Skrevet af Asger Methmann
Mosen er fuld af iris og kæruld
Det kvidrer og bruser fra trækronerne
Dunhammerne forvitrer i vinden og
frøernes kor vælder op når roen falder på
mellem de vandrenes besøg
Himlen er hvid; et tyndt skydække slører forsommersolen
Jeg kunne svælge i det
men jeg holder mig
på afstand
i hjertelig
forstand