Af Maria Wendt
Mødet med en psykopat
Lise Varnums historie starter i start-midt 00’erne og tager udgangspunkt i det forhold, hun som ganske ung indledte til en mand, der endte ud i et giftigt forhold med jalousi, manipulation, psykisk vold og terror, og sendte Lise ud i en deroute. Angst, ensomhed og isolation blev hverdagskost for Lise, der kæmpede med næb og kløer for at komme ud af forholdet. Men det er ikke lige til, når man er blevet hjernevasket af en psykopat.
En anden ting, der slog mig, er bogens forside. Blikfanget. Man ser en marionetdukke, der bliver ført af en hånd. Dukken selv klipper snorene over og gør sig fri af lænkerne. Alene dét, er en ret stærk metafor.
Lise var 22 år, og ved at flytte ind i en lejlighed, da hun mødte den mand, der skulle vise sig at være det menneske, den første mand, der nedbrød hende psykisk:
Uddrag fra bogen
– Den første rigtige alarmklokke, der ringede, som jeg ikke skulle have overhørt, kom fra en bekendt, der fortalte en historie om Pers ekskæreste. Han havde mødt Pers ekskæreste nede på gaden, da de stadig var kærester. Hun kom løbende ud fra lejligheden, grædende og fuldstændig gul, blå og blødende. Det løb mig koldt ned ad ryggen, da jeg hørte det. Jeg turde ikke spørge ind til det og skiftede lynhurtigt emne.
Hurra for kleenex
Jeg har altid haft en livlig fantasi og har kunnet danne mig billeder og scenarier inde i hovedet, mens jeg læste en bog. Det fik jeg også her, men det er sjældent, at jeg får det fysisk og psykisk skidt af at læse. Jeg har ikke selv været udsat for det, Lise har, så jeg kan kun forestille mig det helvede, hun var levet i. Dog har jeg oplevet at være udsat for ”gaslighting”, som jeg også kunne genkende i Lises historie.
”Gaslighting” er en form for psykisk vold. Gennem manipulation, magt og kontrol over en anden persons psyke og virkelighedsopfattelse får man den udsatte til at sætte spørgsmålstegn ved egen sunde fornuft. Fænomenet stammer fra filmen ”Gaslight” fra 1944, hvor en mand gennem systematisk manipulation sender sin kone ud på kanten ved at skrue op og ned for gasbelysningen i deres hjem, men benægter at lyset fejler noget, og får hustruen til at tro, at det er hende, der ser syner. Deraf navnet.
Jeg måtte flere gange lægge bogen til side og have kleenex klar; alligevel tog det mig kun to eftermiddage at læse bogen. Jeg blev simpelthen så berørt, og jeg var noget nær hele mit følelsesregister igennem: Hvordan kan man udsætte et menneske for denne slags uhyrligheder? Hvordan kan man være så ond? Hvorfor flygter du ikke i nattens mulm og mørke, rejser ud af landet, går under jorden, osv.? Hvorfor tager politiet ikke henvendelserne seriøst? Svarene kom løbende, og da jeg havde lagt bogen, havde jeg fået mine svar.
Tanker om moderskabet
I forbindelse med denne omtale har jeg haft en korrespondance med Lise, som har fortalt mig sin historie. En historie om en kvinde, der er så dybt traumatiseret og skamfuld, at hun ikke følte andet end vrede og ligegyldighed. I mange år følte Lise sig meget alene med sine oplevelser, og hun frygtede at blive slået ihjel af ekskæresten. Så tanken om at få børn og stifte familie lå hende meget fjernt. Men da hun blev gravid, fandt Lise en ny mening med livet:
– Min datter har været en stor medvirken til, at jeg har valgt at skrive bogen. Før hendes fødsel følte jeg, at jeg levede et fuldstændigt kærlighedsløst liv uden nære relationer. Efter hendes fødsel følte jeg en mening med tilværelsen og livet, og jeg fik energi til at forsøge at være en bedre version af mig selv. Samtidig ville jeg gerne være et godt forbillede for hende ved at tage mig selv og mit liv seriøst. Da jeg først havde besluttet mig for, at jeg ville skrive bogen, kunne jeg mærke, at det var den helt rette beslutning.
Helende skriveproces
Det var først, da Lise havde tilgivet sig selv, at hun følte sig klar, og havde brug for at dele sin historie med andre. En helende og lærerig, men også hård proces.
– Selvom det er en sårbar fortælling, så føler jeg nu, at det er det hele værd, hvis den kan være med til at hjælpe nogle andre, der har været eller er i lignende situation. Det har været med til at give mig endnu mere klarhed og ro. I begyndelsen var det rædselsfuldt, og det føltes mest af alt som en kæmpe pinsel. Fordi det var så pinefuldt at skrive, arbejdede jeg altså i vildskab for at blive færdig, og jeg var sikker på, at jeg aldrig nogensinde skulle udsætte mig for sådan en omgang tortur igen.
Lise Varnums historie er både skræmmende og livsbekræftende. En historie om at rejse sig og kæmpe sig ud af farlige forhold. Lise er en mønsterbryder. En utrolig stærk kvinde, der har skabt et godt liv og fundament for sig selv og sit barn. Bogen er vigtig og relevant og giver en stemme til dem, der enten sidder i eller har været i et giftigt forhold, og som ønsker at bryde lænkerne og den onde spiral.
Lises bog udkom d. 3. februar på Skriveforlaget. Tak for eksemplaret.