Solen skinner. Ikke blot på himlen, men også som en livsgivende gnist i mit indre. Sådan har det været i et par måneder. Men det sidste års tid frem til d.25/3 var alt mere eller mindre sort, sorgen efter min kærestes død i 2014 blomstrede, konflikter på bostedet fyldte rigtig meget, lysten til livet nærmest ikke – eksisterende.
Dagen der blev starten på noget nyt
Men, men, men…d.25/3 havde min distriktssygeplejerske indkaldt sagsbehandler og bosted til netværksmøde. Og her blev der foretaget de ændringer, jeg igennem et år havde efterlyst. At jeg nu gik tilbage til 2 faste kontakter, en tidligere kontaktperson og vores leder, som aftaler om alt relevant skal indgåes med, således at jeg ikke skal forholde mig til et team på 5 ansatte og muligheden for også at bruge de øvrige ansatte. Der var for mange bolde i luften fra min side og det skabte kaos i hverdagen og unødige gnidninger.
Vigtigheden af indhold i hverdagen
Idag er det lykkes mig, at få indhold i min hverdag. Jeg er med til nogle workshops i psykiatrien i Slagelse i forbindelse med at der, på sigt, skal etableres en diabetesklinik, Steno Diabetes Center Sjælland og psykiatrien imellem, og her er jeg med med brugererfaring. Jeg er også med fredag om morgenen på folkemødet, hvor jeg er alligevel er på ferie på Bornholm i anledning af folkemødet.
Jeg er kommet med i bruger/pårørendepanel i psykiatrien og om mindre end 14 dage skal jeg til samtale omkring at blive ambassadør ved En Af Os.
Livet bydes velkomment
Jeg trives og nyder at mærken solens varme helt ind i hjertet. Efter snart 5 år hvor tabet af min kæreste har været dominerende kan jeg endelige mærke lysten til livet.
Billedet er min citatvæg. Jeg har skråvægge i min lejlighed og har valgt at bruge den ene som citatvæg. De er sigende, hver og et.