Jeg stod længe
med hænderne fulde af tvivl
kunne ikke åbne dem
kunne ikke lukke dem.
Mine valg var som døre
uden greb
mit hjerte vidste
men turde ikke.
Så greb Gud ind
ikke med torden
men med stilhed
En beslutning faldt
som regn i natten
uden at spørge mig først.
Og lettelsen kom
som åndedræt efter gråd
som jorden der giver efter
for røddernes vilje.
Gud tog det valg
jeg bar for tungt
og i Hans vilje
blev jeg fri.
Nu går jeg ikke længere
i kredse om mit eget mod
men hviler i
at Gud så længere
end jeg kunne.
(Chatgpt)