I denne tekst udfordrer Maiken Thomsen forestillingen om, at symptomer er individuelle fejl, og insisterer på at se lidelse som et menneskeligt og relationelt anliggende. Med reference til Åben Dialog peger hun på, at heling ikke opstår i diagnoser, men i mødet, i sproget og i det fælles ansvar. Et digt om empati, fællesskab – og om at finde vej sig selv og hinanden gennem et kærligt sprog.
Skrevet af Maiken Thomsen
Jeg blev ikke født forkert.
Jeg reagerede menneskeligt.
Mine symptomer er ikke fejl,
men signaler
fra et nervesystem,
der har båret for meget alene
For længe
I Finland praktiserer de
“Open Dialogue.”
Høj som lav
sætter sig i ring
og lytter langsomt.
Og sproget gør det
det er bedst til .
Trøster, forstår, inkluderer
Heling sker ikke i diagnoser,
men i at blive hørt.
Vi er allesammen forskellige.
Men vi ved alle godt,
hvordan det er
at have det svært
uden at kalde hinanden navne,
Som skubber os
længere væk
fra hinanden.
Ansvar kan ikke placeres ét sted –
hverken hos samfundet
Bestemte mennesker i verden
eller hos den lidende alene.
Vi bærer det
alle sammen.
Det var sådan vi sejrede
I fordums tid
For heling begynder først
når vi møder hinanden
med empati, omsorg og accept
som vi selv ønsker
at blive mødt.