I et sind af had

Det sværeste valg jeg har taget

At skulle leve med sjælen skadet

På trods af at mit eget sind selv

Konspirerer om at slå mig ihjel

 

Min verden er fuld af grå skyer

Med blytung regn i tætte byer

Så hvorfor leve i et sind af had

Ikke at huske sidst jeg var glad

 

Må vel være håbet der gnister

Fra mennesker som jeg mister

Deres kærlighed er i mine årer

Og deres sorg i de våde tårer

 

Valget kan jo ikke vælge selv

Sandheden er, liv slår én ihjel

Og sindet kan vendes mod én

Selv et hjerte kan blive til sten