HVAD ER BIPOLAR LIDELSE?

Bipolar affektiv sindslidelse type 2 påvirker mit humør, så det svinger fra den ene yderlighed til den anden. Jeg svinger mellem at være hypomanisk og depressiv. Det er en sygdom, der styrer og påvirker mit humør i en sådan grad, at jeg ikke selv er herre over det.

Det kan godt være svært at forstå, hvordan det er, så jeg vil prøve at forklare det på en anden måde.

Forestil dig en børnevenlig rutsjebane. Den går lidt op og ned, snurrer lidt rundt og kører lidt ligeud. Sådan er livet for de fleste.

Så prøv at forestil dig verdens vildeste rutsjebane. Forestil dig, hvor højt du kører op, og hvor langt du falder. Hvordan du snurrer rundt i loops og spiraler. Sådan er mit liv.

Jeg kan ligesom alle andre mennesker have gode og dårlige dage eller perioder. Mine gode dage/perioder kan bare være ekstra gode. Det er dem, man på fagsprog kalder hypomanier. Jeg fiser rundt som en flue i en flaske. Jeg er rastløs, sover mindre, gør ting, jeg ikke plejer, får “gode” idéer, føler mig som verdensmand og har uro i krop og sind. Fornuftighedsknappen er slået fra.
Mine dårlige perioder kan også være meget dårlige. Jeg bliver depressiv. Jeg kan ikke overskue almindelige hverdagsting som at handle ind, lave og spise mad, gå i bad, vaske tøj osv. Min energi er ikke eksisterende.
Så har jeg også perioder, hvor det hele bare kører neutralt, hvor jeg ikke mærker nogen symptomer på hverken depression eller hypomani.

På den måde svinger jeg fra den ene yderlighed til den anden. Fra den ene pol til den anden.

Når jeg er neutral, er jeg ikke er påvirket af symptomer på hverken hypomani eller depression. Når jeg er neutral, kan jeg opleve de samme følelser og humørsvingninger som alle andre. Dog er jeg stadig påvirket af min sygdom på nogle punkter. Jeg kan f.eks. ikke arbejde. Jeg er meget sårbar overfor stress, og jeg har ikke den samme energi, som inden jeg blev syg.

 

LIVET MED BIPOLAR LIDELSE

Når jeg er i en af polerne og mærker symptomer, synes jeg, det kan være træls at have min sygdom, og jeg kan godt blive lidt træt af det hele. Træt af at være syg og have det skidt, enten på den ene eller den anden måde. Selvom jeg generelt er et meget positivt anlagt menneske og ser min sygdom som et bump på vejen, synes jeg også nogle gange, at det er træls. Hvilket der skal være plads til. Der skal være plads til en gang imellem at være lidt træt af det hele, så længe den følelse ikke tager overhånd og ender i selvmordstanker eller -forsøg. Hvis tankerne når at blive så slemme, at de tager overhånd, søger jeg professionel hjælp, så jeg ikke står alene med det. Det kan være at ringe til livslinjen eller at blive indlagt. Det kommer an på, hvor slemt det er.

 

BÅDE GODT OG SKIDT

På den måde er jeg både glad og ked af min sygdom. Ked af den, fordi den til tider er træls. Ked af den, fordi jeg aldrig kan regne med, hvordan jeg har det, når jeg vågner.
Det gode ved den er, at jeg har lært rigtig meget om mig selv. Jeg er glad for den, fordi jeg kan få lov til at dele mine erfaringer med jer, der læser med, og på den måde forhåbentlig hjælpe nogle til at hjælpe sig selv eller andre. Hvis jeg når ud til bare én person, som får noget ud af at læse mine blogindlæg, så har jeg nået mit mål 🙂

3 Kommentarer

  1. Arne Nielsen

    Hej Syg i hovedet!

    Det djævelske ved denne sygdom er, at hvis man behandler den med antipsykotiske midler – hvilket nok er den bedste behandling, vi i dag kan stille på benene – og ikke mindst med et gammelt virksomt stof som Trilafon, som man i dag skal have speciel tilladelse fra Sundhedsstyrelsen for at få – så er resultatet ofte, at patienten bliver parkeret i en permanent depressionslignende tilstand. Og ethvert forsøg på at gøre noget medicinsk ved denne tilstand, dvs. behandling med antidepressiver, rummer faren for, at patienten går over i en manisk tilstand. Som sagerne står i dag, ved vi ikke nok om den biokemiske baggrund for denne sygdom. Man har i mange år behandlet den med lithiumsalte som stemningsstabiliserende agens, men kendsgerningen er, at vi i dag ikke ved, hvorfor lithiumioner virker. Den genetiske side af sagen er heller ikke blevet klarlagt. Når man betænker, hvor svær denne sygdom er at leve med for den, som er ramt af den, er dette nogle svære kendsgerninger at stå med. Men måske er der blandt Outsiderens læsere nogle, der ved mere end jeg.

    Dog skal det fremhæves, at en antipsykotisk behandlingsmetode rummer mulighed for gradvis bedring af tilstanden. Mange psykiatriske patienters logik rummer kun den mulighed, at når man tager en pille, så bliver man rask, og bliver man ikke det, så er det lægens fejl. Imidlertid er det er velbekendt kendsgerning, at det kan tage års behandling med antipsykotisk medicin at nå et godt resultat. Kendt er det, at lithiumsalte kan udgøre en belastning af nyrerne, som kan føre til, at denne behandlingsform må opgives. Derfor er det godt at have muligheden for at behandle med antipsykotiske midler. Der er derfor ikke anden mulighed at sige til patienten om at have tålmodighed med behandlingen og at sætte det lange ben foran.

    Svar
    • Syg i Hovedet

      Hej Arne 🙂
      Tak for din kommentar.
      Jeg kender ikke baggrunden for de ting du nævner ift. medicinsk behandling, men jeg vil gerne give dig et indblik i min behandling.
      Jeg er i behandling med Litarax, apripazole og quetiapine. Alle 3 præparater, som er med til at gøre mig stabil. Jeg får taget blodprøver hver 3. måned for at kontrollere lithium niveauet.
      Men medicin står aldrig alene. Det har jeg fået at vide fra dag 1. Udover medicin får jeg løbende psykolog behandling og så har jeg en brugerstyret seng på sygehuset, som hjælper mig med at finde ro, hvis jeg bliver for stresset.
      Jeg har været syg i ca. 7 år (4 år med bipolar diagnose), og har i den tid lært rigtig meget. Jeg har en rygsæk som er fyldt med en masse redskaber og gode ressourcer. Men der er stadig plads til mere. Hver gang jeg kommer i ubalance, lærer jeg noget som giver mig endnu flere ressourcer i rygsækken.

      Svar
  2. Arne Nielsen

    Hej “Syg i hovedet”, og tak for svaret!

    Den medicin, du nævner, svarer meget godt til det, jeg omtaler i min første kommentar – i moderne udgave. Jeg er glad for at høre, at du også får psykologbehandling – det er så vigtigt, at behandlerne også orienteres om, hvordan det står til på de indre linier, samt at du, via denne behandling, selv får mulighed for at udvikle dig selv og din viden om egen sygdom. Det er vigtigt, fordi man, efter min opfattelse, selv er den terapeut, der står én nærmest. Psykologkonsultationerne rummer mulighed for indsigter i én selv, man måske ikke i første ombæring tillagde nogen betydning eller forstod. Mit eget liv med sindslidelser har været lange læreprocesser, og nu, bagefter, finder jeg ikke, at disse læreprocesser var forgæves. Det er meget positivt, at du er fortrøstningsfuld med hensyn til din egen behandling. Det er så vigtigt, at patienten kan medvirke til behandlingen, hvilket jo ikke altid er nogen selvfølge. Der er altid flere muligheder i en patient, der medvirker, end den situation, hvor dette er udenfor rækkevidde.

    Med mange hilsner og de bedste ønsker fra Arne

    Svar

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.