Jeg havde aldrig troet
At jeg ville komme over det
Min første kærlighed i en mand
For han var alt
Hvad jeg havde kastet
Min kærlighed over
Og givet mit alt til
En næsten ubærlig smerte
Kom over mig ved bruddet
En tung depressionsånd kom over mig
Mit indre glas var
Som smadret i tusind stumper og stykker
Hvordan skal jeg nogensinde komme igennem dette?
Tænkte jeg
Jeg fandt ikke længere glæde
Ved nogen eller noget
Mit indre følelsesliv
Var som en ørken
Jeg fandt ingen næring eller glæde nogen steder
Alt det der før gjorde mig glad
Sagde mig ikke længere noget
Ingen i min omgangskreds kunne forstå mig
For de havde aldrig været der
Helt dernede
Og kysse jorden
Mørket over mit sind
Efter bruddet tog det
To et halvt år
Til jeg flyttede langt væk
Fra ham
En ny start
En ny begyndelse
Tog til
Jeg begyndte at søge Gud
En salighed i mit indre voksede frem
Friheden over
At være så langt væk
Fra det der gav mig smerte
Fik mig til at glemme den
Med troen
Kom Helligånden
Ind i mig
Pludselig var det som om
At jeg vågnede op
Til en virkelighed
Jeg aldrig før havde kendt til
En indre virkelighed
En levende ånd indeni
Livet havde givet mig en gave indeni
En gave
Der ikke kan tages fra mig
Og ingen kunne føles mindre betydningsfuldt
End mit samvær med
Ham
Jeg fandt ind til en glæde
Som intet menneske i verden
Kan give mig
Alt andet er sekundært
I forhold til
At mærke ånden
Indeni
Når glæden kommer
Når Gud kommer
Kan man komme sig over
Alt
Ud af den største smerte
Kan der vokse
Den største gave