Jeg er forvirret over mine stemmer. For er de psykotiske, eller er det min hjerne, der bare spiller mig et puds, fordi jeg er bange for at tage valg?
Sådan er mine stemmer over for mig
Jeg har hørt en dyb mandestemme, siden jeg var 5 år gammel. Den kom dagen efter, at jeg havde taget en legetøjs løve fra det lokale cafeteria. Først var stemmen rar. Jeg var nemlig hundeangst for, at politiet ville komme og anholde mig, for gjorde de det, så skulle jeg væk fra min familie for altid. Den tanke kunne jeg ikke klare.
Det stemmen gjorde, var, at den gav mig små kommandoer, som f.eks.; “gå op og ned af trappen tre gange i træk.” Efter den havde givet kommandoen, så sluttede den altid med at sige; “så finder politiet dig ikke!” Det var en stor tryghed for mig, for jeg var simpelthen så bange, men den her stemme lovede mig asyl, hvis jeg bare gjorde, som den sagde. Nemt, ikke?
Som jeg blev ældre, begyndte stemmen at blive mere og mere ond over for mig. Den sagde ting, som at jeg ikke var god nok, jeg var til besvær, jeg var dum, osv.. Så jeg fik de her kommandoer og nu også spydige kommentarer fra den. Sådan har jeg levet hele mit liv.
Der har på et tidspunkt været 3 stemmer i alt, og i dag er der 2 stemmer. Den ene er den fra barndommen, men den anden er mindst lige så ond. De to stemmer bestemmer hver eneste bevægelse og handling, som jeg gør. Eller retter, jeg har et valg; gør som vi siger, og der sker ikke noget skidt, eller gør som du vil, og der sker noget skidt. Det kan f.eks. være, at de siger; “spring den her sang over, ellers dør din kat!” Jeg vil gerne høre sangen, for den er god, men jeg vil ikke have, at min kat dør, så jeg gør, som de siger.
Sådan her har jeg levet i snart 29 år. Men jeg kan ikke lade være med at spørge mig selv, om mine stemmer egentlig er psykotiske, eller om det mere er en gammel vane, som jeg ikke kan slippe?
Er mine stemmer psykotiske eller en gammel vane?
For jeg får maks dosis af antipsykotisk medicin, men alligevel hører jeg stemmerne 24/7. Det burde ikke kunne lade sig gøre, kan det? Men måske, at min 5 årige barn hjerne opfandt en måde for mig, hvorpå jeg kunne føle mig mere sikker i forhold til mine valg. For jeg havde truffet et valg (stjålet løven), og det var et skrækkeligt valg, med forfærdelige konsekvenser. Så min børnelogik har sagt, at jeg ikke var i stand til at tage valg, så derfor opfandt den stemmen til at tage “sikre” valg for mig. Og siden jeg har levet sådan hele mit liv, kan jeg ikke lade være med at spørge mig selv, om medicinen, som jeg får i dag, faktisk tager stemmerne, men at min underbevidst stadig skaber en form for stemmer, for at sørge for, at jeg ikke tager dårlige valg.
Fordelen ved, hvis det er min underbevidsthed, der skaber dem, er, at jeg kan arbejde terapeutisk med det, og på den måde måske få dem helt væk. For så er det ikke noget psykotisk, men noget, som jeg selv finder på.
Men er det psykotisk at finde på stemmer på den måde? Hvad er hvad? Er stemmer i virkeligheden noget, som man skaber i ubevidstheden, og som man ikke kan styre? Jeg håber bare, at jeg en dag lærer at leve med mine stemmer, så de ikke styre mig, men er en del af mig!
Er du interesseret i at vide mere om mig, mine stemmer og min selvskade, så læs min nye bog; “Stemmerne siger, at jeg skal”. Den kan lånes på alle biblioteker, og den kan købes online på alle boghjemmesider – f.eks. Skriveboblens hjemmeside <3