Lad os slette ordet lykkepiller fra vores ordforråd

Jeg hører ofte ordet lykkepille brugt, både fra folk, der aldrig har haft brug for dem, men også fra dem, der har oplevet medicinen på egen krop. Og det skærer mig i ørerne hver gang, for jeg mener, at det er et skadeligt ord. Det giver et direkte misvisende billede af, hvad medicinen egentligt er og gør.

Skrevet af Rikke Østergaard Bergmann, skribent hos Outsideren

Denne historie er blevet til på Outsiderens skriveværksted, hvor man hver torsdag kan få hjælp til at skrive tekster til Magasinet. Se mere her: Outsiderens skriveværksted

Jeg vil aldrig holde op med at argumentere for, at vi sletter ordet lykkepiller helt og aldeles fra vores ordforråd. For lykkepiller findes ikke. Anti-depressiva findes naturligvis, men jeg mener, at deres kælenavn er dybt forkert. Der er ikke noget lykkeligt over lykkepiller.

Fra amfetamin til SSRI
Ord og hvad vi kalder tingene betyder noget. Anti-depressiva er ofte blevet diskuteret i medierne og er tit blevet kaldt lykkepiller. Men hvor kommer ordet egentligt fra? Hvis man ser på pillens historie, så vil man finde, at ordet opstod i 1950’erne og dækkede dengang over opioider og amfetaminer, som man brugte mod depression. De gik under navnet happiness pills i de engelske medier. Udleveringen af disse stoffer blev dog kraftigt begrænset, da man fandt ud af, hvor afhængighedsskabende de er. I starten af 80’erne lancerede medicinalfirmaet Astra AB (nu AstraZeneca) den første selektive serotoninoptagshæmmer, også kaldet SSRI, hvilket er den form for anti-depressiva, vi stadig bruger i dag. Hen imod slutningen af 80’erne fik stoffet spredt sig til Danmark, og derefter gik det hurtigt med stigningen i forbruget. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen fik 426.000 danskere udskrevet antidepressiv medicin i 2020.

Et dansk fænomen
Vi adopterede ordet happiness pills og oversatte det til dansk. Ordet fik aldrig rigtigt fat i de engelsksprogede medier. Men ordet lykkepille slog for alvor rod i det danske mediebillede i midten af 90’erne. Det kan man læse i ”Betegnelsen lykkepiller er et dansk og problematisk fænomen” af cand. pharm Claus Møldrup, cand pharm Pia Knudsen og dr. phil Janine Morgall Traulsen i Ugeskrift for læger den 31. oktober 2005 (link findes i bunden af denne artikel).

Det kan dog være brugt før, da de databaser, der er brugt i studiet, ikke går længere tilbage end starten af 90’erne. Så stigningen af brugen af ordet kan også ses som tegn på, at flere og flere nyhedsmedier blev indlemmet i disse databaser.

Ifølge Møldrup, Knudsen og Traulsens studie blev ordet lykkepiller anvendt i alt 2.795 gange i de danske medier i perioden fra 1994 til 2003. Hvorimod det mere korrekte SSRI kun blev anvendt 88 gange. Selvom betegnelsen er blevet brugt flere gange i samme artikel, så figurerer det kun én gang i disse tal.

At købe sig til lykke
Jeg mener, at ordet lykkepiller er et forkert ord at bruge om anti-depressiva. Og jeg tror fuldt og fast på, at det giver et falsk billede af, hvad medicinen faktisk gør, og hvorfor man kan have brug for den. Set igennem vores alle sammens Søren Kierkegaards filosofi, så kan man ikke købe sig til lykken, man må lide og arbejde hårdt for den. At købe sig til lykke opfattes som at snyde.

I ordet lykkepille ligger der for mig en idé om, at det er noget, man tager for at fixe sit liv, at man ikke vil gøre arbejdet selv. Intet kunne være længere fra sandheden.

For mig har depressive symptomer føltes som en kæmpe sten, der ligger på brystet, som gør, at man skal bruge alle sine kræfter på bare at trække vejret. Anti-depressiva går ind og løfter stenen et par centimeter, bare nok til at man lige netop kan trække vejret og komme igennem dagene, der virker som om, de kommer i endeløse rækker. Der følger ikke lykke med, kun en spinkel evne til at holde sig i live.

Der er mange holdninger til alle former for psykofarmaka i samfundet. Jeg har selv været på begge sider af hegnet. Jeg tror ikke, der er noget universelt rigtigt, når det kommer til psykofarmaka. Hvad der virker for den ene, er gift for den anden. Jeg var selv meget stor modstander af, at skulle tage anti-depressiva i sin tid. Jeg endte med at indse, at det var ok at få hjælp, også selvom den hjælp var kemisk. Jeg gik et langt forløb igennem med mange præparater, der ikke rigtigt virkede, men som til gengæld gav mange bivirkninger.

Men selvom jeg har været igennem et langt og hårdt forløb, så er jeg ikke i tvivl om, at den smule de hjalp, det har reddet mit liv. Men de har ikke gjort mig lykkelig.

Misvisende og tabuiserende
Jeg er af den faste overbevisning – og det er førnævnte studie helt enig med mig i – at ordet lykkepille er med til at tabuisere brugen af medicinen, fordi man ikke vil stemples som en, der tager den lette løsning. Ordet lykkepille er misvisende og meget ladet. Faren er, at omverdenen ikke tager os med psykiske problemer seriøst, men i stedet mener, at vi bare er svage, ustabile og skal tage os sammen. Man føler sig i forvejen anderledes, når man har en psykisk lidelse, og mange føler skam over det. At snyde sig til lykken ved at poppe en pille virker umoralsk, som om man vil springe over, hvor gærdet er lavest. Men det mener jeg helt klart er lodret forkert.

Hvis tonen er, at anti-depressiva er den nemme udvej, så må det naturligvis påvirke folks villighed til at tage dem, men også omverdenens stigmatisering af det. Brugere af medicinen er ikke lykkeriddere, der bare vil glide igennem livet. Det er mennesker, der lider under psykiske problemer, og som har brug for hjælp til, i værste fald, ikke at tage livet af sig selv.

https://ugeskriftet.dk/videnskab/betegnelsen-lykkepiller-er-et-dansk-og-problematisk-faenomen