Af Boris Lauritzen, leder af Outsideren
Foreningen Outsiderens vision lader sig udmærket illustrere gennem H.C. Andersens fortælling ’Kejserens nye klæder’. Alle kender historien om kejseren, der uvidende hyrer to bedragere til at sy ham de fineste klæder verden har set. De snu bedragere fortæller, at tøjet vil være usynligt for ethvert menneske, der ikke duer til sit embede, eller bare er dummere end politiet tillader. Derfor tør ingen af kejserens embedsmænd afsløre, at de ikke kan se tøjet. Ikke engang kejseren selv, da han får ”klæderne” på for at vise dem frem i et optog gennem byen, hvor heller ikke befolkningen tør afsløre, at de ingenting kan se.
Et lille barn tør dog godt sige, at kejseren jo ingenting har på, hvilket giver resten af befolkningen modet til at stemme i. H.C. Andersen afslutter historien ved at lade Kejseren, der nu forstår, at han er nøgen og bedraget, fortsætte processionen:
– Det krøb i kejseren, thi han syntes, de havde ret, men han tænkte som så: Nu må jeg holde processionen ud. Og kammerherrerne gik og bar på slæbet, som der slet ikke var.
Magten er ikke altid klædt på
Ligesom her H.C. Andersen, der nok var noget af en outsider, er Foreningen Outsideren solidarisk med både det lille barn, med befolkningen og med kejseren. Som samfund har vi nemlig brug for magtinstanser svarende til kejserens, der kan tage beslutninger, give retning og skabe sammenhæng – også selvom magten ikke altid er klædt på til det.
Vi har desuden brug for tryghed, solidaritet og fællesskab – også selvom det kan være svært at finde frem til alt det, vi er fælles om. Og vi har brug for at tage vores udsatte stemmer alvorligt – ikke kun, fordi de er udsatte og kan have brug for hjælp, men fordi de har styrke og ofte siger noget helt centralt om vores samfunds mangler og om de systemer, der altid kan forbedres og indrettes, så færre falder udenfor.
Anerkendelse og demokratisk medmagt
Outsideren skal altså bestemt ikke ses som en form for modmagt overfor det bestående, men snarere psykatribrugeres og psykisk sårbares appel om anerkendelse og demokratisk medmagt til at skabe et bedre og mere bæredygtigt samfund for alle. Dette er Outsiderens vision og eksistensberettigelse. Og det er det, som gør arbejdet med formidling, fællesskabelse og brobygning vigtigt for både foreningens medlemmer, for andre psykiatribrugere og udsatte, og for den brede offentlighed, herunder fagfolk og beslutningstagere.
Det er i almen interesse, at der skabes og formidles dybere og mere nuanceret viden om udsathed, psykiatri og sårbarhed fra kvalificerede egen-/brugererfaringsperspektiver. Det er også i almen interesse, at adgangen til foreningslivet for udsatte mennesker lettes ved at bygge bro mellem offentlige indsatser og civilsamfundets aktivitets- og interessefællesskaber. Alt dette understøtter nemlig både bedre liv for den enkelte og for alle og aflaster behovet for hjælp i det offentlige. Således bidrager Outsiderens virke til både demokratisk, økonomisk og social bæredygtighed.