Historien om Bendt fra blokken

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hej Bendt, (vi vinker)

De fleste af os er på hilsen hjemme  i blokken.

Det styrker sammenholdet, siger vi.

Henne på bænken møder møder jeg som oftest min nabo  Bendt:

– Jeg har været oppe siden klokken fire, 

har gået min daglige tur ind til Rådhuspladsen, siger han.

– ”Fejedamen”  har fået sit vanlige kram. 

Og…

 Han kommer i fuld fart imod mig og siger:

– Mit vasketøj er blevet væk,  er det ikke frækt?

 – Jeg stillede det fra mig et øjeblik derhenne,

 da jeg kom tilbage, var det væk! 

(peger ned mod vores beboer vaskeri)

– Det var helt snavset og lå i  en stor blå pose. 

– Kl. fire vågner jeg hver dag, for så er kaffemaskinen klar 

med kaffe. 

– Jeg har selv indstillet den!

Vi rykker  tættere på hinanden, og han fortsætter uden pause, som var det instruerede replikker:

– Min tvillingebror er død. Min datter døde tidligt. 

– Min søster er gået bort.

– Jeg fik end ikke besked om  begravelsen. 

– Hun har fået mit telefonnummer. 

Han bøjer sig  frem imod mig.. 

Hov hov du, ikke for tæt på, siger jeg. Corona hensyn, du ved.

-Arh, du skal ikke være så sart, 

Selv er han  tæt på de  80 år og endnu ikke Corona ramt.

Ud af sit stuevindue plejer han sit netværk henad aften, 

og vi naboer  undgår sjældent hans rappe bemærkninger: 

 

– Halloo, hvor skal du hen i den fart? Råber han an,

 idet jeg  passerer hans åbne vindue.

Det får smilet frem.

Ellers er Bendt ude på bænken fra tidlig formiddag, ingen telefon, ingen avis

Bare sidder der  i typisk 4 -5 timer i træk.

Rutinemæssigt strømmer beretningerne afsted i vinden, som et dagligt kuriøst  indslag til os andre:

– Jeg er gammel sportsmand.

– Jeg spadserer ind til Rådhuspladsen hver morgen kl. 6.

– Jeg henter gratisaviser til beboerne.

– Min frisør bor lige om hjørnet.

– Nu klipper han hjemmefra. 

Og videre…

– Jeg har arbejdet der på plejehjemmet (peger bagud).

– Vi boksetrænede i det gamle ungdomshus på Jagtvej 69,

  Folkets hus kaldte vi det i gamle dage.

 – Hver eneste søndag opviste vi kampe. 

– Var der tilskuere til? Spørger jeg

– Ja, der sad 200 mennesker derinde.

Bendt snuser indad for at fremhæve betydningen, idet han halter hjemad haltende lidt til den ene side, men stadig med god fremdrift.