Illustration: Getty Images

Outsideren 30 år!

Tillykke kære Outsider

Kære Outsider, du eksisterer ikke som én person, men som uendelig mange personer. For enhver enkeltperson med levede erfaringer har sin helt egen unikke pakke med oplevelser som outsider. Eller som person med outsider-erfaring.

Måske følte du dig som outsider i ganske kort tid. Måske har du følt dig som outsider hele dit liv. Måske elsker du din position som den på sidelinjen, der kan observere spillets gang, siddende trygt blandt andre tilskuere til Livets spil. Eller måske er du ved at kaste op over din egen udsathed, og bare ville ønske, at du slet ikke fandtes til. Men kære Outsider – du findes! Og vi elsker dig.

Igennem 30 år er det blevet mere og mere almindeligt at være noget særligt, og at have særlige udfordringer, der vedrører sindets veje og vildveje. Måske – jeg siger det bare – måske er det blevet lidt for almindeligt at få en diagnose.

Som jeg forstår diagnosemanualen, sådan helt overordnet, så drejer det sig om lægernes værktøjer til at opdage, og registrere, og klassificere sygdom. Jovist, der findes somatiske diagnoser, der ikke er det samme som at være syg. For eksempel Downs syndrom. Men de fleste diagnoser handler om at håndtere lidelse. Og indenfor de psykiatriske spektrum-forstyrrelser og syndrom-diagnoser kan man diskutere, hvor grænsen for sygdom skal sættes. I min optik handler diagnostik om mulighederne for at gøre folk raske. Diagnostik bør ikke handle om at sætte særligheder på formel, hvis det ikke handler om sygdom. Derfor kan vi heller ikke tale om diagnoser uden at tale om, hvad sygdom er.

Jeg er bange for, at der igennem de seneste 30 år er sket en forskydning af måden, hvorpå vi italesætter mentale udfordringer.

Hvad skal den enkelte bruge diagnosen til?

Jeg siger tillykke til Outsideren med de 30 år. Jeg håber, at du som medie, vil være med til at sætte ord på – flere og flere ord på, hvad mentale udfordringer er, og hvad vi skal bruge diagnoserne til?

Og spørge til hvem, der skal stå for behandlingen, hvis det drejer sig om tilstande, der ikke nødvendigvis kræver medicin fra en lægelig recept? Jeg håber, at vi kan rykke grænsen nedad på nogle af spektrene, så færre får diagnoser.

Jeg håber, at Du, kære Outsider, vil være med til at skabe et samfund, hvor outsidere kan færdes bedre på mere fleksible arbejdspladser, være med til at redefinere, hvad der kendetegner Det Gode Liv, med eller uden arbejde, og hvor vi forebygger, at mistrivsel bliver så slem, at den kræver en diagnose.

Tillykke med de 30 år til bladet.

-Susanne