Hvad vil det sige at have personlige grænser? Med afsæt i egne erfaringer og en konkret visualiseringsøvelse sammen med en psykolog fortæller Susanne Bang, hvordan arbejdet med grænser var med til at kickstarte et psykosocialt arbejde og en recoveryproces, der blandt andet handlede om at spørge indad til egne behov, stå ved, hvem hun er og udleve det i livet sammen med andre.
Skrevet af Susanne Bang
Hvad er grænser? Det var på et tidspunkt et ubesvaret spørgsmål i min verden. Men så mødte jeg en psykolog, der tog grænser op som tema for vores samtale. Det er 30 år siden, jeg var ganske porøs og grænseløs, og jeg må have haft et særligt behov for at lære at leve med grænser, for psykologen begyndte at undervise mig i netop det. Hun sagde, at uden grænser, så kan folk have svært ved at se, hvem du er. Jo mere klart du tegner et billede for andre om, hvem du er, jo mere tydelig træder du frem som menneske. Man kan også sige, at det er identitetsskabende.
En visualiseringsøvelse i grænser
Psykologen hjalp mig til at forstå de personlige grænser via en visualiseringsøvelse. Hun bad mig om at forestille mig, at jeg stod op og begyndte at definere mig selv – helt fysisk.
Uden grænser, så kan folk have svært ved at se, hvem du er.
Jeg skulle begynde nederst ved min højre fod, og forestille mig, at jeg definerede, som at tegne med en pen, en silhuet omkring min krop. Lade pennen løbe op langs højre læg, knæ, lår, hofte, mave og ryg, bryst, skulder, og rundt om højre arm, højre del af halsen, hovedet, og over på venstre side. Ned langs hele venstre side, ned langs ansigtet, halsen, brystet, maven, lænden, hoften, låret, knæet, læggen og ned over venstre ankel, og venstre fod. Indtil jeg nåede ned til jorden, fundamentet, den solide base.
Jeg lyttede intenst til hendes tale og vejledning, imens jeg på det indre plan forestillede mig pennen, der tegnede en silhuet.
Bagefter kunne jeg mærke jorden under mig stærkere, tungere. Det var som om, at jeg stod jeg mere fast – både fysisk og i metaforisk forstand. Jeg følte mig mere rolig, samlet og veldefineret. Efter øvelsen gav det mere mening for mig, hvad er en grænse kan være.
Siden da har jeg gennemgået øvelsen for mig selv mange gange, og oplevelsen er blevet integreret som en forståelse, og et grundlag for det videre arbejde med personlig vækst og recovery.
Grænser eksisterer både socialt og i krop, psyke og ånd
Grænsesætning kan være med til at definere ikke bare mig, men min verden. At jeg må sige nej tak til noget, for at kunne sige ja tak til noget andet. At jeg må sige nej til visse ydre krav, for at kunne sige ja til at passe bedre på mig selv.
Gode grænser handler om, at jeg tør sige fra og til. At jeg tør mærke indad, og lytte til, hvad jeg egentlig har lyst til.
Jeg har brug for at være tydelig overfor andre. Ikke bare medløber og kamæleon, uden at tage stilling til, hvad jeg selv vil! Gode grænser er at mærke mig selv og vide, hvad jeg vil være med til, og hvad jeg må trække mig fra. Gode grænser handler om, at jeg tør sige fra og til. At jeg tør mærke indad, og lytte til, hvad jeg egentlig har lyst til. Gode grænser handler også om at vedkende mig, hvad jeg godt kan li, mine lyster, det jeg står for, og det der gør mig glad. Hvis en mand foreslår en sildemad, og jeg hellere vil spise rødspætte den dag, så sætter jeg en grænse ved at sige pænt ”nej tak”.
Psykosociale grænser og fysiske grænser er ligesom vævet ind i hinanden. Det handler blandt andet om, hvordan jeg bruger mit kropssprog, jeg kan trække mig, eller være mere eller mindre nærværende i en situation, i et fællesskab.
Hvad vil være for drænende? Hvordan er mit energiregnskab? Det er faktorer, der påvirker mine grænser for dagen. Det fysiske handler desuden om retten til at bestemme over min egen krop; noget jeg skulle have lært fra barnsben af. Og det handler om forholdet til penge, og ting og sager.
Hvilken retning anviser det indre kompas?
Hvad jeg vil være med til, handler også om, hvordan jeg har det med det? Som at spørge sit indre barn: kan li, eller kan ikke li? Det handler om at stole på intuitionens svar. Det handler om mine sociale kompetencer, energi og behov. Hvad kan jeg? Hvad magter jeg? Eller hvad har jeg bestemt ikke behov for!?
Der er grænser for, hvad jeg vil være med til. Der er grænser for, hvad jeg vil lægge øre til. Der er grænser, som jeg sætter af ren kærlighed, fordi det er mere kærligt at flytte mig, end at blive. Mit psykosociale råderum og territorium er netop – mit.
Recovery foregår både intrapsykisk og på det interpsykiske plan
At lære om personlige grænser er noget der foregår indeni individet, på det intrapsykiske niveau, og samtidigt udvikles via læring i de sociale processer, der udleves mellem mennesker – det interpsykiske plan. Grænsesætning er et eksempel på, hvordan recovery foregår som en vekselvirkning mellem det personlige arbejde, gerne sammen med en terapeut; og i det psykosociale rum, hvor jeg øver mig i ny adfærd, indlærer nye mønstre og vaner over tid. Dette sker også gerne i samarbejde med en terapeut, kontaktperson, coach, eller en anden, man kan sparre med, for at integrere sine grænser, lære at leve mere modent, og adaptere over tid.