Af Jakob Rerup
Der er i øjeblikket budgetforhandlinger på Københavns Rådhus. Som del af en aftale om omprioritering og effektivisering har Københavns Kommune forpligtet sig til hvert år at foreslå besparelser på omkring 1,2 % af budgettet, så der kan tilføres penge til nye eller mere trængende områder. Derfor er der sendt et sparekatalog rundt til medlemmerne af Socialudvalget, som vil kunne berøre borgere, der gør brug af socialpsykiatriske tilbud. Det drejer sig om forslag om at fjerne den kommunale støtte til Bogstøtten under Fountainhouse, café og værestedet Lille Skole for Voksne, Sinds Psykologrådgivning samt Mamma Mia, der er et samværs- og aktivitetscenter for sindslidende.
Outsideren har spurgt Socialborgmester Mia Nyegaard fra Det Radikale Venstre, hvorfor socialforvaltningen foreslår besparelser i socialpsykiatrien, når området er så hårdt trængende i forvejen.
– Det sociale område i København mangler helt grundlæggende penge – det gælder også socialpsykiatrien. Det kommer til at gøre ondt mange steder, og det er klart, at jeg som socialborgmester ikke synes, at det på nogen måde er godt, at vi skal spare, siger Mia Nyegaard (R) på trods af, at det er hendes forvaltning, der har foreslået besparelserne på de fire socialpsykiatriske tilbud.
Der skal i alt spares 80 mio. kr. i socialforvaltningen. Samlet set er der foreslået besparelser på omkring 10 mio. kr. alene på det socialpsykiatriske område per år frem til 2022. De fire forslag, der er i spare-kikkerten, skal ses ud af 26 socialpsykiatriske tilbud i Københavns kommune, som får kommunal støtte.
Besparelserne er ikke vedtaget endnu, og den radikale socialborgmester ser gerne flere penge til det sociale område.
– I forbindelse med de egentlige forhandlinger om budgettet for næste år vil jeg kæmpe for, at vi får flere penge herunder til psykiatrien. Så må vi se, hvordan de øvrige politiske partier stiller sig til det. Set fra min stol er der i København skåret så meget ind til benet på det sociale område, at vi ikke kan være bekendt at spare mere, fortsætter Mia Nyegaard.
Hvor skal pengene komme fra?
Outsideren spurgte den radikale socialborgmester, om hun ville støtte et forslag om at bede regeringen om lov til at hæve kommuneskatten i København.
– Jeg er ikke tilhænger af, at vi hæver skatten, fordi jeg synes, at borgerne i København generelt betaler en passende skat. Hvis vi er nødt til at hæve skatten, så mener jeg, at det er noget, vi skal se på efter en budgetforhandling, hvor man så kan sige, hvad den hævede skat skal finansiere. Helt overordnet mener jeg, at vi i forbindelse med forhandlingerne om næste års budget skal tilføre det sociale område flere penge. Jeg mener, at vi over en årrække har fået et efterslæb, som det nu er tid til at hente ind. Det vil jeg forsøge at overbevise de andre politiske partier om. Det er en politisk kamp, som skal tages her på Rådhuset,” forklarer Mia Nyegaard
Først efter andenbehandlingen sidst i april vil vi se, hvor hårdt det er gået ud over socialpsykiatrien i København.
Den tungeste post
Bogstøtten, der er et tilbud til unge med psykiske problemer, som får hjælp at tage en uddannelse, er et af de projekter, der risikerer at miste støtten.
Bogstøtten er den tungeste post og får i øjeblikket 3,29 millioner kroner om året fra Københavns Kommune.
– For Bogstøtten betyder det, at vi bliver nødt til at lukke 1. januar 2019, forklarer leder af Fountainhouse, der står bag Bogstøtten, Mogens Seider.
Københavns Kommunes begrundelse for eventuelt at fjerne støtten til Bogstøtten er ifølge Mogens Seider, at deres brugere ikke er kernegruppen i socialpsykiatrien.
Hertil svarer Mogens Seider, at 56 % af Bogstøttens brugere ikke blot har en diagnose, men en dobbeltdiagnose. Det kan betyde, at den studerende ud over depression også slås med angst.
Bogstøtten har ifølge Mogens Seider sin berettigelse, fordi 26 af deres 82 brugere sidste år gennemførte en uddannelse. Det er omkring en tredjedel af de samlede brugere af Bogstøtten. Den største gruppe var universitetsstuderende såsom jurister, sociologer og historikere. Akademikere er den uddannelsesgruppe, som de skiftende regeringer ønsker at maksimere, da de bidrager forholdsvist mest til samfundsøkonomien, når de anvendes rigtigt på en arbejdsplads.
– De kan ikke bare skære en tredjedel af vores budget væk og så lege, at så går vi bare videre, som om der ikke var sket noget, siger Mogens Seider.
Der findes ifølge Mogens Seider ikke lignende tilbud i København. De fleste af brugerne har allerede gjort brug af studenterrådgivningen og SPS (Specialpædagogisk Støtte), når de kommer til Bogstøtten. Endelig mener Mogens Seider, at det er god økonomi at holde fast i midlerne til Bogstøtten. Han har regnet på tallene ved at tage grundtaksten hos nogle af de andre aktører. Skal kommunen ud og indhente et lignende tilbud hos andre private organisationer, som kan hjælpe unge med problemer i uddannelsessystemet, vil det i gennemsnit koste dem omkring 7,7 mio. kr., i forhold til de 3,3 mio. kr. som Fountainhouse modtager fra kommunen.
Faktaboks: Flere psykiatriske patienter i København
I perioden 2007 til 2014 steg antallet af psykiatriske patienter i Danmark med 42 % fra 100.566 til 143.232, viser en undersøgelse foretaget af Kommunernes Landsforening. Det vil sige, at der ikke er et demografisk eller statistisk belæg for at spare på det psykiatriske område.
Desuden er udgift per patient på det somatiske område på landsplan gået en lille smule ned fra 25.100 kr. til 24.200 kr., mens udgifterne på det psykiatriske område er faldet langt mere fra hele 72.300 til 59.200 kr. per patient. Begge tal er fra perioden 2008 til 2015.