Skrevet af Johannes Landler Janning
Stemmen går ganske klart igennem Men kun jeg kan høre den Den er som en gave, man sagtens kunne undvære Nænsomt pakket ind, kun til mig Så jeg ikke føler mig alene Jeg hader at være alene Det spinkle lys fra en lanterne Borer sig vej gennem de mørkeste afkroge Blotter dem for mit indre blik Som afslørende genklang i et bjerglandskab Helt nede i dalen Rammer bunden som et ekkolod Hvor det runger aller klarest Min forstand glider ud gennem fingrene Som sandkorn gennem et timeglas Den sidste time er her I nat er sejren din