Skriveværkstedets Stemmer – Uge 47

Jeg kan huske at…

Skrevet af Susanne Bang

Jeg kan huske, at min mor ofte stod i køkkenet.

Hun stod ved vasken.

Hun kiggede ned i stålvasken. Hun kiggede ikke på mig.

Jeg kan huske, at jeg kiggede på hende, og hun kiggede ned i vasken.

Jeg kan huske, at min mor og far stod ved siden af hinanden ved køkkenbordet.

Der var et vindue ud til baghaven. I baghaven var der grønt, en busk med blade, og grønt græs, der ikke var klippet. Baghaven var noget roderi.

Jeg fulgte nøje med, når min mor og far flåede fisk. De sprættede dem op, og fjernede indvolde. Sild, ål og rødspætter. De blev stegt på panden.

Jeg kan huske, at stålvasken ligesom ikke var helt blank.

Det irriterede mig.

Jeg kan huske, da min mor var død, at jeg stod ved køkkenvasken og gjorde den ren.

Jeg skrubbede den, og jeg lagde mærke til, om skuresvampen gav små ridser i den blanke overflade.

Jeg tror på at…

Skrevet af Susanne Bang

Jeg tror på at verden kan blive et bedre sted at være og færdes i, hvis vi alle sammen vil det. Jeg tror på, at solen står op i morgen. Jeg ved ikke med sikkerhed, om jeg vil være her til at opleve det, men jeg tror på, at der vil være tæt på hundrede procents chance for at jeg gør det. Jeg fejler ikke noget alvorligt, og jeg skal heller ikke ud at flyve, eller noget andet, som i princippet kunne være risikobetonet.

Jeg ved ikke, om skyerne vil være trukket for solen. Jeg ved ikke, om der vil komme megen nedbør. Men jeg ved, at solen skinner alligevel, selvom jeg ikke selv får gavn af dens stråler. Jeg ved, at min krop har brug for varme. Jeg ved, at solens stråler varmer. Jeg ved også, at her i vintertiden, der netop er sat ind i Danmark, at det kan være svært rigtigt at tro på, hvor varm solen vil føles.

Det tror jeg på.

Udsagn kan jeg tro på – mere eller mindre. Eller er troen absolut?

”Jeg tror på dig” kan jeg sige til en ven, der tvivler på sig selv i en given situation. Jeg kan, med min tro, og ved at dele min tiltro til et andet menneske, skabe tro – i det andet menneske.

Jeg kan være med til at udslette tvivlen, når den opstår.

Som når risengrøden koger. Jeg kan tro på, at den ikke bliver for klistret, men let, lind og lækker, og jeg kan gøre meget, for at det sidste sker.

I en verden, hvor meget er på spil, kan det være svært at bevare en tro på fred overalt.

Så svært.

Hvad skal der til, for at vi kan få fred?

Hvem skal nedlægge sine våben først?

Hvad er det egentlig, vi er uenige om, rundt omkring?

Jeg har svært ved at tro, at uroligheder og krige handler om magt, penge og territorier. For hvad handler magt om? Og hvorfor er det så attraktivt?

Hvad er så fantastisk ved penge? Og hvorfor vil vi have masser af dem?

Og, hvad skal jeg bruge mere land til? Mere territorium?

 

Jeg tror på at…

Skrevet af Stella

Jeg tror på at der ikke findes tilfældigheder.

Jeg tror også, at der er en mening med tingene.

Jeg tror det var meningen, at jeg skulle vågne fra mit koma og møde dig.

Du gør mig hel.

Tænk at jeg har gået og været halv hele livet.

Mine forældre fyldte aldrig min skål. I stedet skubbede de den på gulvet, så den gik i stykker. Så grinte de af mig, mens jeg lå der på mine tørre røde knæ og samlede skårene op.

Når jeg vendte mit ansigt, var der blevet placeret en ny skål. Der var stadig prismærkat på, den var helt ny. I dens blanke skær kunne jeg få øje på mit spejlbillede. Mit tavse ansigt, min lille stumme mund. Det var før jeg fik en stemme. Før jeg turde sige fra.

Om det er min skade i pandelappen eller noget grundig selverkendelse og livsstilsændring ved jeg ikke. Men jeg er overbevist om, at det var den eneste måde for mig at komme videre på. At komme ud for sådan et chok og være dybt afhængig af andre de første mange år. Jeg var så ked af det. Men så mødte jeg dig. Du lever i nu´et.

“Sket er sket, det kan man ikke gøre noget ved” siger du og trækker let på skuldrene.

 

Jeg tror på at …

Skrevet af Rui Thor H.S.

Jeg tror på,

at der kan være svar uden spørgsmål,

at det hjælper at prøve,

at det ind i mellem dæmrer,

 

Jeg tror på,

at den slagne vej ikke altid fører til noget,

at der er kræfter og ressourcer derude,

at de ikke altid er synlige eller tilgængelige,

at døre åbner sig, når jeg mindst venter det,

 

Jeg tror på,

at stemmer trænger til at blive hørt,

at det kan være svært at lytte og forstå,

at summen altid er større en delene,

 

Jeg tror på,

at vi kan finde ind til hinanden,

at det kan gøre en forskel,

 

Jeg tror på,

at der måske er en løsning,

at det sommetider vil lykkes,

 

Jeg tror på,

at min ånd er til stede,

at mine følelser balancerer,

at min tro pulserer,

 

Jeg tror på,

at min angst kan tæmmes, og så alligevel…

at det hele giver mening, og så alligevel…

at verden er af lave, og så alligevel…

 

Jeg kan huske at …

Skrevet af B

Jeg kan huske, at der engang var frugtkød i appelsinjuicen og pålægschokolade til morgenmad ved særlige lejligheder. Far havde hentet morgenbrød hos bageren og sad og læste Det Fri Aktuelt om lørdagen. Lidt senere på dagen tog han mig med til badminton. Det var faktisk en god tid vi havde sammen på de lørdage. Og jeg blev ret skrap til badminton. Selvom jeg bedst kunne lide linsen og 7-up-sodavanden bagefter. Jeg husker også Kvit eller Dobbelt med Otto Leisner – eller var det noget andet han stod for. Jeg husker i hvert fald Otto Leisner. Og Gæt og Grimasser med Grethe Sønck, der både var tyk, glad og sjov.

Jeg tror på at …

Skrevet af B

Jeg tror på, at alt liv giver mening – også det tilsyneladende mest meningsløse. Myggen har jeg for eksempel aldrig forstået meningen med. Så lille, at den ikke giver næring som føde, og så flyver den bare rundt og suger blod, giver kløe og i nogle tilfælde spreder sygdom.

Jeg tror på – og mærker – at selv det som jeg ikke kan forstå meningen med, de små som store plager, bærer mening med sig. Og verden ville være et fattigere sted uden.

Jeg kan ikke forklare, hvorfor jeg tror det. Jeg tager mig selv i at lyde tosset, når jeg prøver. Ja, okay. Nu tager jeg mig selv i at tro, at det tossede er den hemmelige ingrediens i det meningsfulde. Troen er tosset.

Jeg tror, at livet uden tro ville lægge verden øde. En affortryllet verden af glas og stål – ikke en myg i sigte. Ikke skyggen af menneskelighed. For jeg tror, at mennesket er et troende dyr. Og også et truet dyr, for troen er truet.