R.M.P.

Genklang

 

Hører du det? Ekkoet der lyder mellem hospitalets beton?
Hører du hvordan lyden når mit hjem? Det hjem jeg må forlade. Den tryghed sygdommen tvinger mig til at flytte fra.
Lyder skriget i resten af psykiatrien? Også selv om det kommer indefra? Venter de på mig? Eller ved de godt at deres tyranni blev for brutalt?
Hører stemmen det? Løber den nu gennem bølgerne i min hjerne? Ved den godt at den er uønsket? For jeg tror godt at jeg kender svaret…
Hører min mor hulkene? Husker de at bede hende om at lukke vinduerne i? Husker hun at stoppe med at tænke? Trods hendes viden om at det ikke er forbi?
Er der højere magter? Når lyden aldrig op til dem? Jeg ved godt at de har givet op. Er der noget grund til ikke at gøre det selv?