Min psykiske sygdom spændte meget ben for mig, da jeg var ung. Så meget at jeg ikke troede på, at jeg nogensinde kunne blive til noget i livet.
Jeg var tæt på at dumpe i gymnasiet, da jeg blev syg og indlagt en måned før eksamen. Jeg kunne slet ikke koncentrere mig om skolen.
Jeg følte mig som den sygeste fiasko. Jeg kunne slet ikke se, hvordan jeg med så lave karakterer nogensinde skulle komme ind på en uddannelse.
I frygt for at min eneste ellers mulighed var at gøre rent, valgte jeg at starte på en uddannelse som klinikassistent, hvor der ikke var nogen optagelseskrav. Men min drøm var at blive lærer eller pædagog.
I tre måneder var jeg i lære hos en tandlæge. Jeg havde det elendigt og dagligdagen sagde mig intet overhovedet. Min sjæl var som en ørken. Et sted uden nogen som helst næring.
Hvis ikke jeg stopper nu, så dør jeg af kedsomhed. Jeg kan ikke skrive under på en kontrakt om, at jeg skal være i lære her i to år, tænkte jeg.
Så uden at vide, hvad jeg ellers skulle, så droppede jeg heldigvis fra uddannelsen. Jeg kunne simpelthed ikke drive så megen vold på mig selv ved at gøre noget, jeg hadede sådan.
Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Jeg har nu i 30 år ikke haft huller i tænderne.
Livet kom mig i møde.
Jeg var kommet til tro, og jeg holdt fast i Guds ord, som siger, at
´Gud har åbnet en dør op foran dig, som ingen kan lukke i´
(Johannes Åbenbaring 3.8)
Med tiden blev jeg ansat i pædagogmedhjælper stillinger, hvor jeg optjente point til at kunne komme ind på kvote to på en uddannelse.
Min sygdom gjorde, at jeg var blevet forsinket i livet i forhold til mine jævnaldrende.
Først som 27 årig kom jeg ind på pædagogseminariet og startede min uddannelse.
Men det var ikke uden besvær, at jeg kom igennem det studie. Jeg led af ængstelse. Så meget at jeg nogle gange i praksis rystede i kroppen og på hænderne.
Også her fandt jeg håb i min tro, for jeg holdt fast ved Guds ord, som siger, at
´Du skal vokse i styrke, til du træder ind i min nærhed´
Tiden lægede mit nervøse hjerte. Jeg har nu i 15 år ikke lidt af ængstelse og uro. Ej heller frygt.
Bump på vejen har jeg mødt. Jeg er gået ned med stress flere gange i pædagogjobs. Men også dette var held i uheld.
Efter 13 år i pædagogbranchen, begyndte jeg at kede mig. Jeg havde haft alle de jobs, jeg drømte om, så jeg drømte om at gå nye veje.
Jeg skrev i min drømmebog, hvilke uddannelser jeg godt kunne tænke mig at tage. Og jeg begyndte at drømme. Heri var blandt andet massøruddannelse, yoga uddannelse, mindfulness indstruktør uddannelse og kristendom.
Min far døde, og jeg blev igen syg og indlagt.
På grund af hans død, arvede jeg penge, så jeg kunne tage en massøruddannelse og en mindfulness instruktør uddannelse, mens jeg gik ledig.
I jobcentret mødte jeg en gudeagent.
´Kunne du ikke tænke dig at søge om revalidering til en anden uddannelse?´, spurgte hun.
Det blussede op i mig af glæde, for jeg vidste præcis, hvad jeg gerne ville: studere kristebndom.
Uddannelsen blev bevilliget, og jeg studerede i 4 år. Herigennem fik jeg blandt andet også bevilliget uddannelsen ti lmindfulness instruktør for børn.
Jeg var rigtig blevet en drømmer. Det var blevet mig vist, at
´Alt er muligt for den, som tror´
(Markusevangeliet 9.23)
Fuld af begejstring og håb for fremtiden, tog jeg en yogauddannelse og en børneyogauddannelse i min ferie.
Og som studiejob blev jeg ansat som yogainstruktør.
Men ingen har lovet os, at livet skal være let. Det er muligt, men det er ikke altid let.
Et halvt år, før endt studie, kom jeg i praktik, hvor jeg igen gik ned med stress. Jeg måtte gå dette semester om, og komme i en anden praktik, men også her blev jeg syg og indlagt.
Da indså jeg min begrænsning; at jeg ikke længere magtede at arbejde på ordinære vilkår.
Så jeg søgte om førtidspension.
Miraklet var, at ansøgningen gik igennem, og jeg fik min førtidspension.
Jeg blev ikke givet det liv, jeg troede, jeg skulle. Men jeg blev givet et liv, der passer til mig.
Drømmene er ikke blevet mindre. De går nu bare i en anden retning.
I mellemtiden har jeg taget kursus i reiki healing og i at kunne give hjerne wellness behandlinger.
Nu drømmer jeg om at kunne give behandlinger og holde kurser i børneyoga og børnemindfulness samtidig med min førtidspension.
I og med at min far døde arvede jeg penge, så min lejlighed er betalt ud, hvilket gør, at jeg i dag har flere penge, end da jeg var nyuddannet og havde en høj husleje.
Min sygdom har ikke hæmmet mig, den har bare givet mig et anderledes liv. Et liv med tid til at skrive, som jeg holder så meget af.
´Gud mætter alle skabninger med det, de ønsker´
(Salme 145.16)
Må også din vej
gå dig i møde…
Kærlig hilsen
Anniina