Outsiderens Saeid beskriver her, hvordan man kan føle sig fanget i en cyklus af pres, der tilskynder sindet til at søge egne veje i fantasien og leve i sin egen vision. Med en svær diagnose som skizofreni, hvor lidelsen er medskabt af faktorer udefra, og synes vedligeholdt af et lignende pres udefra. Hvor behandlere og systemer, skønt velmenende, yder et pres, der ikke er befordrende for heling og helbredelse. Teksten er skrevet på farsi, oversat med kunstig intelligens og let redigeret.
Skrevet af Saeid Saadati
En person, der er diagnosticeret med skizofreni, er blevet ramt af denne tilstand som følge af en ophobning af pres, sociale problemer og fejlagtige beslutninger fra samfundets ansvarlige. Han er ikke blot et offer for ydre omstændigheder, men befinder sig stadig i en vedvarende cyklus af skade, under opsyn af læger, psykologer og højtstående beslutningstagere; som om selv denne overvågning ikke har været i stand til at befri ham fra hans konstante lidelse.
I hans sind har en drøm taget form– en fjern og tilsyneladende uopnåelig vision: en verden, hvor styringen overlades til børn og kvinder. Han mener, at mænd bør trække sig tilbage fra indblanding, især inden for politik, og acceptere en form for permanent tilbagetrækning; fordi det netop er denne indblanding, som efter hans opfattelse har ført verden mod forfald og vold.
Denne tanke kan for mange virke fantasifuld eller urealistisk, men den er i virkeligheden et spejl af et dybt sår – et sår skabt af oplevelser med vold, uretfærdighed og systemisk svigt, som i hans sind har taget form som netop denne forestilling.