Jeg mangler begejstring i livet.
Jeg mangler at brænde for noget.
Jeg mangler følelsen af fællesskab.
Jeg mangler noget at glædes over.
Jeg føler, at livet er dybt meningsløst!
Jeg er frustreret over mig selv, min inaktivitet, min håbløshed, og over livet og verden.
Jeg er ked af, at uanset hvad jeg gør, kommer jeg altid tilbage til det samme sted i livet, hvor mit humør forsvinder og jeg får nogle meget tunge tanker.
Jeg bekymrer mig over hvordan jeg skal komme igennem resten af mit liv, uden at tage livet af mig selv.
Jeg er så træt af at føle, at jeg ikke hører til nogle steder.
Jeg er så træt af, at det er umuligt for mig at begå mig blandt andre mennesker, uden at irriteres, uden at provokeres og uden at have tillid til dem.
Jeg ønsker at finde en ven, som jeg kan føle mig fri, tryg og glad med.
Jeg er så træt af, at jeg ikke ved, hvad det er der er galt med mig, og at der ikke er nogen der kan hjælpe mig med at finde ud af det.
Jeg er så træt af, at enhver anstrengelse på at få det bedre, aldrig bliver til andet end periodevise forløsninger, før alting er tilbage til det gamle og til de velkendte smerter.
Men mest af alt, er jeg træt af, at være træt.