Skrevet af Johannes L. J.
Vejet og fundet for let
Gang på gang
Jeg er så træt af det hele
Måske det ville være lettere sådan
Vil ikke tænke tanken
Forsøger at skubbe den langt, langt væk
Forsøger at kaste den tons tunge sten ud i havet
Det går ikke alene
Mit standard svar er fint
Jeg føler det ikke
Jeg gider ikke at være din ven
Jeg er ikke engang min egen ven
Er ved at brække mig over venskaber
Det hænger mig langt ud af halsen
Du kan se det
Jeg kan mærke det
Snart er det for sent
Føler mig fanget bag mit sinds tremmer
Tremmerne er urokkelige
I mørket bag tremmerne er der kun få stråler af lys
Ikke nok til at holde gejsten oppe
Måske det ville være lettere sådan
Vil ikke tænke tanken
Det er uforudsigeligheden ved mørket der fascinerer mig
Det kan ramme som et lyn fra en klar himmel
Jeg står med en lynleder i udstrakt arm
Tænk hvis lynet ramte mig
Måske det ville være lettere sådan
Tanken presser sig på
Kan snart ikke holde mig oprejst længe
Sorgen knuger i mit indre
Kæmper for at bevare fatningen
Kæmper for ikke at falde i med begge ben
Det trækker ned i mig som kviksand
Vådt og klistrende
Måske det ville være lettere sådan
Tanken er alt dominerende