Nye vinde blæser – også i psykiatridebatten. Politikere, fagfolk, debattører og organisationer taler om forandring, paradigmeskift, relationel velfærd, forebyggelse og fællesskabets betydning. Er der reelle forandringer på vej – eller bare tomme løfter, vi har hørt før?
Det spørgsmål er også omdrejningspunktet for den kommende trykte udgave af Magasinet Outsideren, der udkommer i forsommeren med temaet “Nye vinde i psykiatrien – eller varm luft?” På Outsideren mærker vi en vis optimisme og holder håbet oppe. Men ikke uden skepsis, for vi har før set fine ord og intentioner blive ved ordene.
Skrevet af Boris Lauritzen, daglig leder og redaktør på Outsideren
Verden har altid været under forandring, men i de senere år blæser forandringens vinde markant og ildevarslende. Trump er blevet USA’s præsident igen, ultranationalistiske og polariserende kræfter vinder frem og har sat solidaritetens spilleregler ud af kraft. Globaliseringen har mistet sin uskyld, og de moralske værdier, mange troede var fundamentale, er blevet reduceret til spørgsmål om national og personlig frihed – og om hvad der kan betale sig. Når magten ikke længere står på de udsattes side, men tværtimod svækker de fælles strukturer, der skal beskytte os, efterlader det en følelse af usikkerhed og fremmedgørelse – både på det politiske plan og i vores personlige liv.
Forandringens vinde blæser i verden – og også i psykiatrien. Nye vinde blæser, siges det. Spørgsmålet er, om disse forandringer rent faktisk fører til bedre vilkår for mennesker i psykisk lidelse, eller om vi blot bliver præsenteret for varm luft – politiske slagord uden reelt indhold.
Psykisk lidelse er ikke kun psykiatriens problem
Måske er det store problem ikke psykiatrien i sig selv, men forestillingen om, at psykisk lidelse kan forstås og løses inden for psykiatriens rammer alene. Psykisk lidelse opstår ikke i et vakuum, så måske skal vi ikke kun søge efter løsninger på den stigende mistrivsel i vores psykiatriske system. Psykisk lidelse hænger uløseligt sammen med sociale forhold, økonomisk ulighed og politiske beslutninger. Når vi reducerer psykisk lidelse til et individuelt anliggende – en diagnose, en behandling, et ansvar for den enkelte – bliver vi blinde for de strukturelle problemer, der skaber og forværrer lidelse og mistrivsel.
Mange kæmper med systemet
Det ved jeg fra mit eget liv. Jeg har egne psykiske kriser i bagagen, en lang baggrund som socialarbejder, og min skønne hustru er i dag førtidspensionist efter mange års forsøg på at finde plads på arbejdsmarkedet og en lang tur gennem Jobcenter-møllen og psykiatrien. Også begge vores elskede børn er og har været ramt af svær mistrivsel og skolevægring. Vi har kæmpet for hjælp – sammenhængende, målrettet hjælp – men det har været forgæves. I stedet har vi måttet indrette os efter den hjælp, vi kan få. Og det er netop en af de mest grundlæggende svagheder i systemet: Det tvinger mennesker til at tilpasse sig systemets logik frem for omvendt. Det er dumt, dyrt og destruktivt.
Og vi er langt fra alene. Her i Outsideren møder jeg hver dag mennesker med de samme fortællinger om at måtte gøre vold på sig selv for at passe i kasserne. Mennesker, der igen og igen bliver mødt med krav om at tilpasse sig et system, der slet ikke er gearet til at håndtere de sammensatte udfordringer, der hører til livet i udsatte positioner. Et system, der sjældent ser det hele menneske, men i stedet fragmenterer menneskers behov ud på forskellige instanser, der slet ikke kan arbejde sammen.
Et system, der svigter – og en befolkning, der betaler prisen
Det er opskriften på systemisk svigt, når staten, regionerne og kommunerne deles om ansvaret for de mest udsatte – for i sidste ende er der ingen, der tager det. Systemet er bygget op, så ansvaret flyder mellem instanserne, mens borgeren falder ned mellem sprækkerne. Kommunen siger, at regionspsykiatrien må tage sig af det. Regionen siger, at det er et socialt problem, der skal adresseres i kommunen. Og staten ser til og skyder skylden på kommune, region eller borgerne selv, som de kalder omkostningstunge. På den måde er udsatte borgere ikke bare ofre for deres lidelse, men også for et system, der undviger ansvar. Og måske er det ikke borgerne, men systemerne, der er omkostningstunge. Det kan gøres både billigere og bedre.
Relationel velfærd er vejen frem – men fællesskabet må ikke stå alene
I Foreningen Outsideren ser vi inkluderende, almene fællesskaber, peer-indsatser og udsattes egne erfaringer som helt afgørende for forandring. Når mennesker, der selv har oplevet systemets fejl og mangler, får en stemme og en aktiv rolle i at skabe løsninger, bliver hjælpen langt mere meningsfuld og effektiv. Og når man har adgang til meningsfulde fællesskaber, får man mindre brug for hjælp i det offentlige. Det kræver samarbejde på tværs af det offentlige og civilsamfundet og en anerkendelse af, at løsningerne ikke kun skal findes i det, der passer i de traditionelle regneark. Der skal flere investeringer i relationel velfærd, forebyggelse og almene fællesskaber. Skab flere forudsætninger for at mennesker kan finde sammen i meningsfulde fællesskaber, give gensidig støtte og bedre muligheder, så finder de også lettere løsningerne selv og sammen med andre.
Men – og det er afgørende – vi må ikke spise mennesker i udsatte positioner af med fællesskaber på recept i stedet for reel hjælp. Det skal være både og. Det giver mening at styrke adgangen til fællesskaber, kultur- og naturoplevelser, men det må aldrig erstatte specialiseret behandling og professionel støtte for dem, der også har behov for det. Ingen får det bedre af at blive overladt til fællesskaber alene, hvis deres liv og sind står i flammer eller er ved at styrte sammen. Vi risikerer blot at skabe nye systemiske svigt – afhængigt af hvilken vej forandringens vinde blæser.
Hvilken vej blæser vinden?
De nye vinde kan skabe vigtige forandringer – men de kan også skabe forhold, der fejer de mest udsatte endnu længere ud på kanten.
Spørgsmålet er, hvad det bliver denne gang.
På Outsideren er vi optimistiske og holder håbet oppe. Men ikke uden skepsis, for vi har før set fine ord og intentioner blive ved ordene. Derfor er ’Nye Vinde i Psykiatrien” temaet for den næste trykte udgave af Magasinet Outsideren, som udkommer i forsommeren. Og vi stiller også spørgsmålet – efter en lille tankestreg – eller varm luft? For den risiko er der. Vi glæder os til at dele det med jer.