Jacob Bellens’ album Off My Meds handler om komplekse følelser og psykisk mørke, men selvom livet er hårdt, så er der stadig plads til håb, glæde og kærlighed.
Bellens spiller til Don’t Fear The Weirds åbning og hans album passer perfekt ind i filmfestivalens tema om psykisk lidelse og hvordan kunsten kan ramme psyken på helt unikke måder.
Af Boris Lauritzen
Jacob Bellens, der også er kendt fra folk-/popduoen Murder og I Got You On Tape, har en særlig evne til at pakke komplekse følelser ind i iørefaldende, men rørende melodier. Hans seneste soloalbum, Off My Meds, er ingen undtagelse. Med sin karakteristiske stemme og melankolske tekster tager Bellens os med på en dansabel rejse ind i sindets dybder, hvor der gives flere spørgsmål end svar og de fleste af os måske sjældent tør vove os.
Derfor er det også en kæmpe glæde, at Jacob Bellens, står for musikken mandag d. 11. november til åbningen af årets Don’t Fear The Weird Filmfestival 2024 i Cinemateket i København. Læs mere om festivalen her.
Musikken som spejl for det skrøbelige
Off My Meds er som at lytte til den indre dialog hos et menneske, der i famlende selvomsorg kæmper for at finde vej i livet – og ikke stiller sig tilfreds med overfladiske svar. Sangene balancerer mellem håb og melankoli, og selv om universet er mørkt, så er musikken let tilgængelig med plads til både håb, glæde og kærlighed. Det er som om Bellens med Off My Meds minder os om, at vi alle har sider, der skælver i mørket – men at der gerne må danses imens.
Produktionens lyd er blød og lækker og står ikke tilbage for at lege med både autotune, synthesizere, rockede riffs og små, pirrende lydeffekter. Det er god kaffe med fløde. På albummets højdepunkter er det stærkt og pirrende, mens der er enkelte momenter, hvor Bellens stemme, der hos mig vækker mindelser om John Cale og Scott Walker, har et nærvær, der måske havde stået stærkere alene.
En kommentar til psyken i kunsten
Jacob Bellens rammer temaer, som dem, der kender til ensomhed, psykisk mørke og tilværelsens vildveje, kan spejle sig og måske finde trøst i. Hvorvidt titlen er metaforisk eller biografisk, kan man gisne om, men svaret er ikke vigtigt. Off My Meds kredser om det mennesker helst skjuler for sig selv og andre. Ved at bryde med idealet om, at vi altid skal “have styr på os selv”, sender Bellens et stærkt budskab om, at psykisk lidelse og sårbarhed også kan være en kilde til klogskab, kunstnerisk udtryk og omsorg. Der er en simpel ærlighed i Off My Meds, som gør det svært at lytte uden at mærke sig selv. På numre som ”Want What I Can’t Have” og ”Glad You Came” minder Bellens os om menneskets lidelsesfulde tilbøjelighed til at søge lykken i det uopnåelige, og at vi i særlig grad fortjener omsorg og kærlighed, når vi ikke selv synes eller mærker det.
Musikken som forbindelse mellem kunst og psyke
Jacob Bellens har med Off My Meds skabt et album, der giver stemme til det usikre og splittede i mennesket. Jeg hører det som en personlig hyldest til skrøbeligheden og kunsten som helende kraft.
I en tid, hvor psykisk lidelse og mistrivsel synes at brede sig, viser kunstnere som Bellens os, at de vigtige samtaler og lindringen ikke kun findes hos psykiatere og psykologer, men at kunsten i den grad kan give erkendelse, trøst og lindring. Det ved jo faktisk ethvert barn og teenager, men det er som om, mange af de voksne har glemt det. Måske fordi kunstens sprog kan nå dele af psyken, der ikke rammes af hverdagssproglige eller psyko-faglige termer. Lyt til Jacob Bellens Off My Meds og bedøm selv.