PRIV er et netværk på Instagram, som har eksisteret en del år nu. Det er dog først efter dokumentaren ”Døde pigers dagbog” på DR TV, at der rigtig er kommet fokus på PRIV.
Jeg har før i tiden fulgt PRIV profiler, men det var først efter dokumentaren, at jeg selv fik en profil. Egentlig var mit formål dengang, at jeg ville se hvor mange nye profiler, der er kommet siden dokumentaren. Desværre kan jeg bare sige, at det er foruroligende mange.
Der er meget delte meninger om PRIV. Jeg ved, at mange af dem, der bruger det, er glade for det, fordi de føler, at de kan dele de svære ting, som de gennemgår med ligesindede. De føler ofte, at det kan være svært at komme ud med alt det her, fordi de ikke kan snakke med de professionelle om det. Den side kan jeg egentlig godt forstå.
Desværre er det også bare sådan, at mange har en tendens til at lægge enten voldsomme billeder op, eller voldsomme tekster, hvor de mener, at de vil begå f.eks. selvmord, fordi deres liv er for svært. Noget, der selvfølgelig er forfærdeligt, fordi de fortjener hjælp. Desværre er det bare et meget uheldigt forrum, som de bruger til at dele det.
Jeg mener, at man skal have lov til at dele, hvad man vil på Instagram. Også hvis det er fordi, at man har det svært. Men jeg ser også nogle dårlige ting ved, at man deler sine svære tanker på PRIV. Der er to ting i det. Den ene er, at man deler tankerne med nogen, der i forvejen har det svært. Det kan desværre med til at skubbe til dem, der allerede har det svært. Det kan på den anden side også lægge et ekstremt pres på dem, der allerede har det skidt. Et pres, som de slet ikke har overskud til at sidde med.
Den anden ting, der er skidt ved PRIV, er nemlig, at der er det her ”spil” derinde. Mange vil benægte, at der er det her spil, men jeg har boet på bosted længe, og jeg har også været indlagt mange gange. Her spiller man også det her ”spil”. Så jeg kender det. Spillet er forfærdeligt i sig selv, for du kan kun tabe i det.
Du kan ikke gøre det rigtige lige meget hvad, du gør. Men for at tage et eksempel fra PRIV, så lægger en selvmordstruet et billede ud af f.eks. togskinner. Personen skriver i teksten; ”jeg kan ikke mere.” Så er spillet i gang. For vedkommende, som lægger det her billede op, ønsker, at dem, der ser det, reagerer på det, ved at skaffe hjælp. Men her kommer det forfærdelige i det! For på PRIV er regel nummer 1, at der er tavshedspligt. Du må med andre ord ikke fortælle til nogen, at du ved, at den person, der lige har lagt billedet op af togskinneren, har det skidt. Så hvad gør du?
Bryder du tavshedspligten, så bliver du højst sandsynligt blacklistet. Altså smidt ud af fællesskabet. For du må for alt i verden ikke sladre. Men på den anden side, så ved man også, at personen, der har lagt billedet op, gerne vil have hjælp. Så du bliver sat i en umenneskelig position, hvor du nærmest kun kan fejle. Og det er det, som andre, der også har det skidt, trækkes ind i. Efter min mening noget, der ikke er fair!
Jeg deler normalt kun positive ting på PRIV, fordi jeg har taget et valg om, at jeg ikke vil lægge billedere op, som kan trigge. Det har jeg til gengæld valgt at gøre på min almindelige Instagram profil, fordi jeg gerne vil vise, hvordan livet med psykisk sygdom kan være. Både fra den dårlige og gode side. Men andre bruger PRIV til f.eks. at dele deres billeder af selvskade.
Jeg ved ikke, hvad jeg skal mene om, at folk ligger billeder op af selvskade. Jeg bryder mig på den ene side ikke om det, fordi det kan trigge andre mennesker. Men på den anden side, så må jeg også være ærlig og sige, at jeg faktisk sommetider opsøger billeder af selvskade på PRIV. Hvis jeg har det skidt og ønsker at få det værre, så bruger jeg det som inspiration. Jeg ved, at det er sygt, og jeg arbejder med det, men jeg er ikke klar til at slippe det endnu.
Der er rigtig mange professionelle mennesker omkring mig, der mener, at jeg holder mig selv fanget i min dårligdom, så længe jeg er på PRIV. Jeg kan godt forstå dem, men det er svært for mig at slippe PRIV. Jeg føler mig fanget af PRIV. Af den verden, som leves inden for murene. Fordi det er den verden, jeg selv har levet i så længe. Men jeg vil gerne udenfor murene, og derfor vil det være bedst for mig, hvis jeg kunne komme af med PRIV.
Jeg ved ikke helt, hvad man skal mene om PRIV. Jeg synes, at det er fint, at folk har et sted, hvor de har mulighed for at komme ud med deres svære tanker og frustrationer til ligesindede, der forstår dem. Men jeg kan også godt se, at det kan skade nogen at være en del af det, fordi de bliver trukket med ind i noget, som de slet ikke kan overskue. Og fordi, at der bliver lagt billeder op, som trigger andre.
Jeg tror dog ikke, at PRIV forsvinder. Nærmere tværtimod. PRIV er vokset meget på det seneste. Er det tid til, at vi gør noget ved det?