For nogen har vinteren været lang og forfærdelig. Tror de fleste har set frem til foråret hvor blomsterne begynder at springe ud og solens stråler kærtegner ens kind. Måske glæder de sig til at bruge tid i haven mens andre glæder sig til shorts og en lækker tank-top.
Foråret bringer for de fleste en glæde med sig, en lettelse over at vinterens tunge dyne langsomt forsvinder og bliver erstattet af smukke farver og fuglenes høje pippen.
Bare ikke mig.


“Solen rammer mig som en lussing lige i fjæset. Lydende får mit hjerte til at banke løs. Alle menneskene får min angst til at gå amok. Jeg trækker solbrillerne ned over mine øjne, jeg skubber ørepropperne godt ind i ørene, jeg hiver kasketten ned over ansigtet og forsøger at finde en indre ro men det er ikke muligt – det ved jeg godt”


Foråret kommer snigende og jeg mærker hvordan jeg langsomt får det dårligere og dårligere.
Jeg mærker hurtigt hvordan mit sind, mit indre bliver belastet af alle de indtryk som foråret bringer med sig.
Jeg gemmer mig bag solbrillerne og forsøger at dæmpe lydende med ørepropper eller musik som er skruet godt op. Jeg har intet skjold, intet filter som sørger for at jeg kan overleve foråret uden skrammer. Alle indtryk kommer buldrende og allerede efter 5 minutter i solen, bliver jeg udmattet og træt.
Jeg kan ikke sortere i alle indtrykkene, min hjerne koger over og efterlader mig som et stort rod.
Lydende af fuglenes kvidren, solens varme stråler, træerne der får grønne blade, alle de mennesker der kravler frem fra deres skjul – ja alt det er med til at drukne mig, sådan føles det hvert fald når jeg står midt i det hele. Jeg føler at jeg falder, jeg føler at jeg drukner og heldigvis bliver jeg grebet af de mennesker der er omkring mig som kender til det hæslige som foråret bringer med sig når den banker på min dør.

Jeg bliver oftest indlagt i løbet af foråret og sommeren.
Jeg går nemlig oftest i stykker og jeg kan ikke selv samle stykkerne sammen og sætte dem på plads, det har jeg brug for hjælp til.
Jeg går i en slags dvale når foråret kommer. Jeg gemmer mig væk under tykke trøjer og en hue som er trukket godt ned, det er et slags forsvar også selvom varmen kan virke kvælende og forfærdelig. Jeg er god til at gemme mig væk, gemme mig i min lejlighed, rulle gardinet ned så solens stråler ikke også virker overvældende her. Jeg ville allerhelst blive i min lejlighed hele foråret og sommeren men jeg bliver tvunget udenfor selvom det gør ondt helt inde i hjertet. De siger at jeg ikke kan gemme mig væk for evigt men at jeg skal komme ud af isolationen og ensomheden selvom det er forfærdeligt.
Jeg nyder ikke foråret og sommeren som de fleste, jeg ber faktisk til at det hurtigt er overstået så jeg kan krybe frem fra mit skjul.
Jeg hader forandringer og dét at vejret og årstiden skifter, giver mig et indre kaos som kan være virkelig ubehageligt.
Jeg nyder ikke det grønne græs under mine fødder, jeg nyder ikke solen og jeg nyder bestemt ikke foråret.
Hvis jeg kunne vælge så var der ikke et forår eller en sommer men jeg ved at de fleste nyder det imens jeg forsøger at komme igennem det.

Om Forfatteren

Skjult bag navnet Charlie, befinder der sig en ung pige på 24. Jeg jonglerer med diagnoser der aldrig rigtig virker til at falde helt på plads, bokser med et system der aldrig rigtig har ville hjælpe, og råber på hjælp i psykiatrien for døve øre. Jeg skriver om mit liv, min verden, om oplevelser og minder og springer frem og tilbage i tiden.

5 Kommentarer

  1. eisa

    Åh jeg kender godt til forårsdepression, og sommer stress – ladet med så meget “burde”, der bare stresser og flår i een.
    Jeg håber du finder nogle huler, hvor du kan få noget ro, på din vej
    Hilsen Eisa

    Svar
    • Anna-Kirstine Fischer

      Tak så er jeg ikke ene om at have det som dig. Jeg har det også rigtigt svært om foråret og sommeren. Jeg føler bare, at det er et stort tabu at have det sådan. Jeg føler ikke, at der er nogen, som forstår mig.
      Jeg ved godt, at det kan være svært at svare på, men hvad gør du for at holde foråret og sommeren ud?

      Svar
      • Charlie

        Det er meget ensomt at være så presset i de årstider hvor man burde have det godt. Min strategi hver eneste forår og sommer er at tage en dag af gangen og respektere at jeg ikke altid kan komme ud af lejligheden fordi det er for svært. Jeg bruger meget strategien med solbriller og ørepropper for at skærme for nogle af de indtryk der kommer men det hjælper ikke særlig meget desværre.. Men mit bedste råd er at tage en dag af gangen og trække vejret dybt undervejs.

  2. Lone J Høeg

    Kære dig, der lider af disse plagsomme indre fornemmelser, disse oplevelser af stærk nedtur / depression : jeg var der , og jeg var der – så meget, at det meste af mit liv var ulideligt …….. Som mange andre var jeg rigtig god til at inspirere andre væk fra de her frygtelige tilstande. Jeg ku bare ikke hjælpe mig selv væk fra det ulidelige og depressive. Og, jeg var ofte fuld af selvmordstrang. Men, en dag råbte jeg mig ud af en depression ………… og, efterhånden har jeg lært at stoppe nedtrsfornemmeserne, og dermed stoppe det depressive. …………. Dér, jeg vil sige med dette er, at vi har rigtigt rigtigt mange muligheder for at hjælpe os selv, og hinanden på, når nedtur, depression, dyb fortvivlelse , sorg og frustration rammer os, eller en af vore kære og nære……………. Og jeg gør det primært ved at få folk til AT MÆRKE det, der er fint, i deres liv. Og mærke, at der er – masser – af håb for, at der er rigtigt meget, som kan blive rigtigt fint. Jeg “ Bygger håb og livskraft “ , simpelthen.
    Så de ikke kan lade være med at smile.
    Og så siger jeg … “ se, det et dén fornemmelse du skal gå efter “ . Ok , UNDSKYD, jeg ved, at det kan være MEA irreende og provokerende at her på, når man sidder midt i det. en, hvis du ku overtaledig selv til at læse videre, så har jeg en forklaring, der er til at holde udsat høre på, tror jeg :

    Da jeg så havde fået disse livs – Mestrings – kurser i bruger – bevægelsen omkring psykiatrien ( vendepunkt – usd’erne ) lærte jeg, at jeg kunne hjælpe mig selv, på nogenlunde. samme måde, som jeg hjalp andre.
    Jeg kunne nu hjælpe mig selv. når mine egne depressioner begyndte at blive svære.

    OG – DET KAN FOLK LÆRE.
    Det er en teknik, som kan bruges af alle. Dette er jeg fuldstændigt overbevist om. Måden man gør det på, er individuel. Men, vejen er nogenlunde den samme. Sådan cirka.

    Jeg lære dette med, at tanker og handlinger har et kæmpe “ forandrings – potentiale “ . Og fik så gennemført , at gennemføre disse “ tanke og handle programmer “ . Og, idag er der ikke en eneste depression der får mig ned med nakken.
    Jeg kan være nok så dybt ulykkelig, eller frustreret, have meget storsorg, men, depressionen får ikke lov at dominere.

    Og, sådanne kan alle lære at adskille den oprindelige følelse og så denne onde onde depressions – fornemmelse, der kun bringer skidt og møj med sig. Mega triste tanker, selvbebrejdelse og handlingslammelse. Disse KAN man træne at få stoppet. Ved ar erstatte det nedtrykte tanke og fornemmelses – agtige med behagelige tanker og aktiviteter , der skaber psykisk og fysisk velvære.

    Tænk, vi kan hjælpe hinanden væk fra dette ubehagelige og livsødelæggende morads af negativitet og fortvivlelse.

    Og, dermed også denne frygtelige selvmordstrang, som desværre rigtigt mange oplever om foråret.

    OGSÅ SELVOM SORG OG DYB TRAGISK SAMMENHÆNG ER ÅRSAGEN.

    Ja, ligegyldigt hvor hård en sorg / fortvivlelse / frustration , der ligger bag.

    Jeg har mødt mange dybt fortvivlede, meget meget stærkt sorg – ramte mennesker, på lukkede afdelinger.
    Og, det ér altså muligt, at få skabt en lille sprække af lys, hos alle !
    Når så sorgen er blevet adskilt fra det depressive ….. så går det fremad, og endda også rigtigt hurtigt, ofte. Selvfølgelig forsvinder sorgen ikke. Men, sorg er til at håndtere, når der ikke er depression ind over.

    Så, fortvivl ikke, der ér – mange – måder vi kan komme væk fra nedtur , depression , og denne ulykkelige selvmordstrang. Og, ja, undersøg det. Snak med dem, der har fundet en vej væk fra det depressive. Hvad er det de gør. Og, hvordan kunne du måske blive inspireret af dette . Jeg ønsker dig rigtig meget held og lykke Å din vej. Fortvivl ikke, fordrer er heltsikkert en vej for dig. Omend der kan gå et stykke tid, før man mestrer dette.
    AllerVenligst Lone J Høeg

    Svar
    • Charlie

      Kære Lone.
      Mange tak fordi du har brugt tid på at læse og svare mit indlæg.
      Har ikke så mange ord lige nu og lige nu virker tak som et fattigt ord men du skal alligevel have tak. Jeg håber at jeg en dag finder vejen, dén vej som kan fører mig ud af det helvede jeg befinder mig i hver eneste forår. Tak fordi du skrev, det giver håb.
      Så tak!

      Svar

Skriv Kommentar

Din e-mail adresse vises ikke offentligt.