Psykisk syge lever 20 år kortere end resten af danskerne

Måske kender du nogen, der slås med en psykisk sygdom, eller også har du selv været indlagt eller haft en periode med dårligt mentalt helbred. Derfor ved du også, at de psykisk syge ofte har svært ved at passe på sig selv. Tal fra Psykiatrifonden viser, at psykisk syge har markant kortere levetid end mentalt raske. Kvinder med psykiske lidelser lever i gennemsnit 17,1 år kortere end resten af Danmark, mens psykisk syge mænd lever i gennemsnit 21,9 år kortere end resten af befolkningen.
Selvmord, dårlig kost og misbrug af alkohol, piller og cigaretter er nogle af årsagerne.

Det er til trods for, at Danmark er kendt for at have en af de dyreste sundhedssektorer i verden. Det betyder eksempelvis, at kræftpatienter og hjertekar-patienter lever længere og længere, trods deres alvorlige lidelser. Desværre følger udviklingen ikke med på det psykiatriske område.

Outsideren har interviewet Merete Nordentoft om, hvorfor psykiatriske patienter lever så kort i Danmark. Hun er professor i psykiatri og leder af en psykiatrisk forskningsafdeling på Gentofte hospital, hvor hun forsker i rehabilitering og forebyggelse, og så har hun netop modtaget lægeforeningens hæderspris.

Hvorfor dør folk med psykiatriske lidelser langt tidligere end resten af befolkningen?

– Nogle af grundene, som vi har kendt i lang tid, er, at der er flere, der dør ved selvmord, og der er flere, der dør ved ulykker. Og der er flere, der dør ved alkoholrelaterede sygdomme. Og de tal er meget forøgede. Det er sådan noget med, at der er 20 gange så stor risiko for at dø ved selvmord, hvis man har en psykisk lidelse i forhold til, hvis man ikke har det,” forklarer Merete Nordentoft.

Det er dog ikke kun i forbindelse med selvmord at levetiden trækkes ned.

– Der er også en overdødelighed ved fysiske sygdomme, og det er faktisk en overdødelighed, der går på tværs af alle fysiske sygdomme. Det er stort set ligegyldigt, hvilken fysisk sygdom vi kigger på, så kan vi se at der er en overdødelighed, fortsætter Merete Nordentoft.

Så ikke nok med, at psykisk syge slås med deres mentale lidelse. De har også større risiko for at dø af andre fysiske lidelser end resten af befolkningen.

Hvad med medicinen? Er det en faktor, der gør, at folk bliver overvægtige og får diabetes og hjertekar-sygdomme?

– Ja, altså medicinen, den går begge veje. Medicinen er også med til at holde folk i live. Dels er der formentlig en selvmordsforebyggende og ulykkesforebyggende effekt. Og der er også en effekt, der gør, at man måske kan få tilrettelagt sit liv, så man har lidt mindre usund livsstil. Men der er også bivirkningerne specielt ved de nyere anti-psykotiske stoffer, hvor det er vægtøgning og risiko for diabetes og risiko for hjerte-kar sygdomme, fortæller Merete Nordentoft.

Medicinen kan altså være med til at få folk tilbage på ret køl, så de ikke lever så udsvævende, og patienterne dermed glemmer at tage hensyn til sig selv og kroppen. På den måde kan medicinen være stabiliserende. Men psykisk syge har færre ressourcer.

– Man kan se nogen gange, at det er sværere for psykisk syge at tage alle de sunde valg, som man prøver at overbevise befolkningen om. Det er sværere at få energi til at holde op med at ryge, sværere at få energi til opretholde sunde kostvaner, og sværere at få energi til at være så fysisk aktive, som vi bliver rådet til at være, forsætter Merete.

Har jeg ret i, at der er for meget enøjet fokus på medicin?

– Jeg ved ikke, om der er for meget. Jeg vil snare sige, at der er for lidt fokus på de andre aspekter. Jeg synes jo, at medicin, det er jo vigtigt. Men det er også vigtigt, hvordan det går det med alle de andre ting. Har man et sted at bo? Og foregår der noget som helst i ens hverdag? funderer Merete Nordentoft.

Men Merete Nordentoft medgiver, at medicinen ikke løser alt.

– Jeg synes, at det at fokusere på nogle flere aspekter end bare det medicinske, det er vigtigt.

Hvorfor er levetiden en anelse længere i Sverige og Finland?

– I forhold til Sverige ved vi, at det har noget at gøre med, hvor skrappe de er på alkohol. Man kan jo ligefrem blive tvangsindlagt for at blive holdt tør. De har både restriktioner på adgangen til alkohol, og så er de også mere aktive med hensyn til misbrugsbehandling. Og det kan vi se på dødeligheden blandt folk, der har en misbrugsdiagnose. Den er markant lavere i Sverige, end den er i Danmark,” forklarer Merete Nordentoft.

Er levetiden for psykiatriske patienter i Danmark blevet længere eller kortere de seneste år?

– Den er blevet længere. Vi har fulgt det frem til 2014. Og vi kan se, at der er en stigning i levetiden både for mænd og for kvinder blandt psykisk syge. Og det er der også i baggrundsbefolkningen. Forskellen er den samme. De antal tabte leveår er der ikke sket noget med, men både baggrundsbefolkningen, og mennesker med psykiske lidelser har fået længere levetid.

Kender du noget til dødeligheden i forhold til alvorlige lidelser som kræft- og hjertekar-behandlinger?

– Vi har jo set på dødeligheden ved hjerte-kar sygdomme, den er jo raslet ned til under det halve over en periode på et par årtier. Der har der været en fantastisk succes med hjertekar-sygdomme.

Hvad kan man gøre ved den høje dødelighed for psykiatriske patienter? Er der nogen lavthængende frugter, som man relativt nemt kan høste?

– Jeg tænker. det er vigtigt at få så optimale medicin regimer som muligt. Vi har jo set tilfælde, hvor folk har taget 60 kilo på, og det går altså ikke. Der må man sige, at vi skal monitorere det så tæt, så hvis der er nogle, der er ved at få nogle alvorlige bivirkninger, så skal vi opdage det og lave om på medicinen. Det bliver vi nødt til. Og vi bliver nødt til også at vurdere, om vi har ryddet nok op i den medicinske behandling, og om der er noget, man eventuelt kan skrue ned på og holde op med, så man ikke får alt for mange forskellige typer medicin.

Og så vil professoren have mere hjælp til at ændre livsstilen for de psykiatriske patienter.

– Med hensyn til rygning, så synes jeg, at der skal være gratis rygestop kurser, som skal blive tilbudt til folk i ambulatorierne og gratis substitutions præparater med nikotin. Der er jo nogen, der gerne vil holde op med at ryge, og man må prøve at se, om man ikke kan få nogle flere til det. Med hensyn til kost har vi jo haft et forsøg, hvor vi har prøvet at ændre kostvaner, og det havde vi nærmest ikke nogen succes med. Men det jeg tror, man skal gøre, det er at tilbyde folk billig eller måske ligefrem gratis sund mad. Jeg synes, det er synd, hvis psykisk syge skal leve af pizza, og det er der jo rigtig mange, der gør. Og det er, fordi det er det nemmeste, opfordrer Merete Nordentoft.

Nemt og sund billig mad. Gratis rygestop kurser. Hvad med alkohol?

– Ja alkohol. Det har vi for lidt fokus på.

Skulle man hæve prisen på alkohol i Danmark?

– Ja, det skulle man også. Man skal hæve prisen på alkohol og tobak. Det er jo nogen af de ting, der virker. Og så skal der være større tilgængelighed og mulighed for hjælp til folk med alkoholproblemer. Og så med hensyn til den fysiske aktivitet, så synes jeg, at det er vigtigt med nogle initiativer, hvor det også er sjovt. Altså folk der arrangerer gåture og fodboldturneringer og løb og sådan nogen ting. Nogle af de idrætsforeninger, der er for psykisk syge – ’Kæmperne’ for eksempel – de har jo en masse gode initiativer, slutter professoren.