Af J. Bech, Aars

Jeg var hjemme-boende, havde en del angst, mild depression, ellers var jeg hjemme-boende, nogen-lunde velfungerende . . .

Det begynder med, at jeg får 15 mg, af lægen, en psykiater, og bliver sendt hjem, med en forklaring om at det er medicin . . . Nogen måneder efter jeg kommer hjem, besøger jeg en ven, fra Nordjylland, i Aalborg, hans lejlighed . . . Her ser vi filmen ‘ Ghost in the Shell ‘, som er en god anime, altså tegnefilm . . . Den er ret voldelig, nogen steder rigtig meget, men den handler om helte, er bare ret blodig, barsk . . . Mens vi ser filmen, kigger jeg ned på bordet, der ligger en stor tøj-saks, og så ser jeg et flash, af at saksen sidder i øjet, helt til skæftet, på min ven, mens der er blod omkring det . . . Samtidig får jeg en ‘ fornemmelse ‘ af, at den skal sidde der, i øjet, meget konkret, virkeligt . . .

Jeg bliver bange, og kigger væk, jeg er en smule deprimeret, angst, muligvis fordi Abilify påvirker dopamin, i retning af depression, selvmord, men ikke meget, en smule . . . Sådan følte jeg det, jeg var aldrig angst, eller nervøs når jeg var hos mine venner, før . . Så går vi ud og koger noget vand, til pasta, vi laver kød-sovs . . . Der får jeg en intens impuls om at smide det skold-kogende vand på ham, og jeg bliver MEGET urolig, nervøs . . . Så går vi ind, for at se filmen færdig, dybest set Rambo, med lidt robotter . . . Jeg ser saksen, og IGEN ser jeg et flash, et hurtigt billede i mit sind, min sjæl, om at den skal sidde boret ind, i hans øje, til skæftet . . . Jeg siger til ham, at jeg ikke har det godt, vil væk, går ned på min cykel, og kører ind på psykiatrisk skadestue, i Aalborg, mens jeg tuder, og knap nok kan styre cyklen, på vejen . . .

Jeg forklarer så godt jeg kan, for en læge jeg aldrig har set, hvad der er sket, sidder og tuder foran ham, i ca. en time, og indvilliger i at blive frivilligt indlagt . . . Det var mikro-psykoser, på de lave doser Abilify, da jeg normalt ALDRIG ser billeder i mit hoved, som ikke er mine . . Det er min første indlæggelse, før det har jeg kun haft samtaler med en psykiater, hver 2 – 3 måned, for at snakke om mild vrang-forestillinger, dengang at jeg ikke kunne tåle gluten, i maden . . . Jeg havde også let OCD, og en smule depression . . .

 Jeg bliver sat op på 30 mg Abilify, og kan ikke rigtig huske noget, vidste godt psykiatrien ikke var det bedste sted at være, havde hørt om det hvide snit, elektro-chok, så jeg var ret optaget, og noget angst, det fyldte meget . . . På det tidspunkt er min eneste rigtige psykose, udover OCD, at jeg ikke tror, jeg kan tåle gluten, i maden . . . Problemet opstår, da jeg får 45 mg . . . I de 3 ½ uge hvor det var, begynder jeg at hallucinere, og bliver meget seksuelt ophidset, det er svært at forklare . . . Jeg havde rejsninger der varede fra 7 – 8 om aftenen, til 2 – 3 om natten, samtidig var jeg MEGET seksuelt ophidset, jeg SKULLE røre ved mig selv, onanere . . .

Jeg har en teori om, hvordan det hænger sammen, som du kan se her:

https://www.youtube.com/watch?v=8orjcXlWGkI


Fordi LSD-analoger får en til at tænke på det man går mest op i, ens ‘ drømme’, så jeg computer-skærme, der hang i luften foran mig, med billeder af ny-fødte, dækket i blod, og nøgne babyer . . . Forklaringen er, at Abilify får hormonet prolaktin til at stige, som er specifikt for graviditet, i de fleste arter, inklusiv mennesker . . . Og, gravide kvinder drømmer om deres nyfødte, baby, hele tiden, det er ur-instinktet, moder-instinktet . . . Det jeg husker er, at jeg lå, de sidste nætter til klokken 3 – 4 om natten, og KÆMPEDE for ikke at røre mig selv, overhovedet . . . Rent fagligt, kaldes bivirkningen for hypersexualitet, som jeg oplevede det, svært at forklare, før når jeg så en virkelig sexet dame, måske Pamela Anderson, en model, kunne jeg bliver RET liderlig, normal tankegang, jeg blev glad . . . . Men, på Abilify var det som det MEST liderlige jeg nogensinde havde været, NOGENSINDE, det var tre gange, lidt mere, end det . . . Samtidig, havde jeg erektioner der varede 5 – 6 timer, samtidig . . . Det har jeg ikke normalt, er lidt forsigtig, angst, min grund-lidelse . .

Min far besøger mig på hospitalet, normalt kan vi godt snakke sammen, hygge, men jeg sad med tårer i øjnene, og kunne i lave en sætning, rystede bare . . . To dage efter bliver min mor, og far indkaldt til en standard 3-måneders samtale, de inviterer pårørende for at forklare dem, hvad det betyder, på det hospital var det tilfældigvis 3 måneder, to dage inden havde min far forsøgt at snakke med mig, men jeg var opløst, helt færdig, kunne ikke snakke . . .

Jeg siger INGENTING til dem, det er så ondt, forfærdeligt, ækelt, kan ikke engang sætte ord på det selv . . Far siger til lægen, det her stopper nu, han er angst . . . Lægen siger, det er PSYKOSEN, medicinen er ved at få psykosen ud, det gør ham rask . . Og, insinuerer, at det er fordi jeg er en dårlig dreng, ond person, at jeg græder, ikke har det godt . . . Jeg vil ikke give SLIP på psykosen, det ‘ onde ‘ . . Han siger det ikke, men det ligger i luften, jeg er utaknemmelig, modbydelig . . . Far siger, næsten med mord i øjnene, det her stopper nu, lægen når at sige, at han vil have mig op på 60 mg, inden min far siger, det her stopper nu, så er det sagt, basta . . . .

Dagen efter, når jeg ikke får medicinen, ser jeg ikke noget som helst, ingen syner, ingen babyer, ingen skærme, der svæver foran mig i luften, og jeg har aldrig gjort det siden, det var medicinen . . Lægemiddelstyrelsen har skrevet, at de MENER det var bivirkninger, min nye psykolog har sagt, efter jeg har vidst ham den videnskab jeg har sendt til jer, at han er ret sikker på, det var bivirkninger, og min nye psykiater, overlæge, siger man han mener, det lyder som bivirkninger . . De har set al den information, om LSD, Abilify, hvordan de begge to påvirker serotonin 2A receptoren, på samme måde, hvor LSD virker, giver psykoser . . . .


Oplevelsen var så brutal, at jeg gik i to år, uden for psykiatrisk, og var så bange, at jeg ikke engang kunne huske det, tænke på det, jeg var i chok . . . Efter ca. to år turde jeg endelig huske, hvad det var jeg oplevede, og fik nok distance, til at turde erindre det . . . Det begyndte ca. 1 time efter ( 45 – 1 ½ time ) jeg fik det, og var væk om morgenen, måske var det bivirkninger . . . Men, der gik 1 ½ år mere, før jeg turde erindre, bare mindes det, og jeg også kunne ‘ se ‘, at det begyndte da jeg fik 45 mg . . På det tidspunkt var jeg ret sikker på, at det var medicinen, ikke mig, men jeg har altid haft en lille tvivl siden, om jeg var pædofil, ikke mod børn, men nyfødte, babyer . . .

Seks måneder efter jeg fik Abilify blev min fætter født, af en tante, jeg har ikke set familien siden det skete, turde ikke . . . De 3 ½ år, hvor jeg gik dag ud, dag ind, i skoven uden for Aalborg psyk, det gamle hospital, og var PANISK angst for oplevelsen, satte sig spor . . . Jeg har en smule OCD, nervøsitet, så jeg besluttede mig for, ikke at se NOGEN børn, overhovedet, før jeg var sikker på, at jeg ikke engang kunne TÆNKE sådan nogen ting, føle dem . . . Det tog 15 år, med meditation, selv-ransagelse, så Abilify kostede mig 15 år, af mit liv, i sjælen . . . Det nye Rexulti, som Lundbeck laver, tyder på at have samme bivirkninger som Abilify, jf. videnskaben, og burde kunne få folk til at hallucinerer, gøre dem voldelige . . . Det var man fra LSD, sådan bliver folk, specielt på ‘ bad ‘ trips, som psykiatriske patienter tit får, pga. psykiske problemer, sårbarheder . . .

Den dag, hvor jeg forsøgte et selvmord, var det 3 uger, og 1 eller 2 dage inde, normalt elsker jeg livet, er NOGENLUNDE glad, men jeg stod og lånede mig ind i ruden, lukkede øjnene, og håbede den ville gå i stykker, falde ned, tage mig med, så var det forbi, helvedet . . . Jeg gjorde ingen modstand, ventede, på tyngdekraften, faldet, ned til fliserne, 7 etager . . Var helt færdig, med livet, kærligheden, alt . . .

 

Jeg har vist de ting, artikler, den videnskab i har set til min søster, og jeg så min søsters børn for første gang, for ca. 6 – 9 måneder siden, det var ret rart, de var søde, vidste det ikke . . Jeg har ikke snakket med et barn, overhovedet, siden 2006, hvor jeg fik Abilify, heller ikke familie, venner . . . De fleste af dem fik børn, babyer, og det hærgede mit sociale liv, min evne til at være social . . Fordi jeg er lidt angst, har jeg det bedst med folk jeg kender, stoler på, og da de fik børn, mistede jeg mit netværk, det eksploderede . . Jeg er begyndt at forklare det til min familie, men jeg er ikke sikker på jeg nogensinde kommer mig ovenpå det . . Angsten har været ved mig så længe, at jeg bliver panisk, ved tanken om børn, babyer . .

Det er NETOP af den grund, at man ikke skal give LSD-oplevelser til folk med psykiske vanskeligheder, for folk med psykisk sygdom kan det blive næsten kronisk, varende, jeg kan sige med 100 % sikkerhed, at Abilify var årsagen til det, men lægerne har stadig ikke givet mig det endelige svar, de MENER det er bivirkninger, men vil ikke svare, ikke definitivt . . . Så, selvom de ved det hele, løber de stadig rundt som katten om den varme grød, nægter at indrømme det, så jeg kan komme hjem . . . Jeg har fået en del VAGE svar, men ikke endelig rask-melding, fra sygehuset . . .

Data, der dokumenterer at Abilify er en LSD-klon blev udgiver, i 2003 . . . Hvor var myndighederne, nogen der får LSD kommer aldrig ud, af psykosen, det bliver permanent, andre begår selvmord, på ‘ bad ‘ trips, andre triste ting . . .

 

Jeg ved bare, at jeg aldrig skulle have haft Abilify . . Jeg bliver indlagt igen, i 2014, pga. problemer, med bo-stedet . . Her får jeg Abilify igen, og jeg bliver så paf over, at de foreslår det igen, for jeg har forklaret det til dem, mange gange, læger, personale, ALLE . . Men, det er nye læger, et nyt hospital, de har ikke styr på tingene, min historie, den medicin jeg har fået, hvordan den har påvirket mig. Jeg havde kendt dem i ca. 6 – 7 år tror jeg, havde forklaret dem, uden videnskab, hvad Abilify gjorde, alle sagde bare at jeg var skør dengang, nu er der ingen tvivl, medicinen gjorde, videnskaben siger det, groft sjusk, bedrag . . .

Jeg bliver arrig, og tier stille, tænker så er i faneme for dumme, idiotiske, men de vil også kun have mig op på 30 mg, så jeg er ret rolig, jeg hallucinerede slet ikke, på andet en 45 mg . . . Problemet er bare, at de voldelige tanker, som jeg oprindeligt blev indlagt for kom igen, jeg får tanker om, at jeg skal rive rustne cykel-kæder af mountain-bikes udenfor sygehuset, og tæve to personaler til banke-køb, til blods, og så save hovedet af mig selv, med kæderne bagefter . . .

Det samme sker igen, jeg sidder og tuder for en læge, i ca. en time, og jeg bliver sat over på et andet præparat, Zyprexa, som i det mindste ikke gjorde mig morderisk, som dengang i Aalborg, på 15 mg . . . Det er velkendt at LSD udløser disse ting, vanvid, psykose, værre ting . . . . Alligevel udsatte lægerne mig for det igen, i Brønderslev, der er ikke styr på tingene, syge-historierne . .

Grunden til jeg ikke sagde det til dem, var fordi jeg blev så chokeret, stik-tosset over at de foreslog det igen, efter at det næsten havde taget livet af mig, på hospitalet, at jeg bare holdt kæft, tænke, så er i faneme selv ude om det, sådan nogen idioter, i er ligeglade, jeg blev trodsig, vred . . .

 

Jeg har sendt den information om, at det er en slags LSD, i hvert fald når man ser på de kemiske tal, fakta, i serotonin 2A receptoren, politiet har svaret, at de mener det ikke er strafbart at give folk LSD, på hospitalerne, og Lægemiddelstyrelsen har ikke svaret, at de tager det seriøst . . . En pige, der havde taget lidt hash før, begyndte at hallucinere på 5 mg, man kan altså være sårbar, uheldig . . Abilify har ikke bivirkningen hallucinationer på listen, i medicinen, men det har Abilify Maintena, som er injektionen, med det samme stof . . . Det aktive stof får altså en til at hallucinere, det er videnskab, fakta . . .

Jeg tror det her er årsagen, og vil gerne snakke med nogen om det, alle personalerne har set de ting, videnskaben, og siger, at de mener det er bivirkninger, men jeg er stadig nervøs, jeg har brug for at en overlæge, eller en der er virkelig kvalificeret forklarer mig, at de lavede en fejl, skadede mig, men jeg bliver konstant afvist, og får at vide, det var NOK bivirkninger, find selv ud af det . . . Men, det er ikke godt nok, jeg har været angst i 15 år, siden 2006, for de her ting, og jeg har brug for at de mennesker der gjorde det, tager det i sig igen, forklarer det, så jeg kan komme hjem, blive rask . . . .

Indtil videre nægter de at håndtere det, jeg har lidt OCD, lidt angst, så jeg SKAL have det rigtige svar, ellers tror jeg ikke på det, stoler, på det . . . Derfor, skal man ikke give sådan nogen ting til folk med skavanker, sjæle – problemer, for de kommer sig aldrig over det, hvorfor jeg synes det er vigtigt at snakke om, om det er en god ide at give sådanne hallucinogene kemikalier, til patienter i psykiatrien, overhovedet . . .

Det har SMADRET 15 år af mit liv, og lægerne mener ikke det er en alvorlig bivirkning, tager mig alvorligt, lytter . . .

Jeg forstår det ikke, de er læger, mener man, vanvittigt . . . .

2 Kommentarer

  1. Arne Nielsen

    Dette her er en glimrende beretning om, hvad det vil sige at have ufrivillige og uvelkomne tanker og følelser. Jeg vil jo til enhver tid hævde, at det er et raskhedskriterium, når man kun tænker det, man vil tænke, og føler det, man vil føle. Men historien er jo også den sørgelige, man har hørt alt for tit, om, at kommunikationen lægerne imellem er utilfredsstillende ringe. Og endelig er der lægernes tyrkertro på visse idéer, deriblandt, at nyere udviklede stoffer er bedre end de gamle, samt at høje doser er bedre end lave. Begge dele er i mange tilfælde forkert. Jeg har nu i over 25 år fået et ældgammelst præparat, perphenazin, kendt under navnet Trilafon. I dag hedder pillerne Peratsin, men jeg er sådan set revnende ligeglad med, hvad det hedder, bare der er perphenazin i. I gamle dage var det førstevalgspræparat, men der var det der med lægernes tyrkertro på høje doser, hvilket betød, at alle, der fik det, døjede med ubehagelige bivirkninger. Det var først da jeg fik forhandlet en dosisreduktion igennem, at projektet lykkedes. På grund af praksissen med overdosering fik stoffet et dårligt rygte, og i dag skal man have speciel tilladelse fra sundhedsstyrelsen for at få det. Det er altsammen meget ærgerligt, fordi stoffet, brugt rigtigt, er knippelgodt. Det tog knapt to måneders behandling med dette stof at få has på en psykose med stemmehøring. Dog, da jeg da troede, at den hellige grav var velforvaret, holdt jeg op med at tage medicinen. Der gik nøjagtigt 9 måneder – så vendte psykosen tilbage med fuld styrke fra det ene øjeblik til det andet. Siden har jeg taget medicinen regelmæssigt. Og jeg mærker intet andet til den, end at jeg er psykosefri og velfungerende.

    I dag er psykiatrisk medicin en stor labyrint, og udøvelsen af psykiatri fordrer et meget stort erfaringsgrundlag hos psykiateren. Vi, der er patienter, og har været det i mange år, ved, at den medicin, der er en velsignelse for den ene, er en forbandelse for den anden. Det er mit indtryk, at hjerneforskningens resultater er vanskelige at omsætte til den psykiatriske praksis; der er ikke nogen simpel sammenhæng mellem det, hjerneforskningen fortæller, og så det erfaringsgrundlag, hvorpå den praktiske psykiater baserer sin behandling. Men i øvrigt har jeg det indtryk, at der er en del psykiatere, som simpelthen ved for lidt, og som gør sig alt for forsimplede forestillinger om de forskellige slags mediciners virkninger. Den gode psykiater er både grundig og velorienteret, og så er der jo det der med at lytte til patienten. Der er faren for den demoraliserede psykiater; hvis han/hun har haft 10 patienter inde, der kun havde sludder og vrøvl at meddele, er det så så mærkeligt, at det kniber med at lytte til den 11. som beretter om sin sygdom på en fornuftig måde? På den måde er vi patienter oppe mod mange andre problemer end blot det at få medicinen til at virke på en hensigtsmæssig måde; måske er projektet tiltet fra starten. Jeg er af den klare opfattelse, at det er en kunst at benytte sig af en psykiater, og der gives situationer, hvor det klogeste er at afbryde samarbejdet hurtigt, hvis man kommer under vejr med, at psykiateren er én uvenligt stemt. Desuden er det min erfaring, at man skal udvise megen smidighed, såfremt man har dannet sig sin egen mening om behandlingen, specielt hvis der er et eller flere stoffer, man gerne vil have, men som man måske ikke engang kender eksistensen af eller navnene på. Undertiden skal en psykiater pumpes for viden. Og finder man at denne er for ringe, er det jo ikke mærkeligt, hvis man har sine overvejelser, ligesom psykiateren har sine. Meningen med det hele skulle jo gerne være, at man blev hjulpet.

    Svar
    • Jesper Bech

      Jeg er meget glad for, at du får medicin som du har en oplevelse af hjælper dig, hvis du synes det hjælper dig, synes jeg du skal tage det, som det passer dig . . Lige meget hvad, vil jeg gerne hjælpe dig med at få det bedre, som jeg nu kan . . . Hav det godt, og god vind . . .

      J. Bech, Aars

      Svar

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.