De perioder i mit liv, hvor jeg har lidt mest, ser jeg nu, at det ikke var et sted uden Gud, selvom det kunne føles sådan.
Når jeg ser tilbage på mit liv, var det faktisk der, i smerten, at Gud talte mest direkte til mig.
Jeg oplever, at det er når, det føles at jeg er ene, forladt og i fuldkommen smerte, at Gud taler klarest til mig. Budskaberne kommer ikke så tydeligt og klart frem til mig, når jeg er i min komfortzone.
Gud er for mig i kunsten, i digtene, i sangene, i billeder, i speaks, i litteratur, i bibelen, at Gud taler klarest til mig.
Det er ofte der, at han taler lige ind i min livssituation og vækker genkendelse og kommer med gode råd.
Det er ofte i smerten, at jeg lytter mest.