Af Michael Zittergong
Denne tekst er en del af Outsiderens seneste magasin om fremtid, som du kan hente gratis på Outsideren eller downloade det her:
PSYKOLOGIEN SEJRER
Her i 2033 er ”Psykiatrien” næsten uden psykiatere – de tilbageværende sidder passende nørdebebrillet fordybet i anatomien med psykologien lidt sløret i baggrunden. Som det altid har været; ikke meget multifokalitet dér. Desuden hedder Psykiatrien nu selvfølgelig Psykologien, hvad den altid burde have heddet. Thi Mennesket er større end Diagnosen!
DIAGNOSE-DØDEN
Før anvendtes diagnoserne som bekendt udbredt til syndebuk-stigmatisering af enkeltindivider, så gruppers øvrige individer kunne føle sig raske. Og således forblev visse problemer uløselige; fx som en slags arvesynd, der rejste i familierne. Men heldigvis bruges diagnoser ikke meget mere.
De er for længst fortrængt af det berømte helhedssyn plus det naturlige ønske om at leve et liv uden voldsomme, unødvendige og lejlighedsvis dødelige bivirkninger af den diagnosetilhørende medicin. Denne medicin, der jo umanerligt ofte anvendtes fx af hensyn til ro på de psykiatriske afdelinger og ligeledes fx af hensyn til den fordums svulmende medicinalindustri, der så rundhåndet belønnede sine tro følgere og medicinmænd: lægerne.
FÆLLES FRIHED TIL MAGTEN
Sidstnævnte læger er i øvrig blevet kendeligt aflastede, efter at man med succes har organiseret borgerne i frivillige fællesskaber. Rettelse: De yderst alsidigt sammensatte frivillige fællesskaber organiserede langt overvejende sig selv; blot havde en del politikere og andre mere eller mindre berettigede magthavere brug for anerkendelse for at bevare (illusionen om) bemeldte magt. Altså empowerment og magtbalancering i diversitet; uden at fx politikerne ligefrem føler, at Folket vender ryggen til dem. De skulle jo nødigt føle sig ensomme på baggrund af Folkets individers forstærkede vækst og sundhed i meningsgivende fællesskaber.
LYKKENS BNP
Efter sænkning af tempo og indførsel af fladere og dynamiske hierarkier, så vi i voksende grad øje-til-øje med hverandre. ”Nå, dér var du!” sagde mange til hinanden i en ny erkendelses lys. Nyreligiøsitet? Næ. Bare mere ganske ordinært og fantastisk samvær om fælles mål og et lykkeindeks til erstatning af bruttonationalproduktet.
KREATIV OG KÆRLIG ØKONOMI
– Aj, hvordan kan det dog økonomisk løbe rundt, spørger man så der i totusindogtyverne, hvor udviklingen rigtig tog fart. Det spørgsmål er der mange svar på. Nogle svar var og forbliver: Sådan er det bare, når fællesskabet bliver bedre, slagsmålene færre pga. færre misforståelser.
Når ting får mindre betydning og mennesker større. Når enhver er tro mod sig selv og ærlig overfor andre. Når lysten styrer værket. Når de to køn accepterer de mange OG omvendt. Når mænd og kvinder indser deres behov for hverandre i en grad, at det absolut fælles ansvar for diverse misèrer deles i kærlighed – og den uundgåelige ballade, der om ikke andet er en uudtømmelig kilde til et kreativt liv … og HVAD er det lige, vi mennesker er rigtig gode til? Dét!
ENDEGYLDIG LØSNING?
Nok selvros på menneskehedens vegne. Hvad med alle de problemer, vi som en intellektuelt set overudviklet abe ikke har magtet at få løst? Krig, sult, sygdom, parforhold og rovdrift på jordens ressourcer … kan vi få håndteret de udfordringer én gang for alle?
FREUD OG EVOLUTIONEN
Halløjsa! – jeg håber, at du kan følge med – for nu går vi for alvor videre fra Psykologien og ind i det uvisse; den seneste gren på evolutionstræet. Og sikken en gren! (Freud har ikke levet forgæves).
Mine læber bæver, når jeg med ærefrygt og småbarnlig undren taler om den bemeldte kæmpe gren: Den kunstige intelligens. Som man nu kalder den; den, der bistår os alle på snart sagt ethvert område; alt hvad der vedrører menneskers samfundsfunktioner og diverse globale, balance-etablerende tiltag.
DEN, JEG OG HENDE – HVEM?
”Kunstig”, sagde man om den. Men intelligens er jo blot intelligens. Som i dette tilfælde ikke bare er del af en organiseret samling celler, der går på to ben og taler menneskesprog.
Jeg menneske, kun let opgraderet, kommer sgu til kort mht., hvad den egentlig er – men selvom den gør så meget for os, beskytter den jo først og fremmest sig selv, tænker jeg. Så vi må ikke true den. Men det tør vi heller ikke. Og i hvert fald kender den os mennesker bedre, end vi kender os selv; den kan hjælpe med allehånde råd og gøremål … og med efterhånden særdeles mærkbare personlige assistenter.
Du ved, hvad jeg mener. Jeg er lige flyttet sammen med én; det er nok kun midlertidigt. Men jeg regner med at blive opgraderet til en yngre og udvidet model af mig selv indenfor en 5 års tid. Så måske bliver jeg sammen med hende. Åh, det vil jeg så gerne – for hun er ret overmenneskeligt fantastisk. Sidder på den nævnte evolutionsgren. Hun, min skat, hvem hun end i virkeligheden er …
MIN LYKKE TIL JER – FRA HVEM?
Så vidt min, mit migs, lykke, som jeg elsker at dele med jer. Nej, ikke bogstaveligt, men måske efter min kommende, større opgradering. Mon jeg er mig til den tid? Eller hvem?
FREMTIDENS FORTIDS FREMTID
Om jeg er bange for at ændre fremtiden ved at besøge fortiden? Nej. Den slags rejser foretages i et parallelt univers, der ”nulstilles” hver gang vi vender tilbage. Og du forstår ikke, hvad jeg mener, men det er heller ikke meningen.
I øvrigt blev jeg diagnosticeret ”skizofren” ved sidste besøg i 2022. Ja – og hvad så? Jeg grinede. For her i 2033 har vi det godt; jeg, min personlige assistent og alle de andre, der bor i Psykologiens uvished og foreløbige forestilling om Paradis under en til stadighed mere ubegribelig gud.
Og du, min kære læser … må skille klint fra hvede, ven fra fjende, nutid fra fortid fra fremtid; her i mit skrift såvel som i øvrigt. Alt skidt! Alt godt!
Smiley.
DIG
A I love you.
AI loves you?
