede med:

Hvorfor er I her i dag foran Rådhuset?

– Ja, vi står her på grund af de lange og hårde sagsbehandlingstider, de har her i Rødovre Kommune. Vi kender til sager, hvor borgere har været i systemet i over tyve år, og de er blevet nægtet førtidspension eller fleksjob. Vi hører også, at borgere bliver behandlet så dårligt, at de ikke tør at stå frem. Derfor er vi kommet her. Mange af demonstranterne er kommet langt vejs fra for at støtte disse borgerne, forklarede han.

Hvordan finder I disse mennesker?

– Nogle henvender sig til os, og nogle finder vi selv, for eksempel ved at nogle af vores medlemmer slår noget op på vores Facebook-sider, og så tager vi fat i sagen.

Rødovre Kommunes borger er bange for at stille sig frem alene, som jeg også nævnte før, og derfor er vi her. Vi mener, at der må gøres noget ved ledelsen her, og vi håber meget på, at nogle bag murene på rådhuset vil lægge mærke til os. Vi håber også på mere mediedækning, så borgerne bliver klar over, hvad der sker på rådhuset.

Syge borgere skal ikke lide
Har I så en løsning på, hvordan tingene skal ændres?

– Ja da, det har vi. Her i Rødovre Kommune fortolker de reglerne meget strengt. Vi vil gerne have, at politikerne ændrer denne praksis, så syge borger ikke skal lide. De skruer endda bissen på for at spare penge. De er grænsesøgende på den måde, at de vil spare, hvor de kan. Og her mener jeg, at borger som har udtalelser fra respektive faglige læger, om at de ikke kan arbejde, alligevel bliver tvunget ud i lange ressourceforløb og jobafklaringer. Og det er simpelthen kun for at spare, hvor de kan, men vi mener ikke, at man skal spare på så svage borger. Der er mange andre steder, man kan spare, forklarede han.

Den her økonomiske kassetænkning, er det et fænomen, I kun finder her i Rødovre Kommune?

– Det er ikke kun her. Det foregår over hele landet. Det er sådan lige nu, at hvis man skal have noget gennem kommunen, skal man igennem mange instanser for overhoved få noget ud af det. Jeg er selv hårdt ramt og har søgt førtidspension i snart seks år, jeg ved, hvordan det er. Og vi er her også for alle jer raske, så I ikke skal igennem det samme senere i livet. Det er derfor, vi er her, så sagsbehandling bliver mere human og nemmere i fremtiden, sagde han.

21 år uden job
Efter interviewet var der sange, folk råbte slagord mod rådhuset og var tydeligvis engageret, og man kunne tydeligt mærke, at de var der for at ændre de tilstande, som hærger på jobcentrene.

Jeg begyndte at lede efter nogen, som var hårdt ramt af den slags sagsbehandling, de havde fået. Det var ikke svært, først snakkede jeg med en, som havde været igennem et helvede med smerter over hele kroppen og havde mange fysiske skavanker. Det kunne jeg selvfølgelig ikke bruge til meget, fordi Outsideren beskæftiger sig med psykisk sygdom. Den næste jeg tog kontakt til, var en mand, som stod alene det meste af tiden. Da jeg kom i snak med ham, fandt jeg ud af, at han led enormt og havde store psykiske vanskeligheder. Han hed Kenneth Sørensen og ligesom mange andre, søgte han førtidspension.

Hvorfor søger du førtidspension?

– Jeg har haft otte diskusprolaps, fire i lænden og fire i nakken. Jeg har psoriasis og kan for eksempel ikke have sko på i alt for langt tid af gangen. Min akillessene er dækket af det, og huden den knækker, når jeg har sko på. Ud over det så har jeg taget psykofarmaka i 16 år og lider af social- og panikangst. Jeg tør ikke læse indlægssedlen mere på medicinpakken og tænke på alle bivirkningerne, fordi så kan jeg slet ikke fungere, sagde han.

Derudover fortalte han, at han har været ludoman i 30 år og har røget hash i 15 år.

– Jeg har ikke haft et arbejde i de seneste 21 år, bortset fra et job, jeg havde i et halvt år for 14 år siden. Jeg er 47 år i dag. Derfor har jeg heller ikke en god pensionsopsparing, som jeg kan bruge til noget spændende, når jeg bliver gammel, fortalte han med tristhed i stemmen.

På grund af sin psoriasis burde han spise en sund kost, men det har han ikke råd til. Nu venter han på et svar fra rehabiliteringsteamet angående, hvad han skal nu. Han er træt af at kontakte jobcentret i håb om at finde et job, og nu vil han søge en førtidspension. Samtidigt har han kontaktet et misbrugscenter for at komme ud af sit misbrug.

­­– Men jeg prøver alligevel at kæmpe, jeg skal jo have et almindeligt og værdigt liv. Jeg føler selv, at de sidste 20 år har været en hård kamp. Det ville være en befrielse for mig med en førtidspension, så jeg kunne få ro til at klare mit liv. Det ville også give mig ro til at komme ud af mit spil- og hashmisbrug. Og måske hvis jeg fik den tiltrængte ro, som jeg så brændende ønsker, kunne jeg med lægens vejledning trappe ud af mine psykofarmaka, forklarede han.