Jeg kunne gøre intet ved det.
Jeg hadede mig selv. Allermest min krop.
Jeg hadede mit udseende.
Jeg hadede mine bryster, min hud, mit hår, mine øjne, når jeg ikke havde make up på. Og så var jeg for tynd.
Jeg havde arvet dette sygelige kropsbillede fra min dysfunktionelle familie, der havde et total forvrænget og unaturligt forhold til kroppe.
Altid kommenterede min krop, og min krop fik konstant elevatorblikket.
Ved min 18 års fødselsdag fik jeg et kort vedlagt til gaven, hvori der stod at jeg gik tiden i møde med hængebryster, og at jeg snart skulle til at bruge sandpapir på min hud, og at den snart ville trænge til et strygejern.
Konstant så jeg mig selv i spejlet. Og jeg hadede og frygtede det, jeg så.
Min far holdt hver dag B.T avisen, hvor jeg kunne se side 9 pigen og sammenligne mig med hendes nøgne, perfekte krop. Jeg følte mig endnu mindre og utilstrækkelig.
Jeg var fanget i et fængsel, som jeg var total magtesløs overfor. Jeg kunne ikke se vejen ud af det.
Jeg havde prøvet Louise L. Hays ord om, at jeg bare skulle stå foran spejlet og sige til mig selv, at jeg elskede min krop. Det virkede ikke en meter.
Men jeg mødte ACA programmet, hvilket blev min befrielse.
ACA er et selvudviklingsprogram for voksne børn af alkoholikere eller dysfunktionelle familier.
Ved at gå til disse møder, og lytte til de andres delinger, og læse den foreslåede litteratur for ´sådan nogen som os´, var det langsomt som at få nye briller på.
Her lærte jeg at genopdrage mig selv. Fri af min sygelige families syn og tankemåde.
Jeg lærte at genopdrage mig selv med kærlighed, nænsomhed, ømhed og respekt.
Jeg lærte programmets slogans, som blandt andet lyder, ´Sæt problemet i dets rette perspektiv´ og ´Tag ikke dig selv så pokkers højtideligt´
Programmet havde fokus på mine positive sider og kvaliteter, og jeg fik at se, at jeg var meget andet end min røv.
Jeg fik at genopdrage mig selv.
Med tiden var det som om, at livet tog min sygelige opmærksomhed på mig selv og mig egen krop, som Pernille Kim skriver.
Kære læser
Hvis du genkender dig selv i ovenstående, skal du vide, at der også er håb, hjælp og en vej ud for dig.
Jeg vil anbefale dig, at google; ´ACA- danmark.dk´ eller ´Alle tolv trins programmer´. Der er også grupper for folk med spiseforstyrrelser.
Må din vej gå dig i møde.
Må du finde din vej ud i friheden.
Kærligst,
Anniina