En kamp mod ambivalensen – inde i mit hoved under et selvmordsforsøg

Følelsen… Følelsen af at stå der, dit blik er fastlåst på bølgerne, din hjerne har taget valget, men din krop ryster af angst. Du vil ikke, men du vil heller ikke det her mere.

 

Solen er gået ned, du hører bølgerne, du dufter saltene i havet, du er længes efter det kolde vand. Lader din krop falde sammen, lade det iskolde vand omslutte dig, føle den kvælende følelse, for du vil ikke mere. Men du vil mere, så du længes også efter at hive hovedet op. Du mærker den intense kulde, der lægger sig om dig som et kvældende tæppe. Så mærker du den første lungefuld luft. Den følelse iskold, men samtidig som det bedste i hele verden.

 

Du mærker for første gang din krop rigtigt. Den ryster helt ukontrolleret, og du ved ikke, om den kan holde dig oppe længere. Så skimter du en bølgetop. Hører stemmen kalde fra den. Den kalder på dig, for det er den side af dig, der ikke kan mere, der vil have dig ned under overfladen igen. Kroppen skriger af kulde. Den vil ikke mere. Du vil ikke mere. Hvad vil du? Du skal tage beslutningen nu, for ellers fryser du snart ihjel. Vil du leve.

 

Jeg stod foran mit spejl. Så ind i det, så min livløse krop, mine bange øjne. Hvorfor denne ambivalens? Hvorfor vil jeg det ene, men også det andet. Jeg tog til havet for at dø, men jeg tvivlede et sekund. Hev hovedet op igen, nu fortryder jeg, jeg vil ikke dø, men jeg er også så tæt på. Jeg kan mærke livet forlade min krop, men jeg er ikke klar. Eller er jeg?

 

Alt er koldt, alt er iskoldt. Selv ikke mine tåre varmer mine frosne kinder mere. Men så skinner den første stråle fra solen. Den skyder ind over havoverfladen. Den varmer lige der, hvor det gør allermest ondt. Lige der i hjertet, hvor al ubehaget sidder. Den giver mig en chance mere.

 

Jeg mærker varmen, ser den næste stråle, der lyser op på stranden. Stemmen i bølgen forstummer, mit hoved er klart igen. Jeg ser livet for mig igen. Jeg er i mig selv igen. Jeg vil leve!

 

Jeg kommer op af det iskolde vand, ringer til nogen. Kampen er vundet. Natten er ovre. Solen er oppe nu, og jeg har fået en chance mere. Jeg skal leve en dag mere. Og jeg lever endnu!