Apati
Mit hjem, rodet; mit hoved, rodet.
Forræderi! Var det ikke meningen
jeg skulle nå til afklaring med mit dumme hjerte,
rodet og alt det andet.
Men i stedet står jeg midt i stormens øje.
Kold, våd, og kan ikke føle noget, ikke engang engagement i mig selv,
og min fremtid er der plads til i denne her umenneskelige tilstand af følelsesløshed.
Hvis bare min pli kunne trække læsset, eller min dyd kom frem fra det hul i mit bryst
mit hjerte har efterladt kunne det være smilet ville blomstre på ny.
Fra tid til anden er der skud, men de visner før de bliver vandet af andet end tårer.
– Madar
Kun mig selv
Jeg oplever tingene anderledes i tilværelsen, på måder
som jeg ikke kan beskrive, men mærker helt ind til kernen af mit væsen.
Et sted, hvor kærlighed bor, hvor frygt knuger og tapperhed springer ud fra.
Men, hvorfor de gør det, og hvornår, er helt ude af min kontrol.
Det er reaktioner, hvis indikatorer ikke kan måles og er uden værdi,
selvom de skaber den eneste værdi, der er noget værd.
Det, der ikke kan beskrives og som bør forstås gennem livet,
føles meget mere tungt,
da det ikke kan deles igennem bevidst kommunikation.
Om end det forsøges derved, bliver det fragmenteret i overleveringen.
Kærlighed leves, frygt mærkes, tapperhed handlet på, og
forstås først efterfølgende.
– Madar
En kort, en lang
I går. Da jeg vågnede dagen før i går, tænkte jeg på, hvordan den næste dag ville være. Altså i går.
Trist. Det var som om, at jeg ikke vågnede i går. Da jeg havde drukket min morgenkaffe, var jeg stadig ikke særligt frisk. Øv. Øv, øv, øv, og øv. Nu skulle jeg jo have fået noget ud af dagen. Noget optimalt. En god dag, kort sagt.
Men, det er ligesom om, at som bymenneske, som nørrebrogenser, som byboer blandt hippe folk, travle mennesker, iværksættere og influencers, så burde jeg da også være produktiv. Men ej. I går vågnede jeg nærmest ikke op. Så kunne jeg meditere og filosofere, hvis ikke teoretisere over, hvordan jeg bedst bruger dagen i morgen. Sådan tænker jeg i dag.
– Susanne