Da Tina var teenager, skrev hun dette digt. Selvom det altid har ligget et eller andet sted i gemmerne, gemte det sig godt. Derfor gik der også lidt mere end et årti, før hun fandt det igen, gemt blandt sine mange notesbøger. Der er ingen dato skrevet ved digtet, hvorfor Tina ikke kan huske præcis, hvornår hun skrev det, men det har været omkring 15-års-alderen, hvor hun fik diagnosticeret sin første depression.

Digtet repræsenterer derfor nogle af de tanker, der gik igennem hende lige i den tid. At genlæse digtet og huske tilbage på den tid får Tina til at tænke på, at meget har ikke ændret sig siden. De depressive tendenser kommer stadig, og det virker til, at det kun er psykiatrien, der kan fjerne dem. Midlertidigt.

Af Tina M. Møller

 

Den lille tåre er som sømmet fast

Vil ikke glide ned, vil ikke tørres væk

Kun de hvide er i stand til at fjerne den

Tåren skræmmes, vil ikke væk

Ikke på denne måde

Den vokser og vokser

De hvide vil af med den nu

Med tiden skrumper den

Væk er den nu, og de hvide siger farvel

Langsomt kommer den lille tåre til syne igen.

 

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.