Af Tina M. Møller
Titel: Og så drukner jeg …
Forfatter: Ditte Wiese
Udgivet: Juni 2019, CarlsenPuls
Antal sider: 336
”Og så drukner jeg …” følger den 18-årige 12-talspige Josephine, der er ved at færdiggøre gymnasiet. Hun har den perfekte kæreste, dyrker motion, spiser sundt, scorer 12-tal efter 12-tal og står til at blive optaget på jurastudiet. Men selvom alting ser så perfekt ud på overfladen, er der noget, der stikker dybere under. For at holde sammen på nerverne, skyller Josephine betablokkere ned, som var det slik. Hendes hverdag er nøje skemalagt med lange lister, og der er ikke rigtig tid til kæreste, venner og sjov. Eksamenerne skal passes, men pludselig får hun ikke den optimale karakter til en af dem. Hun siger det ikke til nogen, og det er en hemmelighed, der fortærer hende og får hende til at overveje sin fremtid.
Relaterbar og indlevende
Hvis man har gået på gymnasium eller en ungdomsuddannelse (eller gør det nu), kan man sagtens relatere til Josephines historie. Selvom man måske ikke fik lige så høje karakterer som hende, så kunne det stadig være hårdt at balancere studie, familie, venner, kæreste, job, træning og den smule fritid, man nu havde tilbage. Og ikke nok med det, det psykiske kunne også sagtens spille ind over. Forventningspresset er højt og kan nemt udvikle angst. Det kan man også tydeligt mærke i ”Og så drukner jeg …”, hvor det er et spørgsmål om tid, før Josephines perfekte facade krakelerer, og angsten tager over.
Det hjælper heller ikke, at Josephine lever i en digital verden, hvor Instagram og Snapchat fylder meget. Alting skal se perfekt ud, gøres perfekt. Hun vågner før sin kæreste og skynder sig at rette på sin makeup, inden hun tager en selfie – med filter – og deler det på de sociale medier med captionen #wokeuplikethis.
Selvom man føler med Josephine, er det nu også rart, at bogen skildrer det uperfekte bag den perfekte facade. Hun kan ikke få sin hverdag til at fungere uden sine betablokkere, hun lider af præstationsangst, og så er en af hendes største svagheder hendes fobi for vand, der bliver værre og værre.
Fængslende og holder en vågen
”Og så drukner jeg …” fanger en fra start til slut. Der har været aftener, hvor jeg burde lægge mig til at sove, men alligevel læste videre. Jeg blev nødt til at finde ud af, om Josephine endelig ville træffe det rette valg, eller om hun igen ville følge andres forventninger og dermed ikke fortælle sin ærlige mening.
Bogen er som nævnt virkelig aktuel, og den giver et godt indblik i, hvad det vil sige at være en ung 12-tals-pige, der lytter mere til alle andres forventninger end til sig selv, og hvad man egentlig selv vil med sit liv.
Interessant skrevet
Hvis du er vant til at læse en bog med kapitler, virker ”Og så drukner jeg …” noget anderledes. Den har ingen klassiske kapitler med en overskrift, som vi kender dem, hvad end det er med et nummer eller en titel. I stedet starter hvert ’kapitel’ med et udsnit af Josephinas skema for dagen. Den viser kun seks af tidspunkterne, og den fjerde er skrevet med fed; det er nemlig her, at vi befinder os. Ikke alle skemalagte begivenheder er lige interessante at læse om og derfor heller ikke beskrevet i bogen.
Slutteligt dedikerer forfatteren Ditte Wiese også en side, der direkte er henvendt til læseren. Det er en rørende besked om, at man aldrig er alene.