Hvor ville jeg ønske, at jeg var mere kærlig imod mig selv. Jeg er stadig min egen værste dommer.
Jeg skammer mig-
når jeg føler væmmelse, had, kritik, fordømmelse og foragt. Alle de forbudte følelser.
Men de er blot mit sande jeg, der forsøger at kommunikere. Måske på en lidt krøllet måde.
Had behøver ikke at være en negativ følelse. Den er en budbringer.
Min foragt for dig betyder som oftest, at mine grænser er blevet overtrådt. Jeg væmmes ved dig, fordi mine grænser er nået.
Der er intet ukærligt i mig.
Rebellen i mig er det vrede sande selv, der skriger højt, og har nået en grænse.
´Der er hajtænder her, og fuldt stop skilt og advarselstegn, når du krydser min vej´, synger Poul Krebs.
I min kerne er jeg kærlig.
Mit ego har bare en besynderlig, lidt barnagtig og akavet måde, at vise, at mit nok er nok.