Advarsel!
Der kan komme grænseoverskridende historier i denne tekst.
Hvis frugten er så dårlig, bør man også kigge på træet, og spørge, om der også her er noget galt.
Jeg hørte idag min søster sige
´Havde vi bare fået en undskyldning fra dig´
Jeg blev ked af det. En sygeliggørelse af min sygdom, som skyldte jeg dem noget.
Endnu et vidnesbyrd om, at de slet, slet ikke forstod, hvad jeg så desperat prøvede at kommunikere til dem.
Nu skyldte jeg dem en undskyldning for min opførsel, da jeg var syg.
Indefra perspektivet var
´Se mig, hør mig, respekter mig. Jeg trives slet ikke. Elsk mig, for jeg føler mig så forhadt. Lyt til mig´
Min far og jeg blev uvenner. Han slog mig i angtet. Jeg var 18 år. Jeg havde hørt noget om, at kristendommeen siger, at hvis en slår dig på den ene kind, så vend den anden kind til. Så det gjorde jeg.
´Gør det lige en gang til´, sagde jeg til min far. Og han tog kvælertag på mig.
Da var jeg helt færdig med Guds hjælp.
Dagen efter blev jeg indlagt på den lukkede afdeling.
På hospitalet kom min far og besøgte mig.
Indefra perspektivet var
Det er ikke nu, jeg har brug for dig. Det er derhjemme. Det er der, du skal være sød overfor mig. Ikke nu hvor der er personale og autoriteter over dig. Så jeg skældte ham ud. Hospitalet var det eneste sted, hvor jeg kunne ytre mig uden at blive udsat for vold fra min far. Derhjemme kunne han ikke styre sit temperament.
Jeg var lige kommet til tro, og det havde jeg fortalt min far.
Da jeg blev udskrevet og kom hjem fra hospitalet, sadge min far
´Du var besat af det onde´
Yderst grænseoverskridende ord.
Var jeg nu også besat af det onde? Bare fordi jeg havde skældt min far ud på hospitalet, som var et frirum til at sætte en grænse og ytre min vrede over al den vold, jeg blev udsat for i hjemmet. Hjemme turde jeg ikke sige noget, der holdt jeg alt indeni af frygt for bank og skæld ud.
Nu beder min søster mig om en undskyldning for min opførsel. Ja, jeg reagerede sygt. Men jeg reagerede sygt på syge omgivelser.
Hvis frugten er så dårlig, bør man også se på træet.
Ingen spugte mig efterfølgende, hvad jeg havde prøvet at kommunikere ud.
Der er altid en grund til ,at vi handler som vi gør, og æblet falder sjældent langt fra stammen.
Nu er jeg voksen. Idag giver jeg gerne en undskyldning, hvis jeg fejler. Men nej, I fåer ikke en undskyldning, fra da jeg var barn.
Jeg skal ikke kaste med skyld, men som barn, bærer forældrene ansvaret for dårlg kommunikation. Det var jer, der skulle have lært mig at kommunikere. Vold, kæft, trit og retning bærer ikke kimen til velfungerede unge mennesker. I skulle have lyttet til det, jeg så desperat prøvede at fortælle jer, men det gjorde I ikke.
I høstede blot frugten af det, I selv havde sået.